Hedevig

Hedevig, Hedvig,  15.7.1626-5.10.1678, kongedatter. Født på Haderslevhus, død i Kristianstad, begravet sst. (Trefaldighedsk.). Som barn var H. en tid hos mormoderen Ellen Marsvin. Hun fejrede sit bryllup s.d. som tvillingsøsteren Christiane ægtede Hannibal Sehested (1609–66). Ved faderens død på Rosenborg var hun og den ældre søster Leonora Christina de eneste af børnene som var til stede. Som et led i det almindelige angreb på "svigersønnerne" som Frederik III og rådet iværksatte mistede hendes mand sit len Bornholm og søgte derpå tilflugt i Stockholm (1652), hvortil H. to måneder senere fulgte ham. Hun deltog i livet ved dronning Kristinas hof en tid og boede senere med manden på Braheberg i Uppland. Samlivet var i høj grad ulykkeligt. Han var brutal og hensynsløs, hun langtfra noget blidt gemyt, og hun endte, som hendes breve til Leonora Christina viser, med at hade ham – "det forbandet creatur". Samtidig indlod hun sig vistnok i et forhold til en student som var i deres hus, og flygtede til sidst med ham til slottet Barth i Pommern hvor Leonora Christina da boede (okt. 1655). Herfra drog hun til Boller, til moderen, ved hvis jordefærd i Odense juli 1658 hun også var til stede. Ved skiftet fik hun Tåsinge som hun dog først efter 1660-freden kom i besiddelse af. Her levede hun 1661–64, plaget af sine og sin mands kreditorer, til hvilke hun stadig måtte udlægge eller pantsætte af sin ejendom. Fra april 1664 havde hun ophold i Skåne, mest på Ebbe Ulfeldts gård Råbelov, undertiden måske også på Ovesholm. Om en forsoning mellem hende og manden som nu var blevet svensk rigsråd, vides der intet. Men at hendes sind ikke helt fattedes varme viser hendes medfølelse med sin i Blåtårn fangne søster og dennes børn. Hun brevvekslede hemmeligt med Leonora Christina, tog en tid hendes to yngste sønner til sig og rejste efter Frederik IIIs død 1670 til Kbh. for – uden held -at virke for hendes frigivelse.