Frands Mygind

Frands Mygind, ca.1710-6.4.1789, botanisk mæcen. Født i Brovst, død i Wien, begravet sst. M. blev student 1729 fra Ålborg og begyndte at studere teologi, men gik snart over til medicinen. 1734 optrådte han som opponent ex auditorio ved Niels Rybergs disputats under professor Georg Dethardings præsidium, og han opførte sig derunder så usømmeligt over for Detharding at denne fik ham relegeret fra universitetet for bestandig. Da det ikke lykkedes ham at få relegationen ophævet, og da han ved skiftet efter faderen havde brudt med sin mor, forlod han landet for aldrig mere at vende tilbage. Efter et omflakkende liv i forskellige lande – bl.a. var han 1736-37 adjunkt ved akademiet i St. Petersborg – kom han 1741 til Wien hvor han efter nogle trange år og efter at være gået over til katolicismen fik en embedsstilling i administrationen. Han avancerede hurtigt og blev 1756 kejserlig hofråd; han blev en velhavende mand og kunne efter sin afsked 1775 tilbringe et sorgløst otium på sin landejendom i Wiens omegn. – 1759 havde M. gjort bekendtskab med den berømte botaniker N. J. Jacquin, og han fik nu stor interesse for botanik. Han efterlod sig et meget stort herbarium som han testamenterede til universitetet i Pest. Han samlede selv under sine rejser, og udsendte plantesamlere til Alperne. Han skrev intet selv, men overlod sine iagttagelser til Jacquin og Scopoli der hyppigt omtaler ham i deres skrifter, og han bekostede delvis andre værker. Det er derfor mere som botanisk mæcen end som forfatter M.s navn er bevaret. Planteslægten Myginda er opkaldt efter ham. Hans breve til Carl v. Linné blev udgivet i Wien 1897.