Christian Günther Stolberg

Christian Günther Stolberg, 9.7.1714-22.6.1765, greve, overhofmester. Født i Stolberg, død i Aachen, begravet i Vaels, Holland. S. fik den pietistiske opdragelse der i 1700-årenes begyndelse var almindelig ved de nordtyske grevehoffer, under opsyn af sin slægtning Christian Ernst af Stolberg-Wernigerode og besøgte først universitetet i det ligeledes stærkt pietistiske Halle, derefter fra 1736 det nygrundlagte universitet i Göttingen. Hans økonomiske situation og Christian Ernsts forbindelse med Christian VI tilskyndede ham til at træde i dansk tjeneste. 1738 blev han kaptajn i livgarden men fik 1744 sin afsked som major idet han foretrak civiltjenesten og blev amtmand i Segeberg. Han overtog amtmandsboligen i Bramstedt men var ikke tilfreds med embedets indkomster; da han alligevel ikke fik noget andet erhvervede han 1751 godset Bramstedt som i de flg. år var hans bolig. Som en af de første af hertugdømmernes adelsmænd ophævede han livegenskabet på sit gods og lod bønderne købe deres fæstegårde. 1756 blev han udnævnt til enkedronning Sophie Magdalenes overhofmester og jægermester, solgte godset og flyttede til Kbh. Om vinteren boede han i Prinsens palæ, om sommeren på Hørsholm hvor han 1759 med sine erfaringer fra Bramstedt som baggrund gennemførte de første danske landboreformer. Bønderne blev befriet for hoveriet og fik gårdene som arvefæste; stavnsbåndet blev dog ikke ophævet. 1766 lod enkedronningen rejse en mindesten på Hørsholm i taknemmelighed for overhofmesterens "vise råd".

I ægteskabet med den ligefremme men noget excentriske grevinde Christiane var der 12 børn hvis opdragelse han i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning tog sig meget af. Blandt husets venner var digteren Fr. Klopstock hvis Messias blev læst af hele familien som en slags opbyggelsesbog. Selv fik han stærk indflydelse på de to ældste sønner Christian og Frederik Leopold. Også A. P. Bernstorff kom tidligt i hjemmet og blev 1762 gift med den ældste datter Henriette, og efter dennes død med søsteren Augusta. Et slagtilfælde og tiltagende svækkelse gjorde de sidste år svære for S., og han døde under et kurophold i Aachen. Bernstorff karakteriserede ham som en mand af stor retskaffenhed, hvad han tilskrev hans pietisme: "il avoit une morale austère et grâces à Dieu, il y joignit une piété bien sincère et bien zélée". Enken slog sig ned på Rungstedgård som hun købte 1765 og nærmede sig under indflydelse af J. Briant herrnhuterne. – Kammerherre 1739. Gehejmeråd 1759.