Theodor Holmskiold, Johan Theodor Holmskiold, Johan Theodor Holm, 14.6.1731-14.9.1793, botaniker. Født i Nyborg, død på Aldershvile i Bagsværd (Helligg.), begravet i Kbh. (Ass.). H. studerede først kirurgi hos sin far og derefter medicin ved universitetet i Kbh. og tog eksamen deri 1760. Forinden havde han ledsaget den designerede professor C. F. Rottbøll som assistent og på hans bekostning på hans botaniske uddannelsesrejse til Tyskland, Holland og Frankrig med studieophold ved flere universiteter. 1762 blev han ansat som læge og professor i naturhistorie ved Sorø akademi hvor han anlagde en botanisk have. 1765 forlod han dette embede med pension, og 1767 blev han førstedirektør i generalpostamtet. Jan. 1771 blev han afskediget af J. F. Struensee, men genindsat jan. 1772, og s.å. blev han kabinetssekretær hos enkedronning Juliane Marie. Han stod i høj gunst ved hoffet i den Guldbergske periode, og flere fremragende stillinger blev ham betroet, således ledelsen af porcelænsfabrikken i Kbh. (1775), og det manglede ham ikke på udmærkelser (adlet 1781). Sine embeder beholdt han efter statskuppet 1784, og 1792 blev han overkæmmerer og hofchef hos enkedronningen. Disse høje embeder gav H. en meget stor indflydelse der også kom hans gamle yndlingsfag, botanikken, til gode idet det var på hans forslag, der dog ikke oprindeligt var hans, og under hans overledelse at universitetets nye botaniske have blev anlagt ved Charlottenborg 1778, og indtil sin død var han en af dens direktører. Som sådan blev han genstand for stærke angreb på grund af Martin Vahls afskedigelse som lektor ved haven 1782 hvad der fremkaldte en hidsig litterær fejde, hvori H. dog ikke deltog, men Vahls venner så i ham hovedmanden i den hofkreds der favoriserede mere servile naturer end Vahl. På hans initiativ skænkede enkedronningen store summer til universitetet og fødselsstiftelsen, og han var formand i den kommission der udarbejdede en 1787 approberet plan til indretning af denne stiftelse. I sine sidste år var han svagelig.

Skønt H. tidligt opgav egentlig videnskabelig virksomhed og intet af værdi havde publiceret blev han 1775 medlem af Videnskabernes selskab hvor han 1777 og 1778 forelagde et par afhandlinger, om mallens bygning og om nogle på døde insekter voksende svampe, begge resultater af hans studier i naturen under opholdet i Sorø. Svampene var hans botaniske speciale, især de af ham benævnte tophatte (Clavariaceæ). Allerede før 1770 havde han et billedværk om dem færdigt, men han kunne ikke få det godt nok, og først 1790 lod han trykke nogle eksemplarer af en del af sine tavler med latinsk og dansk tekst. De foræredes bort, og først efter hans død overtog Gyldendal værket. Den sidste del blev udgivet af E. Viborg 1799. Dette værk med den ejendommelige titel Beata ruris otiafungis Danicis a Th. H. impensa (Theodor Holms lykkelige hvilestunder på landet i selskab med danske svampe) er det prægtigste billedværk i den danske botaniske litteratur. Det indeholder 75 elegant tegnede og pragtfuldt håndkolorerede tavler der er stukket af A. Heckel efter Johan Neanders og J. Chr. Bayers tegninger. Teksten til første del, der skyldes H., indeholder adskillige gode iagttagelser og oversattes til tysk 1797. Planteslægten Holmskjoldia er af Retzius benævnt til H.s ære. H.s karriere uden for det videnskabelige område skyldtes fra begyndelsen greve Fr.'Danneskiold-Samsøe i hvis hus han opholdt sig en årrække.

B.W. Luxdorph benævner ham ligefrem "Justitsråd Holm til Danneskjolds". I postvæsnet anbragtes han som en af otte direktører, hvoraf i hvert fald de fem var overflødige. Trods gode indtægter og fra 1780 fri bolig på postgården i Købmagergade, samt en stor tilgiftet formue kunne han ikke få pengene til at række, og efter hans død opdagedes store underslæb i de ham betroede kasser, bl.a. porcelainsfabrikkens syge- og fattigkasse. En hof- og stadsretsdom fra 1795 viser, at han havde pantsat sit Dannebrogskors. 1773–75 opførte han Sophienholm ved Bagsværd sø og 1782 landstedet Aldershvile. - En søster var gift med porcelainsfabrikkens første direktør F. H. Müller. – Justitsråd 1765. Etatsråd 1769. Konferensråd 1774.

Familie

Forældre: stads- og garnisonskirurg Thomas Nicolai Holm (død 1761, gift 2. gang med Anna Judithe Reusch, ca. 1717–88) og Cathrine Lucie v. Lengercken (1711–46). Adlet 1781 med navnet H. -21.12.1770 i Kbh. (Helligg.) med Sophia Magdalena v. Schrødersee, født 8.2.1746 i Kbh. (Slotsk.), død 12.6.1801 sst. (Helligg.), d. af kabinetssekretær, senere konferensråd Johan Christian Schrøder v. Schrødersee (1706–72) og Abigael Luja (1713–89). Døbt Schrøder, fik navnet v. S. ved faderens adling 1759.

Udnævnelser

Gehejmeråd 1784. – Hv. R. 1781.

Ikonografi

Afbildet med hustru og datter på mal. af Jens Juel, 1787, hertil flere udkast (kobberstiksamlingen) og malede skitser (bl.a. Fr.borg). Efter et af forarbejderne malet på porcelænsmedaljon, formentlig ca. 1785, samt på vase (Natmus.). Tegn. af G. L. Lahde, 1794 (Fr.borg), stukket af samme s.å. Silhouet på vase (Kunstindustrimus.). – Ellen Poulsen i Kunstmuseets Årsskr. XXIV, 1937.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé V, 1902 263. – Danm.s adels årbog XXXIX, 1922 501f. Kbh.s univ.s journal II, 1794 105–09. Poul Rasmussen i Pers. hist. t. 3.r.V, 1896 55f; C. Nyrop sst. 4.r.IV, 1901 186–88 193–95 197–99 216. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I–II, 1915–30. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924–26 153–55; II, s.å. 60f (m. bibliografi). H. Hjorth-Nielsen i Årbog for det da. postvæsen XXXV, 1926 289–304. Thøger Nielsen: Studier over ældre dansk formueretspraksis, 1951 94f (jfr. notes. 26).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig