Haldor Topsøe, Haldor Frederik Axel Topsøe, 24.5.1913-20.5.2013, civilingeniør. Haldor Topsøe voksede op på Frederiksberg slot hvor hans far havde tjenestebolig, og blev student fra Frederiksberg gymnasium 1931 hvor efter han påbegyndte kemiingeniørstudiet ved Polyteknisk læreanstalt og blev cand.polyt. med udmærkelse 1936. Han blev ansat ved en af vore største kemitekniske virksomheder, Aarhus Oliefabrik A/S, 1936–39, og herefter var det hans plan at dygtiggøre sig yderligere i en stilling han havde skaffet sig i USA. Personlige grunde gjorde en udsættelse af afrejsen nødvendig, og besættelsen 1940 umuliggjorde den helt. I stedet virkeliggjorde Haldor Topsøe en meget dristig idé, at starte en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for området kemisk industri som i Danmark var af beskedent omfang og under krigen arbejdede under meget vanskelige forhold. P.E. Raaschou gav ham i begyndelsen arbejdsplads på laboratoriet for almen teknisk kemi, men snart kunne Haldor Topsøe flytte i egne lokaler. I disse år skrev han bogen Danmarks Produktionsliv omkring 1935 der 1944 belønnedes med G.A. Hagemann medaljen. Samme år flyttede firmaet Haldor Topsøes laboratorium ind i filmproducenten Ole Olsens store villa i Hellerup hvor der indrettedes kontorer, laboratorier, bibliotek m.m. I krigsårene havde Haldor Topsøe fået sine fleste opgaver fra Sverige, og de var i begyndelsen af tilfældig og forskellig art. Men meget snart kunne han tillade sig at specialisere sig inden for området heterogen katalyse der har enorm betydning i moderne kemisk industri, og det varede ikke mange år før han havde oparbejdet en verdenskendt og for Danmark ganske enestående virksomhed. Meget hurtigt koncentrerede interessen sig om ammoniakfabrikationen og de dertil hørende processer, en industri der var i stærk opblomstring pga. verdens voldsomt stigende behov for kunstgødning.

Haldor Topsøe og hans forsker-team udviklede en særlig katalysator til ammoniakfremstilling der solgtes over hele verden, og snart kom man ind på at tilbyde bygning af færdige ammoniakfabrikker og assistance ved igangsætning og drift af disse. I ammoniakfabrikationen indgår mange processer, og disse gennemarbejdedes i laboratoriet og bagefter i forsøgsanlæg i halvteknisk skala. Tidligt vaktes også interessen for automatisk kontrol og styring af processerne, og Haldor Topsøe oprettede en matematikafdeling der anskaffede Regnecentralens danskbyggede GIER regnemaskiner. Det lod til at han havde ret når han mente at man kunne nå langt som specialist inden for et ret snævert område. Han og hans efterhånden mange medarbejdere blev kendt over hele verden som eksperter i ammoniakfabrikation.

Det var tidligt blevet attraktivt at få ansættelse hos Haldor Topsøe, han kunne håndplukke de dygtigste ingeniører fra en årgang, og adskillige af dem erhvervede en doktorgrad gennem deres arbejde. Også mange studerende fra Danmarks tekniske højskole, som han havde et frugtbart samarbejde med, har udført eksamens- eller licentiatarbejde hos ham. Midt i 50erne optoges et enkelt nyt interesseområde, nemlig halvledere til elektroniske komponenter, og dette resulterede i at der i Frederikssund byggedes en fabrik for fremstilling af siliciumkrystaller af stor renhed. 1960 havde Haldor Topsøe købt ejendommen Frydenlund ved Vedbæk af Victor Borge. Han flyttede selv ind i hovedbygningen, og på gårdens arealer byggedes moderne administrations- og laboratoriebygninger der kunne tilfredsstille de behov der fulgte med firmaets vækst. 1965 skete udflytningen af hele virksomheden til Vedbæk, og Haldor Topsøe havde vel nu 5–600 ansatte foruden de i udlandet beskæftigede (katalysatorfabrikker i Sverige og Texas og repræsentationer over hele verden).

Hverken han selv eller hans virksomhed var særlig kendt af offentligheden, udadrettet som den var, næsten 100 % baseret på eksport. Og selv om Haldor Topsøes navn blev kendt da han 1955 blev medlem af atomenergikommissionen, ved hans overtagelse af vigtige bestyrelsesposter, ved købet af Frydenlund og ved hans deltagelse i de danske forsøg på at bygge petrokemiske virksomheder, så lykkedes det ham at holde sit privatliv uden for offentlighedens søgelys indtil 1972 da alvorlige økonomiske vanskeligheder truede firmaet. En likviditetskrise på grund af vanskeligheder med at hjemføre udenlandske tilgodehavender tvang ham til at indgive konkursbegæring. Industrifolk og professorer fra Danmarks tekniske højskole gav Haldor Topsøe deres fulde støtte og betegnede det som en katastrofe for dansk erhvervsliv og den teknisk-kemiske forskning, hvis hans enestående forskerteam skulle blive splittet. Krisen blev imidlertid afværget, bl.a. ved at Superfos A/S købte laboratoriebygningerne ved Frydenlund og Thrige-Titan siliciumfabrikken ved Frederikssund, mens katalysatorfabrikkerne og ingeniør- og forskningsvirksomheden blev gjort til et aktieselskab hvori Haldor Topsøe overtog 50 % af aktierne. I 2007 opkøbte han de øvrige 50 % af aktierne og blev helejer.

Virksomheden kunne fortsætte sit arbejde uændret, stadig med Haldor Topsøe som leder af forskning og udvikling. Efter et par år flyttede A/S Superfos sine kontorer og laboratorier til Vedbæk, og Haldor Topsøe fandt nye lokaler i de nedlagte Schous Fabrikker i Mølleådalen. Firmaet synes påny at have opnået økonomisk stabilitet og være rustet til en vanskeligere fremtid med dårlige verdenskonjunkturer og høj renie. For at gøre virksomheden mindre sårbar har man taget forskellige andre emner på programmet udover katalysatorerne.

Haldor Topsøe fik tidligt bestyrelsesposter i mange af vore største virksomheder, hvoraf skal nævnes Det danske Luftfartsselskab A/S (formand og samtidig skiftende formand i SAS' bestyrelse), Carlsberg Forskningslaboratorium, Jens Villadsens Fabrikker A/S, Kampsax A/S, Hafnia-Hånd i Hånd A/S, Philips Industri og Handels A/S, RISØ, Svenska Varv Utvecklingsbolag. Det var på et hængende hår at han havde måttet frasige sig disse hverv da konkursen truede, men han klarede jo skærene og kunne fortsætte.

Haldor Topsøe har været medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1951, af Ingenjorsvetenskapsakademin og af American Institute of Chemical Engineers. Dr.phil. h.c. ved Århus universitet 1968 og dr.techn. h.c. ved Danmarks tekniske højskole 1969. Endvidere var han æresdoktor ved Göteborg universitet og æresprofessor ved Academia Nauk, Moskva. Tilkendt C.F. Tietgen medaljen 1982, Videnskabernes selskabs guldmedalje 1985, Hoover Medal 1991 og Julius Thomsen-medaillen 2008.

Familie

Haldor Topsøe blev født i København. Forældre: premierløjtnant, senere kaptajn Flemming Topsøe (1885–1954) og Hedvig Sofie Andersen (1888–1961). Gift 11.2.1936 i København (Vor Frue kirke) med Inger Weng Kunst, født 18.4.1913 i København, død 2008, d. af grosserer Aage Kunst (1885–1949) og Alma Weng (1888–1970).

Udnævnelser

R. 1965. SK 2008.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Haldor Topsøe i Ingeniøren. Forskning LXXV, 1966 91–95. Selvbiografi i Århus universitets årsberetning 1968–69 294f. Interview i Dansk kimi LI I, 1971 145f. – Politiken 8.9.1972. Ole Schierbeck ist. 14.9. s.å. Kent Olsen i Weekendavisen 8.9. s.å. Virus Schade og Kent Olsen sst. 10.11. s.å. Malin Lindgren i Berl. tid. 17.9. s.å. Børsen 18.9. og 13.11. s.å. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig