• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.W. Moltke

Oprindelig forfatter PEng

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

A.W. Moltke, Adam Wilhelm Moltke, 25.8.1785-15.2.1864, lensgreve, premierminister. A.W. Moltke dimitteredes privat til universitetet af J.P. Mynster, hvem han senere stod nær, og tog juridisk eksamen 1805. Straks efter blev han auskultant ved højesteret, gjorde 1809 tjeneste ved fredsforhandlingerne i Jönköping og blev s.å. assessor i højesteret. Få år efter ombyttede han dommergerningen med administrationen, blev 1821 deputeret i rentekammeret og 1816 tillige medlem af finansdeputationen samt medlem af direktionen for statgælden og den synkende fond, 1831 finansminister og gehejmestatsminister og 1845 præsident i rentekammeret. 1818 havde han overtaget Bregentved efter faderen og købte 1828 Jomfruens Egede; han var fra 1818 kurator for Vallø og Vemmetofte og overtog s.å. styrelsen af Knuthenborg for sin hustrus søstersøn F. M. Knuth. Han havde således et usædvanlig stort landområde under sin direkte ledelse. A.W. Moltke var en dannet, human, godgørende og overordentlig velmenende mand, ikke uden praktisk blik og ikke uden fortjenester af finansstyrelsen (således skete den første offentliggørelse af statsbudgettet 1835 i hans embedsperiode), men han var alt i alt for veg og for traditionsbunden til at blive fører. I Christian 8.s statsråd hørte han ikke til de mest fremtrædende, over for det fremvoksende liberale røre stod han ikke uvillig, men uden begejstring, og han afslog at tage sæde i det udvalg der efter kongeskiftet jan. 1848 skulle udarbejde den nye forfatning.

Sin største bedrift øvede han da det gamle ministerium 21.3.1848 var trådt tilbage og dannelsen af et nyt var mislykkedes for C.E. Bardenfleth; efter opfordring af F. Tillisch og W. Oxholm (bag hvem mulig Carl Berling og Louise Rasmussen (Danner) stod) henstillede kongen til A.W. Moltke at overtage dannelsen af en regering som kunne give den slesvigholstenske deputation svar. A.W. Moltke indvilligede straks og dannede martsministeriet, for en væsentlig del af det liberale partis mænd. Selv overtog han finansministeriet. Den bro A.W. Moltke ved sin tiltræden havde bygget fra gammelt til nyt var i øjeblikket af overordentlig værdi, og det var i den forbindelse mindre væsentligt at hans egen personlige indsats i politikken i den kommende tid ikke synes betydningsfuld ud over den mæglende og sammenbindende evne der utvivlsomt var ham givet.

A.W. Moltke forblev premierminister indtil 27.1.1852 idet han dannede både novemberministeriet 1848 (hvori han selv den længste tid var udenrigsminister) og juliministeriet 1851 (hvori han selv ingen portefølje havde). Han underskrev grundloven og fulgte siden ret langt med på vej mod helstatspolitikken, men trådte tilbage ved dens endelig sejr 1852. Han var medlem af landstinget 1849-60 og af rigsrådet 1854-61 (præsident 1854-55); han billigede ikke den Ørstedske politik, men trådte ikke skarpt op over for den og afslog 1854 at danne ministerium. Som godsejer var han meget afholdt skønt han ingenlunde hørte til de mest liberale, han var således en modstander af fæstevæsenets afløsning og ikke ivrig for hoveriets. Når han 1855-56 gik med til det J. A. Hansenske kompromis i fæstesagen var det fordi han som adskillige andre jorddrotter i tiden gemte på den tanke om landmændenes samling som siden fik et kortvarigt liv i oktoberforeningen. – Kammerherre 1809. Ordensvicekansler 1843. Ordenskansler og overkammerherre 1856. Medlem af Danske selskab 1822. Æresmedlem af kunstakademiet 1827. Gehejmekonferensråd 1848.

Familie

A.W. Moltke blev født på Einsiedelsborg, død i Kbh., begravet i kapellet ved Karise k. Forældre: gehejmestatsminister Joachim Godske Moltke (1746-1818) og Georgine Buchwald (1759-1808). Gift 1. gang 14.6.1817 i Kbh. (Trin.) med komtesse Frederikke Louise Knuth, født 2.1.1797 på Lundegård, Gentofte, død 16.3.1819 i Kbh. (Holmens), d. af lensgreve, senere gehejmekonferensråd Frederik Knuth (1760-1818) og Juliane Marie v. Møsting (1754-1821). Gift 2. gang 22.8.1823 i Kbh. (Slotsk.) med komtesse Marie Elisabeth Knuth, født 1.8.1791 på Lundegård, død 15.1.1851 i Kbh., søster til 1. hustru. – Far til Christian Moltke og Frederik Moltke (1825-75).

Udnævnelser

R. 1815. K. 1824. DM. 1826. S.K. 1828. R.E. 1836.

Ikonografi

Mal. af Hans Hansen, 1823 (St. mus.) og af C. A. Jensen, 1824 (Bregentved). Litografier af C. Henckel efter to forskellige mal. af L. Aumont. Afbildet på mal. af salvingen 1840 af S. Schack, 1843 (St. mus.), af J. V. Gertner (Rosenborg) og litografi af E. Lehmann efter tegn. af F. Westphal. Tegn. af Gertner, 1846, mal. af samme s.å. (Bregentved), kopi af E. Henningsen (folketinget), gengivet i stik af A. Hansen, 1849, i litografier af bl.a. I. W. Tegner og 1869 og i træsnit 1849 og 1853. Tegn. af Gertner, 1848 (Fr.borg) og mal. af samme s.å. (Jægerspris). Afbildet på tysk satirisk litografi. Tegn. af P. C. Skovgaard (Fr.borg) og af W. Marstrand. Mal. af F. L. Storch udst. 1853, og af A. Schiøtt, 1854 (Vemmetofte). Statuetter af H. V. Bissen, 1854 (glyptoteket). Buste af samme, 1855 (St. mus.; Fr.borg; Thurebyholm; folketinget; i marmor bl.a. på Bregentved, i bronze bl.a. på Vemmetofte). Statue af H. V. Bissen 1858-59 (Odense bys mus.; Bregentved park). Mal. af A. H. Hunæus, 1859 (bl.a. Bregentved), i træsnit 1859 og 1869, litograferet af E. Fortling 1861 og graveret i sten 1863. Afbildet på tegn. af Constantin Hansen 1860 (folketinget), på sammes mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg) og på forarbejder dertil (bl.a. folketinget). Afbildet på litograferede mindeblade for grundlovens givelse af bl.a. J. Thorsøe og på to fra 1863. Relief af H. V. Bissen, 1864 (Bregentved). Buste af samme, 1865 (St. mus.; Karise k.) og 1866 (Vemmetofte park). Foto.

Bibliografi

Nordischer Telegraph, Lpz. 10.11.1848. H. E. Schack i 1848. Ugebl. for politik og lit. 31.3.1850. [Fr. Barfod] i III. tid. 2.10.1859. Flyveposten 20.2.1864. Ved A. W. M.s bisættelse. Prædikener af C. P. G. Mynster og J. W. West, 1864. Otto Müller i Hist. t. 3.r.VI, 1867-69 135-97. Orla Lehmann sst. 198-211. Nogle blade af J. P. Mynsters liv og tid, udg. C. L. N. Mynster, 1875 4 41f 77-81. J. N. Madvig: Livserindr., 1887 72 142-46 179. C. E. Bardenfleth: Livserindr., 1890 113f 141 144 158. N. Neergaard: Under junigrundloven I–11, 1892-1916 (reproudg. 1973). Gehejmerådinde Andræs politiske dagbøger I, 1914 188. A. F. Krieger: Dagbøger I-IV, 1920-21. Axel Linvald i Festskr. til Kr. Erslev, 1927. De danske ministerier 1848-1901, ved Sv. Thorsen, 1967. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. – Breve i Kgl. bibl.