Knud 5. Magnussen, d. 9.8.1157, konge. Død i Roskilde. K. nævnes første gang 1145, da han sammen med sin fætter Sven, Erik Emunes søn, overværede ærkebiskop Eskils indvielse af Lunds domkirke. Året efter, da Erik Lam nedlagde kronen, konkurrerede de to om at blive hans efterfølger; begge blev konger, K. valgt af jyder, Sven af skåninger og sjællændere. De genoptog straks deres fædres fjendskab hvad der medførte borgerkrig indtil 1157, kun afbrudt af et fælles vendertog efter tilskyndelse af ærkebiskop Eskil; det mislykkedes og førte til ny strid. K. søgte gentagne gange at erobre Sjælland, men blev hver gang slået, 1147 ved Slangerup, 1150 ved Tåstrup. Han flygtede derefter til udlandet, vendte tilbage med støtte af ærkebiskop Hartwig af Bremen, men blev atter nedkæmpet (1151 ved Gedbæk nær Viborg). K. vendte sig nu til den nyvalgte tyske konge Frederik Barbarossa der stævnede begge konger til det tyske rigsmøde i Merseburg; her tog Sven hele det danske rige til len af den tyske konge, men skulle til gengæld forlene K. med Sjælland. Da Sven ikke opfyldte dette løfte, forbandt K. sig nu med Knud Lavards søn Valdemar der ægtede K.s halvsøster Sofie. Med støtte af kong Sverker af Sverige, hvis datter K. ægtede, vendte de to svogre sig nu mod kong Sven, og efter at de var hyldet som konger på Viborg landsting (1154) forlod mange stormænd Sven der nu blev fordrevet og søgte tilflugt og støtte hos hertug Henrik Løve af Sachsen. Da Sven derefter med en tysk hær søgte at genvinde sit rige, tvang de danske stormænd ved et møde på Lolland de tre konger til et forlig der delte riget i tre dele, så K. fik Sjælland, Valdemar Jylland og Sven Skåne. Da K. derefter havde indbudt sine medkonger til et møde i Roskilde til stadfæstelse af forliget, lod Sven en gildeaften (9.8.) sine mænd overfalde medkongerne; K. mistede livet, mens Valdemar undslap som såret; samme efterår vandt han slaget på Grathe hede hvor Sven omkom under flugt.

Om K. som personlighed er intet sikkert kendt. Han efterlod sig flere frillebørn, bl.a. Niels der siden æredes som helgen, og den berygtede biskop Valdemar af Slesvig der vist lod forfatte et nu tabt historisk skrift med tendens for K. der har været benyttet af den engelske historieskriver Ralph Niger og flere; ud fra en analyse af disse har Anne K. G. Kristensen benævnt den Knud Magnussens krønike.

Familie

Forældre: Magnus (ca. 1106–34) og Richiza (født ca. 1104–08). Gift en datter af kong Sverker I af Sverige, død ca. 1155. – Far til Valdemar (1158–1236) og Niels (død 1180).

Ikonografi

Tegn. fra 1600-tallet (Kgl. bibl.). Fremstillet på træsnit af blodbadet i Roskilde efter tegn. af Th. Wegener.

Bibliografi

Curt Weibull i Hist. t. for Skåneland VI, Lund 1915 I-286 (også som særtryk: Saxo, Lund s.å.). Anne G. K. Kristensen i Hist. t. 12.r.III, 1968–69, 431–52. Rikke Malmros i Scandia XLV, Sth. 1979 43–66.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig