Eske Bille (kongelig embedsmand)

Eske Bille, d. 11.2.1552, rigshofmester. Død på Kbh.s slot, begravet sst. (Helligg. k. Gravmælet ødelagt 1728). B. var vistnok det yngste af Peder B.s mange børn. 1510 blev han lensmand på Københavns slot. Allerede på dette tidspunkt drev han selv handel og havde egne skibe. Antagelig inden februar 1513 og senest 24.3.1514 var han blevet trolovet med den rige Henrik Krummediges eneste barn. B. syntes således bestemt for en strålende løbebane. 1.5.1514 forflyttedes han imidlertid til Hagenskov, og da hans fremfærd mod herredsfoged Hans Andersen som han lod henrette i 1519 havde bragt ham i unåde hos kongen fratoges han dette len. Efter Christian IIs fald bedredes udsigterne. B. blev nu rigsråd og fik Hagenskov tilbage. 1524 deltog han sammen med Anders B. i den resultatløse sendelse til Søren Norby. En afgørende vending i hans løbebane indtraf 1529 da han sendtes til Bergenhus som Vincents Lunges afløser. Høvedsmandsposten på Bergenhus havde nærmest karakter af et statholderskab over det vestlige og nordlige Norge. B. kunne nu også støtte svigerfaderen i dennes kamp for at genvinde sine norske besiddelser. Forholdene var dog meget urolige. For at sikre forsvaret af Bergenhus lod B. Apostelkirken og flere andre gejstlige bygningsværker i slottets nærhed rive ned. Under Christian IIs Norgestog måtte han 1532 regulært angribe ærkebiskop Olav Engelbrektsen der havde været en af oprørets hovedstøtter. – 1530 var svigerfaderen død, og i begyndelsen af 1533 døde også Anne Rud. B. blev nu en hovedrig mand, men Frederik Is død bandt ham foreløbig til Norge. Endda måtte han i sommeren 1533 indtræde i det norske rigsråd og finde sig i at holde Bergenhus til rådets hånd. På vej ned til den dansk-norske herredag 1534 blev hans skib opsnappet af lübske udliggere, og det meste af grevefejden tilbragte han i et ganske vist meget mildt fangenskab. Efter J. Wullenwevers fald løslodes han 5.11.1535. På hjemvejen opsøgte han Christian III i hertugdømmerne men afslog at fravige eden til det norske råd. Da han kort efter ankomsten til Norge begav sig til Trondheim for at forhandle med ærkebispen blev han fanget og holdt i forvaring sammen med Claus Bille; B.s tro foged Thord Roed holdt dog Bergenhus. Under disse omstændigheder løslodes han og Claus B. Da B. i maj 1536 var kommet tilbage til Bergenhus erklærede han sig åbent for Christian III om end han – tro mod sin ed – formelt holdt slottet til det norske råds hånd. I de følgende måneder virkede han energisk for kongens sag, og det skyldes væsentligt hans indsats at også det nordlige Norge i foråret 1537 underkastede sig Christian III. – Straks efter hjemkomsten til Danmark deltog han i Christian IIIs kroning og blev her slået til ridder. B. fremtrådte nu som en af rigets ledende mænd. Under kongens hyppige fravær virkede han som statholder på Københavns slot. 1538 var han med til fyrstemødet i Braunschweig og sendtes sammen med Peder Svave direkte til forhandlinger med den franske konge. 1541 anførte han atter den danske forhandlingsdelegation der indgik Fontainebleau-forbundet med Frants I. 1540 havde han sluttet Genttraktaten med Nederlandene, og 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen. 1547 sendtes han med flere rigsråder til Tyskland for at mægle i den schmalkaldiske krig. S.å. udnævntes han til rigshofmester.

Arven efter Henrik Krummedige omfattede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge. Hertil kom B.s fædrene gård Svanholm som han efter hård kamp tilskiftede sig 1540 med broderen biskop Ove B.s hjælp. Som rigsråd var han uden afgifter forlenet med Frue kloster i Roskilde, 1541 også Skt. Peders kloster i Lund og fra 1547 Halmstad herred. – B.s arkiv er et af de mest velbevarede fra 1500-tallet.