Harald Krabbe, 13.3.1831-25.4.1917, anatom, zoolog. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). K. blev student fra Metropolitanskolen, fik lægeeksamen 1855, blev dr. med. 1857 (fosforsyre-mængden i urinen). K. havde stor interesse for naturhistoriske studier og var gennem Naturhistorisk forenings møder blevet stærkt påvirket af Japetus Steenstrup og D. F. Eschricht og havde fået levende interesse for komparativ anatomi og zoologi, og det blev på disse områder han kom til at yde den indsats der gjorde hans navn europæisk kendt. Han foretog 1857–58 en større udenlandsrejse på hvilken han stiftede bekendtskab med adskillige førende tyske zoologer og anatomer (Johs. Muller, R. Virchow, E. Haeckel, W. Focke) med hvilke han livet igennem bevarede et nært venskabsforhold. Efter hjemkomsten blev han assistent hos veterinær- og landbohøjskolens lærer i anatomi H. C. B. Bendz.

K. blev 1863 sendt til Island af regeringen for at udfinde ekinokoksygens årsagsforhold, en rejse der fik afgørende betydning for ham idet han derved bragtes ind på det forskningsområde, indvoldsormene, inden for hvilket hans væsentlige indsats ligger. Det lykkedes ham ikke alene at udrede ekinokoksygens årsagsforhold, men tillige at fremsætte praktiske forslag til dens bekæmpelse hvilket har bevirket at denne sygdom siden da er trængt stærkt tilbage på Island. En meget interessant dagbog fra denne rejse til Island er opbevaret og findes i dag i privat eje (hos familien). Resultatet af Islandsrejsen samt af andre helmintologiske undersøgelser er nedlagt i det store arbejde Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa Island (Vidensk. selsk. skr., 1865). Senere blev det navnlig fuglenes bændelorme som blev hans hovedarbejdsfelt idet han herom har skrevet to store arbejder: Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme og Nye Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme (Vidensk. selsk. skr. 1869 og 1882). Han blev på dette felt betragtet som en international kapacitet; han har bestemt et ret omfattende parasitologisk materiale fra Turkmenistan (indsamlet af A. P. Fedčenko), beretningen er oversat til russisk og udgivet i St. Petersborg (Leningrad) 1879. Foruden disse større arbejder har han skrevet en række mindre, bl.a. om sælernes og tandhvalernes spolorme, husdyrenes indvoldsorme m.fl. Også om trikiner og om menneskets bændelorme har han skrevet. 1866 og 1869 holdt han forelæsninger på universitetet om indvoldsorme. 1880 blev han Bendz' efterfølger som lærer, fra 1892 professor i anatomi (indtil 1893 tillige i fysiologi). De mange års ventetid blev yderligere en tung tid fordi K. fik et svækket syn og efterhånden blev han næsten blind i det centrale synsfelt, og 1902 måtte han derfor trække sig tilbage fra professoratet. Som anatom var K. en absolut modsætning til sin forgænger, den meget levende, impulsive Bendz; hans forelæsninger var tørre, men havde deres styrke i den overskuelige, knappe, klare form; dette prægede også K.s anatomiske lærebøger, Erindringsord til Forelæsninger over Hestens Anatomi, 1885, Tillæg, indeholdende Afvigelser hos de andre Husdyr, 1889, Huspatledyrenes, særlig Hestens, Bygning og Liv (Anatomi og Fysiologi) kort fremstillet, 1892. Simon Paulli har karakteriseret K.s anatomi-kompendium som et mesterstykke, men denne koncentrerede gengivelse af stoffet er unægtelig tør i fremstillingen og kræver intensivt arbejde ved læsningen. 1893 udskiltes fysiologien fra anatomien idet det viste sig at det store dobbeltfag efterhånden var blevet for omfattende til at bestrides alene af anatomilæreren. Et andet fremskridt af betydning var at K., der hos Adolph Hannover havde lært brugen af mikroskopet at kende, 1883 indførte et mikroskopikursus med eksamensprøve. Af K.s mindre anatomiske arbejder skal nævnes Knæskalleddet og dets Forhold under Knæleddets Bevægelser. 1886 og Bemærkninger om Tyggeredskabernes og Tyggebe-vægelsernes mekaniske Forhold, 1892. K. var en dygtig præparator; fra hans tid er bevaret smukke opmejslede tandpræparater og tørrede blod-kar-injektionsstykker.

Han var censor i anatomi ved medicinsk eksamen ved universitetet 1871–1909 og holdt 1873– 1900 forelæsninger over hestens anatomi på kunstakademiet hvor han indførte dyreanatomien, 1875–1907 over samme emne ved ride- og beslagskolen. Som naturforsker var K. helt af den førdarwinske skole, præget i første linje af Steenstrup og Eschricht, som anatom tillige af Adolph Hannover; han er en af de sidste repræsentanter for de som medicinere uddannede zoologer. K.s veterinærvidenskabelige produktion var spredt i emnevalget, hvad følgende afhandlinger viser: Miltbrand og Kvægpest, 1865, Forbruget af Hestekjød i Kjøbenhavn, sammenlignet med Berlin, Wien og Paris, 1871, Bradsoten hos Faarene i Island og paa Færøerne, 1872, Milt-brandemfysemets Forekomster i Danmark, 1881; særlig bør dog de fortjenstfulde arbejder over Varmemaaling hos Husdyrene, 1871 nævnes; K. bestemte husdyrenes normaltemperatur hvilket gav anledning til almindelig klinisk temperaturmåling ved husdyrsygdomme. 1871 blev K. medredaktør af Tidsskrift for Veterinærer, 1877–94 eneredaktør. 1881–1912 var han medlem af det veterinære sundhedsråd. K. har også udarbejdet biografier af lærere ved veterinærskolen/landbohøjskolen og veterinærer (udg. 1883). Han var efor for landbohøjskolens bibliotek 1880–90. Medlem af Videnskabernes selskab 1876. K. var af karakter stille, tilbageholdende, fåmælt, en saglig, pligtopfyldende mand der i sin videnskab var grundigt iagttagende og omhyggeligt beskrivende; al fantaseren lå ham fjernt. – Æresmedlem eller korresponderende medlem af flere tyske og engelske veterinære og naturvidenskabelige selskaber.

Familie

Forældre: kaptajn, senere generalløjtnant Oluf K. (1789–1864) og Charlotte Schlotfeldt (1807–88). Gift 21.7.1871 i Reykjavik med Kristin Jónsdóttir Guðmundsson, født 25.5.1841 i Kirkjubær, Island, død 14.8.1910 i Kbh., d. af landsretsprokurator, redaktør Jon G. (1807–75) og Holmfriður Thorvaldsdóttir (1812–76). -Far til Jon K., Knud H. K., Oluf H. K. og Th. K.

Udnævnelser

R. 1883. DM. 1894. K2. 1907.

Ikonografi

Mal. af Marie D. Krabbe, 1890. Afbildet på P. S. Krøyers mal. af møde i Videnskabernes selskab, 1897 (Vidensk. selskab). Foto (Kgl. bibl.; Danm.s vet. bibl.).

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1857 97f. Chr. Engelsen: Breve til H. K. og B. Bang, 1974. Carl Mæhl: Breve til H. K.., 1975. – C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. II,2, 1875 446; III, 1878 506 (bibliografi). St. Friis i Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908 287–90. B. Bang i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1917 82–89. Samme i Medlemsbl. for den da. dyrlægeforen. VI, 1923 14 93–99. Hj. Ditlevsen i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. LXIX, 1918 V-IX (m. bibliografi). S. Paulli i Månedsskr. for dyrlæger XXIX, 1917–18 65–68. – Breve i Danm.s veterinær- og jordbrugsbibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig