Dansk Biografisk Leksikon

Øjvind Winge

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Øjvind Winge,  19.5.1886-5.4.1964, botaniker, arvelighedsforsker. Født i Århus, død på Frbg., begravet Vestre kgd. W. blev student fra Marselisborg 1905 og havde allerede da omfattende botanisk viden, især om svampe. Sammen med C. Ferdinandsen som på den tid var huslærer på Skanderborgegnen havde han udforsket egnens flora, og W.s første afhandlinger, allerede fra 1907, er da også fælles med Ferdinandsen og om svampe. Efter et års jurastudium gik W. over til naturhistorie, og 1910 tog han magisterkonferens. Under to års studierejse til Stockholm, Paris og Chicago studerede han det da helt nye område af celleforskningen, kromosomcytologi. 1911-21 var W. assistent ved Carlsberglaboratoriet, og 1921 udnævntes han til professor i arvelighedslære ved landbohøjskolen, det første danske professorat i den nye videnskab. 1929-35 underviste han i samme fag ved Kbh.s univ. 1933 vendte W. tilbage til Carlsberglaboratoriet som leder af dets fysiologiske afdeling indtil 1956. Inden eksamen havde W. udgivet flere publikationer om svampe sammen med Ferdinandsen og så længe denne levede fortsatte de med afhandlinger om danske og udenlandske svampe, mange tilsendt af andre samlere. Sammen udgav de 1928 Mykologisk Ekskursionsflora hvoraf en ajourført 4. udg. er under udgivelse. Floraen er illustreret med fine tegninger af W. Til Jakob E. Langes store værk Flora Agaricina Danica I-V har de to forskere givet mange bidrag.

Men W.s fortjenester som svampeforsker overgås af hans fortjenester som arvelighedsforsker. 1917 blev han dr.phil. på afhandlingen Studier over Planterigets Chromosomtal og Chromosomemes Betydning som samtidig udkom i engelsk udg. og hvormed han som den første i Danmark sammenknyttede kromosomstudier med arvelighedsstudier. Her påviser W. at hos planter af samme art med forskellige kromosomtal danner disse tal en regelmæssig række med et grundtal der er ganget med 2, 4 eller mere, en polyploid række. Han fremsætter den teori at nye arter kan opstå i naturen ved krydsning af beslægtede arter med efterfølgende fordobling af kromosomtallet. Fordoblingen, som af og til forekommer i naturen, kan frembringes eksperimentelt og er nødvendig for dannelse af spiringsdygtigt frø. Kromosomer fra to forskellige arter kan nemlig ikke parre sig, men efter fordobling er parring mulig og planterne kan formere sig. Teorien er senere bevist eksperimentelt og har haft stor betydning såvel for genetisk forskning som for planteforædling. Med vårgæslingblomst foretog han forsøg gennem 15 år og viste, at former med intermediære kromosomtal giver kraftigere planter og flere frø end dem med lave eller høje kromosomtal. Desuden har han undersøgt hybrider af gedeskæg, nellikerod, hyld og kål. W. har undersøgt kønskromosomer og kønsbunden arv hos mange planter og dyr; gennem mange år arbejdede han med akvariefisken Lebistes (guppy) og viste at artens farvevariationer er knyttet til kønskromosomerne.

Under W.s første ansættelse på Carlsberg havde han 1914 udgivet en afhandling om bestøvning og befrugtning af humle; da han vendte tilbage gik han videre med humle og tog samtidig fat på bryggeriernes to andre råstoffer, byg, hvoraf han ved dyrkning og krydsning på bryggeriernes gård Nordgården frembragte sorter som egnede sig til fremstilling af malt, og gær som han dyrkede i laboratoriet. Studiet af gærsvampene gav ham den tilfredsstillelse at kunne forene svampeforskning og arvelighedsforskning. Arbejderne med gær blev grundlæggende for forståelsen af gærsvampenes arveegenskaber og systematiske forhold. Mens man tidligere mente at gær udelukkende formerer sig vegetativt ved knopskydning viste W. 1935 i samarbejde med Aase Hjort og J. H. Wanscher, at nogle arter havde kønnet formering, og W. udviklede sammen med O. Laustsen en fremragende teknik for udpræparering afsporer og dyrkning og krydsning af enkeltsporekulturer og fandt på denne måde de for bryggerierne mest velegnede typer. Siden 1949 arbejdede W. næsten udelukkende med gærsvampe, ofte i samarbejde med den amerikanske genetiker Caroline Roberts. Mens gærarbejderne kom til umiddelbar anvendelse har to vigtige arbejder fra 1927 og 1930 hvori W. gjorde rede for kromosomforholdene i kræftknuder hos sukkerroer og mus været overset ved udgivelsen og er først blevet anerkendt i nyere tid. Herudover har W. behandlet så forskellige emner som de biologiske forhold i Sargassohavet og genetiske forhold hos bananfluer, og farven på hestehår og menneskeøjne. Stor interesse for jagt resulterede 1945 i en afhandling om arvelighed hos hunde (amerikansk udg. 1950). Til undervisningen udarbejdede W. lærebogen Arvelighedslære paa eksperimentelt og cytologisk Grundlag, 1928 som kom i tre udgaver og anvendtes i hele Skandinavien. W. var et aktivt medlem af mange udenlandske og danske selskaber og flere af dem udnævnte ham til æresmedlem, i Danmark Dansk botanisk forening og Foreningen til svampekundskabens fremme. Blandt hans øvrige hædersbevisninger er den svenske Scheele medalje for biokemisk forskning og Emil Chr. Hansen medaljen i guld.

Familie

Forældre: sagfører Siegfred Victor W. (1851-1945) og Agno Margrethe Petrea Rian (1855-1949). Gift 8.5.1913 i Hellerup med Julie Begtrup Møller, født 14.12.1893 i Kbh., død 10.8.1974 på Frbg., d. af grosserer Oscar M. (1864– 1945) og Anna Alvilda Jørgensen (1870-1937).

Udnævnelser

R. 1929. DM. 1943. K. 1953.

Ikonografi

Buste af V. Gustafson, 1929. Tegn. af Poul Corona, 1940. Mal. af Hans Henningsen, 1948 (Carlsberglab.). Foto.

Bibliografi

Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1912-39, 1940 123-29. Alfr. Hansen: Den danske botaniske lit. 1940-59, 1963 55f 290-92 (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1917 228-30. – Morten Lange i Botanisk t. LX, 1964 133-35. C. A. Jørgensen i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1964-65, 1965 105-21. M. Westergaard i The Carlsberg laboratory 1876-1976, red. H. Holter og K. Max Møller, 1976 210-30. E. Bille Hansen i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 517-20. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Øjvind Winge i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Øjvind Winge
Øjvind Winge
1886-1964, dansk botaniker og genetiker, 1921-33 ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
bananfluer
... Drosophilidae , eddikefluer , familie af ...Artikel i Den Store Danske
knopskydning
se formering . ...Artikel i Den Store Danske
magisterkonferens
mellemting mellem en universitetsgrad og en embedsek ...Artikel i Den Store Danske
Marselisborg
kongeligt lystslot og tidligere gods i den sydli ...Artikel i Den Store Danske
Carlsberg
koncern, der hovedsagelig fremstiller øl og l ...Artikel i Den Store Danske
arvelighedslære
arvebiologi , se genetik . ...Artikel i Den Store Danske
cytologisk
(se cytologi ), vedr. cytologi. ...Artikel i Den Store Danske
befrugtning
sammensmeltning af hunlige og hanlige kønsceller, hv ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FoxM
18/07/2011
  • Læst 607 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki