Ove Holm

Ove Holm, 21.1.1894-2.12.1969, civilingeniør, spejderchef. Født i Kbh, død i Hellerup, begravet Hellerup kgd. H. blev student 1912 (GI. Hellerup), cand.polyt. 1919 og underviste hele studietiden på GI. Hellerup. Efter et par år i USA ansattes han 1923 ved Ford Motor Co. og kom 1943 til J. Lauritzen. Her varetog han indtil 1955 kontakten med de tilsluttede virksomheder og var indtil sin død direktør for JL-fonden. – Med rektor Hans Hartvig-Møller som garant og senere tropsfører blev H. 1909 leder af Danmarks første spejderpatrulje og 1916 første redaktør af Vor Ungdom, Spejdernes Magasin. Med kort varsel måtte han 1924 overtage hovedansvaret for 2. verdensjamboree på Ermelundssletten der talte henved 5000 deltagere fra 40 nationer, gav et overskud på 115 000 kr. og skabte en vældig goodwill for spejderbevægelsen i Danmark. Fra da af og til 1960 ledede H. i realiteten Det danske spejderkorps, først som sekretær og fra 1926 som formand for forretningsudvalget, 1929-57 som formand for bestyrelsen, og 1955 gik han modstræbende med til titlen spejderchef. For at sikre kontakten med de unge var han 1931-45 leder af en trop i Ordrup. Ved siden af det store administrative arbejde skrev han gennem en menneskealder månedlige indlæg i korpsets blade for drenge og ledere samt kronikker o.l. om spejderbevægelsens mål og midler. H. kom tidligt ind i det internationale arbejde, blev 1938 medlem af verdensunionens internationale komité og modtog 1949 som den femte i verden bronzeulven, den højeste spejderudmærkelse. 1928-37 var han medlem af radioens drengeti-meudvalg (formand 1928-30), og 1930 tog han initiativet til stiftelse af Herbergs-Ringen (til oprettelse af og tilsyn med vandrerhjem) og var dens formand i 27 år. Desuden var han medlem af en række faglige, tekniske og humanitære kommissioner, udvalg m.m., fx ungdomskommissionen, Finlandshjælpen 1940-49 og Fran-krigshjælpen 1945-49, Friluftsrådet, Ove Holms fond (formand fra 1959) og ambulatorierne for alkoholskadede (formand fra 1963). – H.s livslange indsats for ungdommen byggede på idealisme, men han var samtidig et udpræget fornuftsmenneske og var med sin sikre dømmekraft og stilfærdige facon en fremragende forhandlingsleder. Hans åndelige testamente var bogen Viden, religion, livsholdning, 1960.