Peder Olesen Larsen

Peder Olesen Larsen, f. 7.9.1934, biokemiker. Født i Kbh. (Rigshosp.). O.L. blev student fra Metropolitanskolen 1952 og magister i biokemi fra Kbh.s univ. 1957. Han blev 1.9.1958 som den første assistent knyttet til det nyoprettede (1.12.1957) organisk-kemiske laboratorium ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, et laboratorium som professor A. Kjær ønskede at give et biokemisk indslag. O.L.s første deltagelse i et forskningsprojekt omfattede struktur og syntese af nye aminosyrer i højere planter, og denne ramme har kunnet rumme mange af de følgende års projekter. O.L. blev lektor 1.2.1962 og i første halvdel af 1966 konstitueret som professor under A. Kjærs ophold i USA. Meget arbejde blev lagt i reorganiseringen af undervisningen der på dette tidspunkt også blev flyttet til en nybygning. Ved A. Kjærs udnævnelse til professor ved Danmarks tekniske højskole blev O.L. 1.9.1968 udnævnt til professor i organisk kemi ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole. 1969 forsvaredes en disputats: Free amino acids in Cruciferae and Resedaceae ved Kbh.s univ. (dr.phil.). Den blev udgivet som Risø report No. 189, 1969.

O.L.s forskningsområde har vist sig at være meget frugtbart og har åbnet mange perspektiver. Begrebet kemo-taksonomi opstod i disse år, ligeledes begrebet sekundære naturstoffer i planter. O.L. har i de senere år aktivt deltaget i forsøget på at benytte ikke-proteinaminosyrer til taksonomiske inddelinger af planter, bl.a. inden for iris-familien. I de første år måtte hovedvægten lægges på at fastlægge teknik for isolering og identificering af disse stoffer, og O.L. har i dette arbejde bevæget sig fra papirkromatografi via tyndtlagskromatografi til massespektrometri. Mange foredrag og kurser vedrørende disse metoder har afspejlet O.L.s pædagogiske interesse for at bibringe andre sine erfaringer inden for de metodiske områder. De fleste af en lang række publikationer omhandler dog originale arbejder vedrørende isoleringen af nye aminosyrer fra planter. O.L. har ud over stor aktivitet i forskning og undervisning også været i stand til at afse tid og kræfter til mere udadvendt arbejde, således 1967-68 inden for liberalt centrums hovedbestyrelse og derefter inden for Statens naturvidenskabelige forskningsråd 1968-75 og 1978-86 formand for den danske komité for International Council of Scientific Unions. Ligeledes har O.L. skrevet artikler om universitets- og forskningspolitik i fagblade og dagblade, og han har interesseret sig for dokumentationsspørgsmål på international basis. 1981 udkom bogen Forskningspolitik i et lille land.

O.L. har siden 1975 været medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber og 1976 medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab. O.L. har været medlem af konsistorium på Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1974-79. Fra 1981 igen medlem af konsistorium og 1981-85 prorektor. Han var medlem af Planlægningsrådet for forskningen 1973-75 og igen 1983-87, formand fra 1984 og af Nordisk forskningspolitisk råd 1984-91.Med baggrund i et omfatende organisatorisk og forskningspolitisk arbejde var O.L. 1988-91 direktør for Forskningsdirektoratets under undervisningsministeriet. Herefter var han 1991-98 formand for bestyrelsen for og leder af administrationen for Danmarks grundforskningsfond. 1999-2004 var han adjungeret professor i forskningspolitik ved Aarhus universitet. O.L. blev dr.scient.h.c. fra Den kgl. veterinær og landbohøjskole 1999, og 2004 blev han medlem af Det lærde selskab. I endnu to bøger har han behandlet forskningspolitik: Forskningens verden. Prydhave, nyttehave, vildnis, 2003 og Stadier på forskningens vej. Dansk forskningspolitik i går og i dag, 2010.