Niels Hofman Bang, 8.6.1776-5.3.1855, botaniker, agronom. Født i Vejle, død på Hofmansgave, begravet i Norup. H.s grandonkel Niels de Hofman oprettede 1784 af godset Bøttigersholm på Nordfyn stamhuset Hofmansgave og indsatte H. til første besidder med forpligtelse til at antage de Hofmaners navn og våben. For at undgå forveksling med andre slægter af det navn føjede H. senere Bang til i parentes. H. blev student fra Nyborg skole 1793, og 1795 begyndte han at studere naturvidenskab ved Kbh.s universitet og ved Naturhistorieselskabet hvis lærer M. Vahl blev hans ven for livet. I Nyborg havde han sluttet venskab med den senere kendte norske industrimand og politiker, Jacob Aall, og Aall var, sammen med Henrich Steffens, J. W. Hornemann og den senere biskop P. E. Müller blandt hans studiekammerater. 1797–1800 rejste han i Tyskland, Bohmen, Frankrig med Pyrenæerne, og England, tildels sammen med nogle af disse studiefæller; undervejs knyttede han forbindelse med fremtrædende videnskabsmænd som senere blev hans korrespondenter. Fra 1802 til sin død boede han på Hofmansgave, bortset fra årene 1806–08 da han forsøgte at etablere et mønsterlandbrug på Bistrupgård ved Roskilde som han havde købt. Krigen med England som H. har belyst i sine erindringer gjorde driften urentabel, og han solgte gården til Københavns fattigvæsen. På Hofmansgave førte han sine ideer videre og virkede bl.a. for udvidet dyrkning af kartofler og hør, for forbedring af græsmarker og for frugtavl. Sammen med Aall etablerede han en handelsforbindelse mellem Odense og Tvedestrand i Norge der bestod i 40 år. På Hofmansgave omlagde han parken og plantede et arboret af udenlandske træer hvoraf nogle endnu lever. Godset blev samlingssted for danske botanikere på ferie; H. indberettede plantefund til Hornemanns floraarbejde og samlede et museum hvis naturalier nu er i museerne i København. Hans botaniske hovedinteresse var alger, og denne interesse har dels inspireret H. C. Lyngbye, som i fem år var huslærer på Hofmansgave, til hans banebrydende arbejde, dels været grundlag for H.s betydeligste afhandling Om Confervernes Nytte i Naturens Husholdning som tryktes i Videnskabernes selskabs skrifter 1825 og foranledigede hans optagelse i selskabet. Skriftet bygger på iagttagelser under inddæmningen af Egense fjord og viser hvorledes en art af trådalger ved at binde indstrømmende sand kan danne et vækstlag, hvori andre planter kan gro. Algeslægten Bangia er af Lyngbye opkaldt efter H.

Familie

Forældre: toldforvalter, kaptajn Claus Bang (1740–1805, gift 2. gang 1779 med Pallene Urne Rosenvinge, 1755–1812) og Erica Pontoppidan (1750–78). -13.8.1802 på Frbg. med Charlotte Malling, født 9.6.1786 i Kbh. (Petri), død 13.5.1879 på Hofmansgave, d. af kommitteret, senere statsminister Ove M. (1747–1829) og Christiane Beck (1761–1834). – Far til N. E. Hofman Bang.

Udnævnelser

Etatsråd 1852. – R. 1840.

Ikonografi

Pastel 1802, muligvis af Jens Juel (Hofmansgave). Tegn. af L. F. Smith, 1841 (sst.). Stik af Chrétien efter tegn. af Fouquet. Litografi af L. A. Smith, 1856.

Bibliografi

H.-B.s erindr, og optegn, i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 165–90. – F. M. Liebman i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1855 206–22. M. C. Harding: Selsk. for naturlærens udbredelse, 1924 111–17. Carl Christensen: Den danske bot.s hist. I, 1924–26 225–28; II, s.å. 137–39 (bibliografi). Peter Munk Plum i Dansk dendrologisk årsskr. IV, 1977 hft. 4 19–29. – Breve i Botanisk centralbibl. og Kgl. bibl. Breve fra L. Engelstoft i Udv. af Laur. Engelstofts skr. III, 418-29; fra Jacob All i Breve fra slekten Aalls arkiver, Oslo 1948. Talrige breve i udenlandske bibl., se Lauritz Nielsen: Registrant o. breve fra og til danske i udenlandske bibl., 1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig