Thorvald Sørensen

Thorvald Sørensen, Thorvald Julius Sørensen, 4.7.1902-21.6.1973, botaniker. Efter nogle år som landmand på sin fars gård og en vinter på gartneri kom Thorvald Sørensen på Vejle gymnasium hvorfra han blev student 1923. 1929 blev han mag.scient. i botanik og 1941 dr.phil. 1935–43 var han videnskabelig assistent ved Botanisk museum, derefter ved afdelingen for systematisk botanik på landbohøjskolen hvor han blev lektor 1948 og professor 1953. 1956–72 var han professor ved Københavns universitet og direktør for Botanisk have og museum.

Allerede i studietiden og året efter eksamen fik Thorvald Sørensen på rejser til Island lejlighed til at lære den arktiske flora at kende, den flora som ved siden af den danske skulle blive emne for hans videnskabelige arbejde. 1931–34 var han deltager i Lauge Kochs tre-års ekspedition til Nordøstgrønland med tre somre, en overvintring og efter ekspeditionen endnu en overvintring i den mørke, barske natur hvor han med sej udholdenhed samlede planter dybt under sneen for at følge alle stadier i deres udvikling. Samtidig målte han temperaturen i luft, ved jordoverfladen og i 20 og 30 cms dybde og desuden snelagets tykkelse, ligesom han undersøgte sneens optøningsmønster i forhold til ekspositionen. Resultaterne af disse intense undersøgelser er hans disputats Temperature relations and phenology of the Northeast Greenland flowering plants. Før disputatsen havde han 1935 udgivet den økologiske afhandling Bodenformen und Pflanzendecke in Nordost-Grönland og 1933 og 1937 to store publikationer, den første sammen med Gunnar Seidenfaden om ekspeditionens almindelige resultater i områdets sydligste (71° 00'-73° 30' n.br.) og nordligste (74° 34'-79° 00' n.br.) zoner. Resultaterne fra det mellemliggende område er publiceret af Paul Gelting.

Til Thorvald Sørensens arbejder om den arktiske flora kommer en række systematiske afhandlinger med mange beskrivelser af nye arter, såvel fra Grønlands som fra Canadas arktiske egne, og en mindre afhandling om de islandske lerfladers florasamfund. Naturligt var også den danske flora genstand for Thorvald Sørensens arbejde, specielt interesserede han sig for variationen inden for arterne, hvorfor han samlede, målte, vejede og dyrkede særdeles store samlinger under iagttagelse af deres reaktion på fysisk og fysiologisk indvirken. Blandt hans tidlige arbejder er kortlægning af kodriverfamiliens udbredelse i Danmark, 1935; senere afhandlinger er bygget på eksperimenter, bl.a. Ranunkelstudier, 1938–41. I undersøgelser over mælkebøtter, planter som oftest formerer sig uden befrugtning og derfor danner mange konstante racer, gik han ind i samarbejde med cytologer hvor hans skarpsindighed i iagttagelse blev bekræftet ved cytologernes påvisning af afvigende men konstante forhold hos planternes kromosomer. 1946 udgav han i Vidensk. selsk.s biol. skr. Spontaneous chromosome-aberrants in apomictic Taraxaca med islændingen Guðni Guðjonsson som cytologisk medforfatter. Guðjonsson døde 1948, men samarbejdet med cytologer videreførtes, denne gang med C. A. Jørgensen og Mogens Westergaard, i fællesskab med hvem han 1958 udgav det grundlæggende værk The flowering piants of Greenland. A taxonomical and cytologicai survey.

Endnu skal nævnes, at Thorvald Sørensen, inspireret af C. Raunkiærs pionerarbejde, udarbejdede en forbedret metode til beskrivelse af plantesamfund som var beregnet til anvendelse først og fremmest på hans materiale fra Østgrønland. For at afprøve og publicere metoden anvendte han den på en plantesociologisk analyse af danske overdrev, udført af Johannes Grøntved. Metoden publiceredes 1948, og arbejdet med dens anvendelse på de grønlandske samfund var nær sin afslutning ved hans død.

Thorvald Sørensens plantekendskab var enormt; når han så tropiske planter, kendte han dem næsten altid skønt han kun havde set dem som ikke altid veludviklede eksemplarer i Botanisk haves drivhuse. Han fik da også lejlighed til at arbejde i et tropisk område. Hans gamle ven og rejsefælle Gunnar Seidenfaden sad fra 1955 som ambassadør i Thailand og formidlede et samarbejde mellem botanikere i de to lande; samarbejdet varer stadig, der arbejdes på en fuldstændig flora for Thailand, og unge thailandske botanikere studerer i Danmark. Thorvald Sørensen deltog i tilrettelæggelsen af arbejdet og 1958 i den første thaidanske ekspedition.

I øvrigt gav tiden som professor ved Københavns universitet og direktør for Botanisk have ham en overordentlig stor arbejdsbyrde og dette i forbindelse med hans store krav til sit pligt- og videnskabelige arbejde bevirkede, at meget omhyggeligt arbejde aldrig er blevet offentliggjort. Vel vidende om sin videnskabelige indsats var Thorvald Sørensen personligt et meget beskedent menneske og også i nogen grad hæmmet af medfødt generthed og et vist kantet væsen som gjorde at han havde svært ved at samarbejde med mennesker som han ikke respekterede eller ikke kendte. Men havde han lært nogen at kende og fundet fælles interesser var der ikke det han ikke ville gøre for vedkommende, og sin videnskab gik han op i som få.

F.M.2. med spænde 1935.