Sven 1. Tveskæg

Sven 1. Tveskæg, d. 3.2.1014, konge. Død i Gainsborough, England, begravet i Roskilde. S. kom til magten ved et oprør mod faderen, Harald Blåtand, der flygtede til Jumne blandt venderne og der døde af sine sår. S. blev i forbindelse hermed taget til fange og måtte løskøbes. Ifølge Adam af Bremen stod S. i spidsen for en hedensk reaktion i Danmark, men oprørets motiver var snarere politiske. Intet tyder på at S. var hedning. I hans tid genoptoges vikingetogene mod England, og i 994 træffes S. selv som leder af et togt sammen med Olav Trygveson. Han deltog imidlertid næppe i det store togt fra 997–1002 og heller ikke i togtet 1009–12. Derimod optrådte han i 1003–04 på et togt der muligvis havde til formål at hævne hans søster Gunhilds og hans svoger Palligs død under Æthelreds massakre på danskere i England 13.11.1002, og i 1013 anførte han et togt der sigtede mod og endte med Englands erobring idet Æthelred, da alle hans undersåtter havde anerkendt S., opgav videre modstand og ved juletid 1013 forlod landet. S.s tid som konge af England blev imidlertid kort idet han døde året efter. Han skal først være begravet i York Minster og derfra være ført til Roskilde.

S. genoptog sin fars krav på herredømmet over Norge og støttede Haakon Jarls sønner Erik og Sven mod Olav Trygveson, der efter Haakons død ca. 995 havde tilkæmpet sig magten i Norge. Efter at have ægtet Erik Sejrsæls enke støttede S. tillige sin unge stedsøn Olav Skotkonung (994–1022). Summen med disse allierede vandt han omkr. 1000 i slaget ved Svold en afgørende sejr over Olav der mistede livet, og havde derefter overherredømmet over Norge. – Om hans regering i Danmark vides stort set intet. Man har betragtet ham som den store organisator af landets leding til Englands erobring og som den fremragende hærfører der uddannede sine folk i uddannelseslejre bygget til formålet og gjorde den danske stridsmagt til tidens mest effektive. Det er imidlertid et åbent spørgsmål om den danske søledingsorganisation eksisterede så tidligt. S. var ikke den eneste vikingehøvding der kunne samle en flåde og drage på togt, og vikingeflåderne i denne periode var efter alt at dømme privat organiserede som i 800-tallet; man kan ikke lægge vægt på fremstillingen i Encomium Emmæ af Thorkil den Høje som en slags mytterist, der havde lokket en del af rigets krigsmagt på afveje. Med den nu opnåede præcise datering af Trelleborgs opførelse til 980–81 er der tillige ikke noget grundlag for at sætte ringborgene i forbindelse med Englands erobring og dermed heller ikke for at betragte S. som en hærfører ud over det almindelige. S. var den første konge der slog mønt med sit navn på i Danmark. Der kendes kun én type, efter angelsaksisk forbillede og præget af en angelsaksisk møntmester. Der kendes intet portræt af S. Hvorledes det skæg som gav ham hans tilnavn har set ud vides derfor ikke. Navnet optræder første gang i Roskildekrøniken ca. 1140. – Iflg. Snorre Sturlason havde S. en datter Gyda der 996 blev gift med den norske Erik Jarl Haakonsen.