T.N. Thiele

T.N. Thiele, Thorvald Nicolai Thiele, 24.12.1838-26.9.1910, astronom, aktuar, matematiker. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst., urne på Bispebjerg kgd. T. begyndte studiet af astronomi 1856 efter at være blevet privat dimitteret. Allerede 1859 fik han universitetets guldmedalje, og 1860 tog han magisterkonferens med astronomi som hovedfag. Han fortsatte sine studier som assistent ved observatoriet, og 1866 erhvervede han doktorgraden på afhandlingen Undersøgelse af Omløbsbevægelsen i Dobbeltstjernesystemet Gamma Virginis. – T. blev herefter stærkt optaget af forsikringsspørgsmål. Han var virksom ved oprettelsen af livsforsikringsselskabet Hafnia i hvis direktion han indtrådte. Indtil 1901 var han matematisk direktør, og fra 1903 til sin død direktionens formand. – 1875 udnævntes T. til professor i astronomi og direktør for observatoriet, en stilling han bestred til 1907. Han var medlem af konsistorium fra 1895 og var universitetets rektor 1900–01. Han indvalgtes i Videnskabernes selskab 1879. Den spredthed som synes at præge T.s karriere er mere tilsyneladende end virkelig. I hans tid var der en rig udvikling af den anvendte matematik, og i denne deltog T. virksomt. Selv var han påvirket af den en snes år ældre Ludvig Oppermann, som iøvrigt også en tid var knyttet til Hafnia. I astronomien var det mest den celeste mekanik der optog ham. Det var således ham der satte gang i de numeriske undersøgelser over trelegemeproblemet der senere videreførtes af Elis Strömgren. Iagttagelseslæren havde hans særlige interesse. Herom skrev han ud over nogle vægtige specialafhandlinger to bøger: Forelæsninger over almindelig Iagttagelseslære, 1889 og Elementær lagttagelseslære, 1897, den sidste også i engelsk udgave som Theory of Observations, 1903. 1909 kom hans Interpolationsrechnung. Inden for den rene matematik interesserede han sig især for tallærens filosofiske begrundelse. Hans arbejde på dette felt har dog næppe sat varige spor.

T. var virksom som igangsætter. I en periode stod hans hus på visse aftener åbent for matematikere, og han var en af stifterne af Matematisk forening 1872. Særlig vigtig var hans indsats til fremme af forsikringsvidenskaben. Selv arbejdede han med konstruktionen af dødelighedstavler men publicerede kun lidt herom. Han var med til at stifte Aktuarforeningen 1901 og virkede ivrigt for at skaffe aktuarerne den indflydelse på selskabernes ledelse som deres særlige indsigt berettiger dem til. Foreningen lod til hans 70-årsdag præge en medalje til hans ære. T. var ikke den fødte akademiske lærer. Hans fremstillingsform såvel i tale som skrift var ikke altid let at følge. Hans trang til at søge ned til det grundlæggende gav næppe udbytte for de jævne studerende der kunne finde hans fremstilling tåget. Men han øvede varig indflydelse på dem der magtede at følge ham.