• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kjeld Marcker

Oprindelige forfattere MeHa og RDjur

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kjeld Marcker, Kjeld Adrian Marcker, f. 27.12.1932, biokemiker. Født i Nyborg. M. blev student i Nyborg og blev 1958 mag.scient. (biokemi) ved Kbh.s universitet. Efter ansættelser ved universitetets fysiskkemiske institut og ved biokemisk afdeling på Kbh.s tandlægehøjskole kom M. i 1963 med et Carlsberg-Welcome Scholarship på gæsteophold ved Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, England. Dette ophold varede til 1970 og fik skelsættende betydning for M. Han var gæst hos professor F. Sanger, der 1958 fik Nobelpris i kemi for den første aminosyre-sekvens analyse på et protein (insulin), men derefter koncentrerede sig om at studere den fundamentale nucleinsyre-sekvens i arvemassens DNA-kæder og dens betydning for proteinsyntesen. Allerede året efter sin ankomst til Cambridge publicerede M. sammen med Sanger en iagttagelse der på overraskende måde viste at methionin altid indgår som den første aminosyre når et proteinstof skal syntetiseres (K. Marcker and F. Sanger: N-Formyl-methionyl-S-RNA. Journal of Molecular Biology, 1964 VIII, 835-840). Arbejdet blev en skelsættende indsats i den tids arbejde på at forstå hvorledes cellerne producerer proteiner.

1970 blev M. udnævnt til professor i biologisk kemi ved Århus univ., men samarbejdet med Cambridge er fortsat. M. har flere gange formået at forny sit forskningsfelt, men stadig på områder der er ved frontlinien af det nye felt der betegnes som molekylærbiologi og knytter sig til genteknologi. Blandt de seneste områder som M. og hans gruppe har arbejdet med skal nævnes detaljerede undersøgelser af genet for planteproteinstoffet leghemoglobin. Dette stof dannes når jordbakterien rhizobium inficerer bælgplanters rødder (fx ærter og lucerne) hvorved de bliver i stand til at omdanne luftens kvælstof til et vigtigt gødningsstof (ammoniak). Det vigtigste resultat af dette arbejde blev påvisningen af en meget stor lighed mellem leghemoglobingenet i sojabønner og dyriske globin gener. Sidstnævnte resultat er af stor betydning for forståelsen af hvorledes arvelighedsanlæg udvikler sig gennem lange tidsrum. Af arbejder sammen med andre danske laboratorier kan nævnes den fuldstændige sekvensanalyse (1983) af de over 300 nucleotider der udgør koden for menneskecellers dannelse af gastrin der er et vigtigt enzym i fordøjelsessystemet.

M. var 1968-1970 Fellow of King's College, Cambridge, England, samt 1971-77 og igen 1987-90 medlem af EMBO Council. Han fik 1971 den norske Jahre-pris som anerkendelse for sin indsats, 1973 Novo-prisen og 1992 forskningsprisen fra The HumanFrontier Science Program, Japan. 1974 blev han indvalgt i Videnskabernes selskab og 1982 i Akademiet for de tekniske videnskaber. Fra 1986 har han været medlem af Statens naturvidenskabelige forskningsråd og fra 1993 af Academiae Europaea.

Familie

F: søfyrbøder, senere maskinmand Kjeld Adrian Camillo Christian M. (1910-89) og Minna Catharina Callesen (1910-92). Gift 17.10.1964 i Cambridge, England, med laborant Anne Birgit Hansen, født 22.12.1938 i Kbh., d. af revisor Bent H. (1897-1972) og Nina Christensen (født 1912).