Poul Hannover

Poul Hannover, 29.9.1897-21.9.1988, civilingeniør, direktør for A/S Titan. Født i Kbh. H. voksede op i et velstående hjem, præget af faderens videnskabelige miljø. Efter endt skolegang på Krebs' skole og senere på Metropolitanr skolen, hvorfra han blev student 1915, søgte H. optagelse på Polyteknisk læreanstalt for at gennemføre en uddannelse til maskiningeniør. Han blev cand.polyt. 1921, og i årene herefter erhvervede han sig en betydelig international erfaring. Efter et kort studieophold i Berlin arbejdede han som ingeniør i Letland og kom 1923 til Frankrig hvor han bl.a. havde ansættelse i bilfirmaet Usines Billancourt (Renault). Han fortsatte inden for autobranchen i USA hvortil han rejste 1924 og i de følgende par år var beskæftiget i Detroit og New York. 1926 afbrod han dog sin karriere i USA, idet han i en alder af 28 blev tilbudt posten som juniordirektør i en af Danmarks førende jernindustrielle virksomheder, Maskinfabrikken Titan. H.s indsats her faldt i de første år først og fremmest på det merkantile område, indtil han 1932 udnævntes til administrerende direktør efter den hidtidige leder Regnar Helwegs (1861-1932) død. I 1930ernes kriseår lykkedes det H. at opretholde Titans beskæftigelse og produktion bl.a. ved at knytte idérige medarbejdere til virksomheden (opfindelsen af den selv-tømmende slamcentrifuge) samt slå ind på nye produktionsgrene (tekstilmaskiner), og fabriksanlæggene udvidedes betydeligt i dette årti. Afbrudt af et ufrivilligt ophold i Sverige i besættelsestidens sidste år fortsatte H. som fabrikkens leder i efterkrigsårene, hvor Titan fortsat blev udbygget og moderniseret og bl.a. var en af de første danske erhvervsvirksomheder der tog EDB-teknikken i anvendelse. Som følge af de begyndende europæiske markedsdannelser og den skærpede udenlandske konkurrence tog han i slutningen af 1950erne initiativ til et nærmere samarbejde med branchens anden store virksomhed, Thomas B. Thrige, Odense. Forhandlingerne førte til en sammenslutning af de to virksomheder 1965. Et års tid efter fusionen trak H. sig 1.10.1966 tilbage efter at have siddet som direktør i mere end 40 år, men endnu i nogle år bevarede han dog tilknytningen til erhvervslivet bl.a. som bestyrelsesmedlem i A/S Jernkontoret (1932-43 og 1955-68), Accumulator-Fabrikken (1937-74, formand fra 1960) og F. E. Bording (formand 1947-74). Med sin store internationale erfaring og baggrund og sine forhandlingsevner har han gennem en lang årrække øvet en betydelig indsats i det erhvervsorganisatoriske arbejde. Således var han i 25 år – fra 1938 til 1963 – bestyrelsesmedlem i Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i København (æresmedlem 1964), sad 1949-67 i Industrirådet, bl.a. som medlem af eksportudvalget, og var 1940-72 formand for Pensionskassen for værkstedsfunktionærer i jernindustrien. Hans kunstneriske og industrihistoriske interesser har bl.a. fundet udtryk i at han 1954 var medstifter af organisationen Kunst på arbejdspladsen, og både privat og som Industrirådets repræsentant har han stået som en af forgrundsfigurerne ved opbygningen af Danmarks tekniske museum (næstformand i museets bestyrelse 1951-70). Også i Kunstindustrimuseets bestyrelse har han i en årrække (1960-78) haft sæde.