F. Kølpin Ravn, Frederik Kølpin Ravn, 10.5.1873-25.5.1920, botaniker, plantepatolog. Født i Ålborg, død i New York, urne på Frbg. kgd. R. blev student 1890 fra Ålborg, valgte straks botanik som specialstudium og tog magisterkonferens deri 1896. I disse studieår under E. Warming viste han sig som en særdeles begavet og alsidig botaniker med evne til selvstændig behandling af de opgaver Warming stillede ham, hvad flere rent botaniske afhandlinger vidner om, således hans første Om Flydeevnen hos Frøene af vore Vand- og Sumpplanter (Botanisk T. XIX, 1894). Det blev dog ikke som botanisk forsker, men som plantepatolog han satte sig et minde. Allerede 1892 blev han assistent ved de botaniske fag ved landbohøjskolen hvor han som W. Johannsens hjælper fik en bedre uddannelse i plantefysiologi og en klar forståelse af den moderne arvelighedslære – hans populære skrift Forplantning og Arvelighed, 1904 viser dette – men det blev dog særlig hans stilling som assistent hos E. Rostrup der fik afgørende betydning for hans fremtid. I denne egenskab udarbejdede han sit første plantepatologiske skrift Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem fremkaldte Sygdomme hos Byg og Havre, et fremragende, på forsøg baseret arbejde, som han forsvarede for doktorgraden 1900. Rostrup havde i mange år virket som konsulent i plantesygdomme, og denne stadig voksende virksomhed overtoges efterhånden af R. Ved sit rolige, indtagende og tillidvækkende væsen kom han snart i et fortroligt forhold til ledende landbokredse, og 1905 lykkedes det De samvirkende danske landboforeninger at få ministeriets hjælp til lønning af ham som deres forsøgsleder og konsulent i plantesygdomme. 1907 blev han Rostrups efterfølger som professor i plantepatologi og ministeriets konsulent.
I femten år (1905–20) var R. øverste leder af kampen mod plantesygdomme, og ved sit ualmindelige organisations- og administrationstalent, sin praktiske sans og evne til at finde dygtige medarbejdere lykkedes det ham inden sin tidlige død som følge af en blodforgiftning under en rejse i Nordamerika at få opbygget en institution der er af uvurderlig nytte for dansk planteavl. Allerede 1899 havde han forgæves ansøgt om oprettelsen af et plantepatologisk laboratorium, men først efter en kraftigt ført agitation i landbrugsblade – særlig må fremhæves en artikel i Tidsskr. for Landbrugets Planteavl XI, 1904, Plantepatologisk Forsøgsarbejde og dets Opgaver – tog staten opgaven op og indrettede 1913 under Statens planteavlsudvalg en særlig afdeling: Statens plantepatologiske forsøg med R. som leder. Under en rejse til Nordamerika 1910 havde han sat sig ind i den dér højt udviklede organisation af kampen mod plantesygdomme, og sine erfaringer derfra udnyttede han ved planlæggelsen af det plantepatologiske laboratorium i Lyngby som han har æren for, selv om det først blev færdigt efter hans død, og selv om han 1919 fratrådte som forsøgsleder, da han var blevet medlem af Statens planteavlsudvalg. -Mens løsningen af disse store opgaver stod på fik R. ikke megen tid til egentlig videnskabeligt arbejde. Han har skrevet en del beretninger om forsøg med midler mod forskellige sygdomme, navnlig kålbroksvampen og stikkelsbærdræberen, en meget benyttet håndbog, Smitsomme Sygdomme hos Landbrugsplanterne, 1914 samt en lang række plantepatologiske artikler i land-, have- og skovbrugsblade. 1915 holdt han efter indbydelse af Department of Agriculture en række forelæsninger i USA. Han havde en betydelig andel i stiftelsen af Nordiske jordbrugsforskeres forening.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.