H. Chr. Lyngbye

H. Chr. Lyngbye, Hans Christian Lyngbye, 29.6.1782-18.5.1837, botaniker, præst. Født i Blenstrup, Ålborg amt, død i Søborg, Fr.borg amt, begravet sst. L. blev student fra Ålborg 1802 og cand. teol. 1812. I studietiden måtte han tjene penge som huslærer i Vendsyssel og fik der interesse for botanik som han samtidig med hovedstudiet studerede hos J. W. Hornemann. Efter embedseksamen var han i fem år huslærer på Hofmansgave ved Odense hos Hornemanns ven N. Hofman (Bang) som gav sig af med studiet af havalger. L. tog dette studium op og besvarede på fremragende måde en prisopgave om en systematisk fremstilling af alle kendte danske havalger. For at gøre værket fuldstændigt ønskede han at medtage algerne ved Færøerne, og han fik kongelig understøttelse til en rejse dertil 1817. L. benyttede også opholdet til zoologiske og, på regnvejrsdage, filologiskkulturhistoriske studier og kom hjem med et rigt materiale. Som resultat af de kulturelle studier udgav han 1822 Færøiske Qvæder om Sigurd Fafnersbane og hans Æt, den første visebog på færøsk, og den første som behandler de færøske Vølsungeviser. En zoologisk afhandling om grindehvaler og grindefangst 1818 skaffede ham Videnskabernes selskabs sølvmedalje. Men hans hovedformål havde været afslutningen af værket Tentamen Hydrophytologiae Danicae som udkom 1819, bekostet af particulærkassen, med 70 fornemme, i nogle eksemplarer håndkolorerede tavler. Dette vort første egentlige algeværk er med sine beskrivelser og tavler stadig grundlæggende for udforskningen af de danske alger, selv om dets systematiske opfattelser er revideret af senere algeforskere. Samme år som algeværket udkom fik L. præstekald i Gjesing og Nørager på Djursland og 1827 blev han sognepræst i Søborg og Gilleleje på Sjælland. Begge steder var han nær ved kysten og kunne dyrke sine naturhistoriske interesser samtidig med at han lagde mærke til egnens folkemål og sendte bidrag derom til C. Molbechs dialektordbog.

Da universitetet i Kbh. i anledning af reformationsjubilæet 1836 onskede at hædre en del videnskabsmænd med doktorgrad uden mundtligt forsvar, men på grundlag af en afhandling, sørgede den botaniske professor J. F. Schouw for at L. som 1826 var blevet medlem af Videnskabernes selskab fik indbydelse til at deltage. Han samlede sine observationer fra Kattegat i skriftet Rariora Codana som blev indsendt og antaget, men manuskriptet blev derefter forlagt af en vognmand og L. blev ikke doktor. Manuskriptet kom senere for dagen og findes nu på Zoologisk museum, fordi det for størstedelen er zoologisk. Men dets første, botaniske, del blev udgivet 1879 af Eug. Warming og er interessant, fordi L. her som den første kommer ind på algernes fordeling i forhold til dybden i havet og sammenligner denne fordeling med blomsterplanternes fordeling i et bjergområde i forhold til højden over havet, en fordeling som Schouw havde gjort rede for i sine plantegeografiske arbejder. Da L.s skrift ikke blev trykt blev det A. S. Ørsted som 1844 først redegjorde for zoneringen af havets plantesamfund. L.s algesamlinger findes nu på Botanisk museum, og en slægt af blågrønalger har fået navnet Lyngbyea.