Dansk Biografisk Leksikon

Johann Conrad Dippel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johann Conrad Dippel,  10.8.1673-24.(25.)4.1734, alkymist, læge. Født på Frankenstein ved Darmstadt, død på Wittgenstein, begravet i Laasphe k. D. kom seksten år gammel til universitetet i Giessen hvor han studerede teologi, medicin og jura; 1693 blev han magister; hans mål var at blive polyhistor. Han var en urolig, stridbar og grublende natur med levende interesse for okkultisme, alkymi og astrologi; i sit sammensatte væsen forenede han i de unge år libertinisme og bodsfromhed. Efter nogle urolige vandreår levede han i Berlin 1704-07 som en anset kemiker, opfandt "berlinerblåt", og "Dippelsolie" (pyroleum animale) og ved sine "hemmelige" kunster formåede han som læge at skaffe sig forbindelser i hoffets kredse. 1707 fik han på initiativ af C. D. Reventlow (1671-1738, dronning Anna Sophies halvbror) titel af kancelliråd. Under pseudonymet Christianus Demokritus udgav han 1704-09 en række skrifter med ætsende angreb på kirken og dens lære. Gottfried Arnold havde med sit værk Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhistorie (1700) brudt bane for en ny bedømmelse af den kirkekritiske og individuelle mystik, og D., Arnolds åndelige barn, skærpede dennes polemiske synspunkter: siden apostlenes død var kirken stadig degenereret; derfor måtte råbet nu lyde: Forlad Babel!

I Leiden erhvervede D. 1711 den medicinske doktorgrad, men også her kom han med sin radikale polemik i strid med de religiøse og politiske autoriteter. 1714 flyttede han til Altona hvorfra han i de følgende tre år udøvede en ikke ringe indflydelse i administrationen og endog korresponderede med Frederik IV. Men venskabet med grev Reventlow kølnedes, og da D. fra Hamburg beskyldte magistraten i Altona og sine tidligere venner, grev og grevinde Reventlow, for at have modtaget bestikkelser, lod kongen D. fængsle og anklage. Kommissionsdommen 1719 lød på at D.s skrifter skulle brændes og han selv fængsles på livstid. Hans fængsel på Hammershus mildnedes efterhånden, så han endog fik lov til at praktisere der som læge. 1726 blev han på forbøn af inden- og udenlandske venner frigivet på betingelse af at han for stedse ville forlade landet. Den svenske konge kaldte s.å. D. til Stockholm for at konsultere ham, men her blandede D. sig på ny ind i den kirkelige strid mellem de ortodokse og pietisterne. 1728 måtte han forlade Sverige og tog til Kbh., rimeligvis med amnesti, siden han færdedes frit som læge i den danske hofkreds. Men endnu 1728 rejste han til grev Casimir i Berleburg, hvis "inspirationsmenigheder" var et eldorado for datidens kirkekritiske eksulanter. - D. tilhører den radikale pietismes fløj; hans teologi er i virkeligheden en spekulativ mystik der i sin kerne er rationel, ahistorisk og ubetinget individualistisk. Han bekæmpede næsten ekstatisk den bestående kirke og dens forsoningslære; til gengæld fremstillede han en "realistisk" forløsningslære som i ikke få punkter minder om den ældre form for kvækernes Kristusmystik. Som læge betonede han stærkt "det sjælelige"s betydning for helbredelse og forudgriber en side af "mind cure" bevægelsen.

Familie

Forældre: sognepræst i Nieder-Ramstadt Johann Philip D. (ca. 1636-1704) og Anna Eleonora Munchmeyer (ca. 1640-1710). Ugift.

Udnævnelser

Kancelliråd 1707.

Ikonografi

Stik. Kopi efter dette. Stik efter 1719 af A. C. Fleischmann. Stik af C. Bergquist, 1734, efter tegn. af I. Streng.

Bibliografi

J. C. D.: Eroffneter Weg zum Frieden mit Gott und allen Creaturen I-III, Berleburg 1747 (saml. skrifter; i III 743-68 biografisk skitse af D.s liv). - Erik Pontoppidan: Menoza III, 1743 315-27. Karl Buchner i Historisches Taschenbuch, udg. Fr. v. Raumer 3.Folge IX, Lpz. 1858 209-355. Karl Henning: J. C. D.s visteise i Sverige, Uppsala 1881. Wilh. Bender: J. C. D., Bonn 1882. Albr. Ritschl: Gesch. des Pietismus II, Bonn 1884 322f. J. Lieboldt i Zeitschr. des Vereins für hamb. Gesch., Neue Folge V, Hamburg 1889 119-38. Sven Rosen: Skrifter och bref, Uppsala, Sth. 1910. Emanuel Linderholm: Sv. Rosen och hans insats i frihetstidens radikala pietism, Uppsala, Sth. 1911 42f 115f 171. Erich Seeberg: Gottfried Arnold, Meerane 1923 551-66. M. K. Zahrtmann: Borringholmerens hist.bog II, 1935 102-04. Stig Veibel: Kemien i Danm. I, 1939 84f. H. Kofod i Bornholmske saml. II, 1 1964 27-41.

Læs også om Johann Conrad Dippel i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Johann Conrad Dippel
Johann Conrad Dippel
1673-1734, tysk læge, teolog m.m., hvis virksomhed b ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Frankenstein
titelperson i Mary Shelleys roman Frankens ...Artikel i Den Store Danske
Hammershus
en af Danmarks største middelalderlige borgru ...Artikel i Den Store Danske
Berleburg
Bad Berleburg , tysk by i delstaten Nordrhein-W ...Artikel i Den Store Danske
kancelliråd
dansk titel, der gav rang i 6. eller 7. rangklasse. ...Artikel i Den Store Danske
libertinisme
udsvævende livsførelse; jf. libertiner . ...Artikel i Den Store Danske
konsultere
(lat. consultare ), opsøge nogen (især advokat el. ...Artikel i Den Store Danske
Altona
tysk by nordvest for Hamburg og senere sammenbyg ...Artikel i Den Store Danske
ahistorisk
(af gr. a - + historisk ), inden for litteratur og ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MiNeii
17/07/2011
  • Læst 469 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki