Christian Ulrik Gyldenløve, 3.2.1611-6.10.1640, kongesøn. Død ved Meinertshagen, begravet i Wesel. Christian IV tog sig omhyggeligt af G.s opdragelse og gav ham 1617 til lærer den bekendte dygtige pædagog Jens Dinesen Jersin der s.å. rejste med ham til Leiden hvor han gik i skole et års tid, og 1624 fulgte ham til Sorø skole. 1627 var han med kongen i Tyskland og foretog senere en udenlandsrejse. 1634 blev han hofjunker og drabanthøvedsmand og 1636 hofmarskal. Også for hans økonomiske forhold sørgede kongen rigelig; allerede 1620 fik han en gård i Kbh. og 1635 godset Rohlstorf i Holsten; 1638 forlenedes han med Marie kirkes provsti i Oslo kvit og frit og fik det følgende år livsbrev derpå. Kongen benyttede ham flere gange i diplomatiske ærinder, således 1634 til Spanien og Frankrig, 1638 først til Brandenburg og senere til Sverige, 1639 til Bruxelles. På den sidste sendelse der væsentlig drejede sig om de dunkerque'ske kaperes overgreb, vandt han så megen sympati hos den spanske statholder, kardinalinfant Ferdinand, at denne i begyndelsen af 1640 anmodede Christian IV om at tillade "friherre G." at træde i spansk tjeneste og hverve 3000 mand i Danmark. Anmodningen kom netop samtidig med, at kongen havde bestemt at sende ham for anden gang til Bruxelles, og svarede uden tvivl godt til G.s egne ønsker. Følgen var også at han kom hjem som kongen af Spaniens oberst til hest og fods og i denne egenskab udstedte hvervebreve hvorefter knægtene og rytterne skulle samles i det pinnebergske. Både Christian IV og kejseren begunstigede hans nye virksomhed, men på den anden side mødte han modstand såvel fra Hamburgs som fra Sveriges side. I sept. var han færdig til at bryde op på vejen til de spanske Nederlande, men stadig stødte han på nye vanskeligheder, og hans tog fik snart karakteren af plyndring og brandskatning. Med 600 ryttere lykkedes det ham at komme frem til Meinertshagen, ikke langt fra Köln; men generalstaternes guvernør i Wesel ved Rhinen van Dieden der var blevet underrettet om hans fremrykning overrumplede ham 6.10. og under den påfølgende kamp blev han dræbt. G. opretholdt et forhold til en datter af den helsingørske tolder David Luft ved navn Bente imod kongens ønske og skal endog have lovet hende ægteskab; hun fulgte ham på hans sidste rejse. Efter hans død levede hun adskillige år i udlandet, men kom senere tilbage til Danmark og fik 1651 nogen hjælp af Frederik III.

Familie

Forældre: Christian IV (1577-1648) og Kirsten Madsdatter. Ugift.

Bibliografi

Kong Chr. IV.s egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia IV, 1882 (fot. optr. 1969). Prins Chr. (V)s breve, udg. E. Marquard og J. O. Bro-Jørgensen I, 1952. – L. van Aitzema: Hist. of verhael van saken van stået en oorlogh V, Haag 1660 91f. T. de Hofman: Hist. efterretn. om velfortjente da. adelsmænd III, 1779 22 lf. J. P. Arend: Algemeene geschiedenis des vaderlands III 5. stuk, Amsterdam 1874 289. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. II, 1881 (fot. optr. 1972) 242f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig