Dansk Biografisk Leksikon

A.W. Moltke

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

A.W. Moltke, Adam Wilhelm Moltke, 25.8.1785-15.2.1864, lensgreve, premierminister. A.W. Moltke dimitteredes privat til universitetet af J.P. Mynster, hvem han senere stod n√¶r, og tog juridisk eksamen 1805. Straks efter blev han auskultant ved h√łjesteret, gjorde 1809 tjeneste ved fredsforhandlingerne i J√∂nk√∂ping og blev s.√•. assessor i h√łjesteret. F√• √•r efter ombyttede han dommergerningen med administrationen, blev 1821 deputeret i rentekammeret og 1816 tillige medlem af finansdeputationen samt medlem af direktionen for statg√¶lden og den synkende fond, 1831 finansminister og gehejmestatsminister og 1845 pr√¶sident i rentekammeret. 1818 havde han overtaget Bregentved efter faderen og k√łbte 1828 Jomfruens Egede; han var fra 1818 kurator for Vall√ł og Vemmetofte og overtog s.√•. styrelsen af Knuthenborg for sin hustrus s√łsters√łn F. M. Knuth. Han havde s√•ledes et us√¶dvanlig stort landomr√•de under sin direkte ledelse. A.W. Moltke var en dannet, human, godg√łrende og overordentlig velmenende mand, ikke uden praktisk blik og ikke uden fortjenester af finansstyrelsen (s√•ledes skete den f√łrste offentligg√łrelse af statsbudgettet 1835 i hans embedsperiode), men han var alt i alt for veg og for traditionsbunden til at blive f√łrer. I Christian 8.s statsr√•d h√łrte han ikke til de mest fremtr√¶dende, over for det fremvoksende liberale r√łre stod han ikke uvillig, men uden begejstring, og han afslog at tage s√¶de i det udvalg der efter kongeskiftet jan. 1848 skulle udarbejde den nye forfatning.

Sin st√łrste bedrift √łvede han da det gamle ministerium 21.3.1848 var tr√•dt tilbage og dannelsen af et nyt var mislykkedes for C.E. Bardenfleth; efter opfordring af F. Tillisch og W. Oxholm (bag hvem mulig Carl Berling og Louise Rasmussen (Danner) stod) henstillede kongen til A.W. Moltke at overtage dannelsen af en regering som kunne give den slesvigholstenske deputation svar. A.W. Moltke indvilligede straks og dannede martsministeriet, for en v√¶sentlig del af det liberale partis m√¶nd. Selv overtog han finansministeriet. Den bro A.W. Moltke ved sin tiltr√¶den havde bygget fra gammelt til nyt var i √łjeblikket af overordentlig v√¶rdi, og det var i den forbindelse mindre v√¶sentligt at hans egen personlige indsats i politikken i den kommende tid ikke synes betydningsfuld ud over den m√¶glende og sammenbindende evne der utvivlsomt var ham givet.

A.W. Moltke forblev premierminister indtil 27.1.1852 idet han dannede b√•de novemberministeriet 1848 (hvori han selv den l√¶ngste tid var udenrigsminister) og juliministeriet 1851 (hvori han selv ingen portef√łlje havde). Han underskrev grundloven og fulgte siden ret langt med p√• vej mod helstatspolitikken, men tr√•dte tilbage ved dens endelig sejr 1852. Han var medlem af landstinget 1849-60 og af rigsr√•det 1854-61 (pr√¶sident 1854-55); han billigede ikke den √ėrstedske politik, men tr√•dte ikke skarpt op over for den og afslog 1854 at danne ministerium. Som godsejer var han meget afholdt sk√łnt han ingenlunde h√łrte til de mest liberale, han var s√•ledes en modstander af f√¶stev√¶senets afl√łsning og ikke ivrig for hoveriets. N√•r han 1855-56 gik med til det J. A. Hansenske kompromis i f√¶stesagen var det fordi han som adskillige andre jorddrotter i tiden gemte p√• den tanke om landm√¶ndenes samling som siden fik et kortvarigt liv i oktoberforeningen. ‚Äď Kammerherre 1809. Ordensvicekansler 1843. Ordenskansler og overkammerherre 1856. Medlem af Danske selskab 1822. √Üresmedlem af kunstakademiet 1827. Gehejmekonferensr√•d 1848.

Familie

A.W. Moltke blev f√łdt p√• Einsiedelsborg, d√łd i Kbh., begravet i kapellet ved Karise k. For√¶ldre: gehejmestatsminister Joachim Godske Moltke (1746-1818) og Georgine Buchwald (1759-1808). Gift 1. gang 14.6.1817 i Kbh. (Trin.) med komtesse Frederikke Louise Knuth, f√łdt 2.1.1797 p√• Lundeg√•rd, Gentofte, d√łd 16.3.1819 i Kbh. (Holmens), d. af lensgreve, senere gehejmekonferensr√•d Frederik Knuth (1760-1818) og Juliane Marie v. M√łsting (1754-1821). Gift 2. gang 22.8.1823 i Kbh. (Slotsk.) med komtesse Marie Elisabeth Knuth, f√łdt 1.8.1791 p√• Lundeg√•rd, d√łd 15.1.1851 i Kbh., s√łster til 1. hustru. ‚Äď Far til Christian Moltke og Frederik Moltke (1825-75).

Udnævnelser

R. 1815. K. 1824. DM. 1826. S.K. 1828. R.E. 1836.

Ikonografi

Mal. af Hans Hansen, 1823 (St. mus.) og af C. A. Jensen, 1824 (Bregentved). Litografier af C. Henckel efter to forskellige mal. af L. Aumont. Afbildet p√• mal. af salvingen 1840 af S. Schack, 1843 (St. mus.), af J. V. Gertner (Rosenborg) og litografi af E. Lehmann efter tegn. af F. Westphal. Tegn. af Gertner, 1846, mal. af samme s.√•. (Bregentved), kopi af E. Henningsen (folketinget), gengivet i stik af A. Hansen, 1849, i litografier af bl.a. I. W. Tegner og 1869 og i tr√¶snit 1849 og 1853. Tegn. af Gertner, 1848 (Fr.borg) og mal. af samme s.√•. (J√¶gerspris). Afbildet p√• tysk satirisk litografi. Tegn. af P. C. Skovgaard (Fr.borg) og af W. Marstrand. Mal. af F. L. Storch udst. 1853, og af A. Schi√łtt, 1854 (Vemmetofte). Statuetter af H. V. Bissen, 1854 (glyptoteket). Buste af samme, 1855 (St. mus.; Fr.borg; Thurebyholm; folketinget; i marmor bl.a. p√• Bregentved, i bronze bl.a. p√• Vemmetofte). Statue af H. V. Bissen 1858-59 (Odense bys mus.; Bregentved park). Mal. af A. H. Hun√¶us, 1859 (bl.a. Bregentved), i tr√¶snit 1859 og 1869, litograferet af E. Fortling 1861 og graveret i sten 1863. Afbildet p√• tegn. af Constantin Hansen 1860 (folketinget), p√• sammes mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg) og p√• forarbejder dertil (bl.a. folketinget). Afbildet p√• litograferede mindeblade for grundlovens givelse af bl.a. J. Thors√łe og p√• to fra 1863. Relief af H. V. Bissen, 1864 (Bregentved). Buste af samme, 1865 (St. mus.; Karise k.) og 1866 (Vemmetofte park). Foto.

Bibliografi

Nordischer Telegraph, Lpz. 10.11.1848. H. E. Schack i 1848. Ugebl. for politik og lit. 31.3.1850. [Fr. Barfod] i III. tid. 2.10.1859. Flyveposten 20.2.1864. Ved A. W. M.s bis√¶ttelse. Pr√¶dikener af C. P. G. Mynster og J. W. West, 1864. Otto M√ľller i Hist. t. 3.r.VI, 1867-69 135-97. Orla Lehmann sst. 198-211. Nogle blade af J. P. Mynsters liv og tid, udg. C. L. N. Mynster, 1875 4 41f 77-81. J. N. Madvig: Livserindr., 1887 72 142-46 179. C. E. Bardenfleth: Livserindr., 1890 113f 141 144 158. N. Neergaard: Under junigrundloven I‚Äď11, 1892-1916 (reproudg. 1973). Gehejmer√•dinde Andr√¶s politiske dagb√łger I, 1914 188. A. F. Krieger: Dagb√łger I-IV, 1920-21. Axel Linvald i Festskr. til Kr. Erslev, 1927. De danske ministerier 1848-1901, ved Sv. Thorsen, 1967. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. ‚Äď Breve i Kgl. bibl.

Læs også om A.W. Moltke i Leksikon.

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om A.W. Moltke
Adam Wilhelm Moltke
25.8.1785-15.2.1864, dansk lensgreve og polit ...Artikel i Den Store Danske
L√¶s mere i √łvrigt
premierminister
(1. led via fr. fra lat. primarius , af primus ...Artikel i Den Store Danske
Bregentved
hovedgård ved Haslev. Bregentved nævnes 13 ...Artikel i Den Store Danske
Louise Rasmussen
se Louise Danner . ...Artikel i Den Store Danske
Vemmetofte
hovedg√•rd 7¬†km √łst for Faxe . G√•rden kendes ...Artikel i Den Store Danske
Karise
by p√• Stevns 17 km syd for K√łge; 2173 indb. ...Artikel i Den Store Danske
forfatning
udtryk for den institutionelle opbygning og opga ...Artikel i Den Store Danske
Jomfruens Egede
hovedgård (sædegård) 3 km nordvest for Faxe. ...Artikel i Den Store Danske
Knuthenborg
  (navngivet 1714 efter gehejmeråd A.C. Knu ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PEng
18/07/2011
  • L√¶st 617 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki