Ove Frydenberg, 13.12.1929-7.4.1975, genetiker. Født på Frbg, død i Bagdad, Irak. F. blev student 1948 på Frederiksberg; efter et års studier på Den kgl. veterinær- og landbohøjskole skiftede han til Kbh.s universitet hvor han tog magisterkonferens i zoologi og genetik 1955. Samme år modtog han universitetets guldmedalje for en afhandling om danske bananfluer. I de følgende to år opholdt han sig i udlandet hos to af tidens førende forskere indenfor populationsgenetikken og udviklingslæren, først hos Th. Dobzhansky i Brasilien og siden hos Sewall Wright i Wisconsin. I perioden 1957-66 var han ansat ved Kbh.s universitets genetiske institut hvor han blev dr.phil. 1964 på disputatsen Population Studies of a Lethal Mutant in Drosophila melanogaster. 1966-67 var han gæsteprofessor i Sao Paulo. 1967 blev han kaldet til et professorat i genetik ved Århus universitet hvor han grundlagde det genetiske institut. F. var medlem af Videnskabernes selskab 1968 og var medlem af Statens naturvidenskabelige forskningsråd 1968-71. Fra 1962 var han konsulent for landbrugsforsøg på atomenergikommissionens forsøgsanlæg Risø og fra 1973 var han medlem af atomenergikommissionens og sundhedsstyrelsens rådgivende reaktorudvalg. – Som forsker havde F. en meget betydelig bredde indenfor biologien. Hans centrale interesse forblev dog populationsgenetikken. Hans største videnskabelige indsats var studiet af de mekanismer der opretholder den genetiske variation i naturlige populationer. Dette emne blev centralt for populationsgenetikken i 1960erne, efter at indførelsen af en ny metode til at karakterisere enkelte gener (enzym-elektroforese) havde vist, at denne variation er meget større end man tidligere havde formodet. Om dette emne skrev F. en lang række artikler i videnskabelige tidsskrifter der på grund af en sjælden kombination af teoretisk analyse og et stort og grundigt observationsmateriale har fået en væsentlig international anerkendelse og betydning indenfor dette felt. F. bidrog også vægtigt til udforskningen af den genetiske variation hos bygsorter og med mere klassiskzoologiske studier af bananfluer.

I offentligheden blev F. kendt som en fremragende popularisator af naturvidenskab. Med en usædvanlig klarhed og pædagogisk evne skrev han artikler om genetik, og bogen Arv og race hos mennesket, 1963 (s.m. J. V. Spärck), om udviklingslære og om arvelighed og strålingsrisiko. Hans interesse for udviklingslæren gav sig også udtryk i en nyfordanskning af Darwins Arternes oprindelse. Som medarbejder på en lærebog, Biologisk forskning fra molekyle til menneske, 1970 (red. af Bent Christensen m.fl.) bidrog han væsentligt til fornyelse af biologiundervisningen i det danske gymnasium.

Familie

Forældre: arkitekt Kurt August E. M. F. (født 1900) og Ellen Marguerita Jensen (1904-78). Gift 13.3.1954 på Frbg. (b.v.) med tandplejer Inger Christine' Bang, født 12.4.1930 på Frbg., d. af brandchef, civilingeniør Morten B. (1893-1972) og Emmy Christine Zoffmann (født 1898).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Diter v.Wettstein i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1975-76, 1976 80-92 (m. bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig