Jakob Lange

Jakob Lange, Jakob Emanuel Lange, 2.4.1864-27.12.1941, botaniker, socialøkonom. Født i Flensborg, død i Odense, urne på Odense kgd. Såvel på fædrene som på mødrene side hører L. til familier der har spillet en stor rolle i den danske botaniks historie. Moderen var datter af lektor J. H. Bredsdorff i Sorø. Faderen var bror til botanikeren Johan L. og huskes i dansk botanik for sin lokalflora Den sydfynske Øgaards Vegetation, 1858, og for nogle bryologiske arbejder. L. tilbragte sin barndom i Nyborg og kom som 11-årig efter faderens død i hjemmet hos sin moster og onkel Hanna og Knud Larsen ved Kr. Kolds skole i Hjallese. Han havde som ni-ti-årig arbejdet hver anden eftermiddag hos en gartner i Nyborg og kom efter sin konfirmation i gartnerlære i Svendborg, senere i Rosenborg slots gartneri og blev 1884 havebrugskandidat. 1885–87 var han medhjælper ved de botaniske haver i London og Paris. Fra omdannelsen af Kolds skole til Dalum landbrugsskole 1888 underviste han der i botanik, indførte socialøkonomi som fag og var med til at starte den Lingske gymnastik. 1918–34 var han forstander for Fyns husmandsskole i Odense og virkede for husmandsbevægelsen og husmandsskoler på rejser i England og USA. Under sit ophold i London havde han lært Henry Georges tanker at kende og påvirkedes deraf til et livs indsats for socialøkonomisk oplysningsarbejde. Han rejste diskussion om georgeismen i en række artikler i Højskolebladet 1888, var medstifter af Henry George-foreningen 1902 og dens formand 1910–22, oversatte Georges Arbejdets Kaar 1898, Fremskridt og Fattigdom 1905 og skrev en biografi af George 1937. Han knyttedes nært til husmandsbevægelsen og fremførte her sine tanker om frihed og lighed som forudsætning for samarbejde nationalt og internationalt og især sine tanker om ulighedens fjernelse ved ophævelse af jordmonopolet gennem beskatning af samfundsskabte værdier. Han opfordredes 1909 til at være formand for et udvalg i det radikale venstre der skulle udarbejde forslag til et jordpolitisk program der med georgeistisk præg vedtoges 1911, og indmeldte sig derefter i partiet af hvis hovedbestyrelse han var medlem 1916–33, og hvis politik han fik en væsentlig indflydelse på i jordspørgsmål, især jordlovene af 4.10.1919, naturfredning, frihandel og militærpolitik, bl.a. kravet om afskaffelse af den tvungne værnepligt.

Som svampeforsker er L. internationalt kendt. Hans hovedværk er Studies in the Agarics of Denmark I-XII, publiceret i Dansk botanisk Arkiv, 1914–38, og det fornemme billedværk Flora agaricina Danica I-V, 1935–40, der gengiver hans akvareller, udført fra 1893 og gennem resten af hans liv, af ca. 1200 danske storsvampe med mikroskopiske detaljer og med engelsk tekst. Nogle af svampebillederne herfra er gengivet i Morten Lange: Illustreret svampeflora. 1961. – Som ungdomslærer virkede L. æggende og tilskyndende, som foredragsholder elegant og behersket. Hans tale var klart opbygget, med indslag af friske, slående billeder, og han iklædte den ofte, navnlig i ordskifte, en ironisk, spøgende form.