Carl v. Baudissin

Carl v. Baudissin, Carl Ludvig v. Baudissin, 21.8.1756-1.3.1814, rigsgreve, til Rantzau og Lammershagen, officer. Født på Knoop, død i Kiel, begravet sst. B. indtrådte i sachsisk militærtjeneste 1771, studerede i Strasbourg og foretog 1775–78 en rejse i Tyskland, Frankrig og England hvorefter han ansattes i den sachsiske generalstab hvor han 1785 blev major. Da han ved faderens død arvede godserne Rantzau og Lammershagen i Holsten søgte han dansk militærtjeneste og udnævntes 1785 til oberstløjtnant à la suite, 1790 til oberst af infanteriet, 1793 til virkelig oberst og chef for Sjællandske Infanteriregiment. 1801 udnævntes han til generalmajor, og aug.-nov. 1807 havde han kommandoen over samtlige linie- og landeværnstropper i Sydjylland. Efter at have afgivet dette kommando udnævntes han 1807 til midlertidig, 1810 til virkelig kommandant i Kbh. og 1808 til medlem afkommissionen for Dannebrogordenens udvidelse samt ordensmarskal. I tidsrummet 1801–08 var han gentagne gange udsendt som overordentlig gesandt i Berlin og gjorde som sådan fortrinlig fyldest. 1809 bestemtes han ved den påtænkte overgang til Skåne som kommandør for fodfolket, 1810 blev han generalløjtnant og kommandør for 1. armédivision, 1813 guvernør i Kbh. – En bror Heinrich Friedrich v. Baudissin (1.12.1753–17.5.1818) blev 1776 deputeret i Tyske kancelli, 1784–87 var han dansk gesandt i Berlin. – Kammerherre 1785.