Erik Tetens Nielsen, 12.2.1903-19.4.1992, entomolog. Født på Frbg., døbt i Søllerød. Efter studentereksamen 1921 fra Frbg. gymnasium påbegyndte T. N. det naturhistoriske studium og tog skoleembedseksamen 1929. Han fik s.å. ansættelse ved Nordisk insulinlaboratorium, en stilling han beholdt til han 1943 blev universitetsadjunkt. Det satte sig dog kun et enkelt spor i hans produktion, nemlig Thermoelectric measurements of the body temperature of mice and fishes i Acta Medica Scandinavica 1938. Det var insekterne der havde hans interesse, og det var om deres biologi han skrev, første gang som 18-årig om paralyseringen af byttet hos vejhvepsen Ammophila. I de følgende år fulgte nogle afhandlinger om gravehvepse der kulminerede i den stort anlagte studie over deres redebygning Sur les habitudes des Hymenoptéres aculéates solitaires I-V, 1932–36 der omhandler alle ikke sociale, redebyggende årevingede. Dette, et af de tidligste komparativ-biologiske arbejder herhjemme var tænkt som disputats men blev ikke antaget. Resolut fuldendte T. N. da en anden af de undersøgelser han havde i gang, en rent fysiologisk over stofskiftet hos det paralyserede bytte, og på denne afhandling Über den Stoffwechsel der von Grabwespen paralysierten Tiere disputerede han 1936. Ved hjælp af et delvis af ham selv konstrueret apparatur og kontrolforsøg kunne han konkludere, at lammelsens "formål" ikke er at holde byttet i live, men kun at gøre det ubevægeligt under transporten. Endnu nogle fysiologiske arbejder fulgte, bl.a. nogle røntgen-undersøgelser over fordøjelsen hos insekter, nogle beskrivelser af måleinstrumenter, og endelig 1945 den store Moeurs des Bembex, monographie biologique avec quelques considérations sur la variabilité des habitudes. Ud over en alsidig redegørelse for livsformerne hos disse gravehvepse kommer T. N. her ind på det gamle problem instinkt (som han ønsker erstattet med reflekser) kontra fornuft. 1937, i en bog sammen med P. Brandt Rehberg o.a., Instinkt og Fornuft hos Dyr og Mennesker, er han ikke fri for at ville tilkende insekterne en vis fornuft, i Bembex-bogen er han endnu usikker, men i en fornøjelig og instruktiv lille populær bog Insekternes adfærd fra 1971 er både instinkt- og fornuftbegrebet forsvundet.

Alle disse undersøgelser, i det væsentligste om gravehvepse, var foretaget på T. N.s såkaldte privatlaboratorium Pilehuset ved Arresø, Ramløse Sand. En plan om at gøre dette til et terrestrisk-økologisk laboratorium under Kbh.s univ. med T. N. som lektor i økologi faldt imidlertid til jorden 1948, og T. N. tog derfor s.å. mod en invitation fra fysiologen Laurence Irving i USA til at studere sommerfuglevandringer i Florida. Forinden foretog han og hans hustru 1948 en hasarderet bilrejse gennem det ødelagte Europa til Sahara for at studere ørkendyr, levende beskrevet i Ligeud ad Landevejen til Sahara, 1949 (s.m. Astrid Tetens Nielsen). I Amerika blev det helt nye opgaver T. N. tog op; sommerfuglevandringerne koncentreredes om hvidsværmeren Ascia monuste, der vandrer langs Floridas kystvegetation. Undersøgelsen bragte almene slutninger der dels nedlagdes i On the habits of the migratory butterfly Ascia monuste i Vidensk. selsk. Biol. medd. XXIII, 11, 1961, dels i On the migration of insects i Ergebnisse der Biologie 1964 og den populære bog Insekter på rejse fra s.å. Efter et par år på Archbold Biological Station kom T. N. til Entomological Research Center i Vero Beach i Florida hvor arbejdet kom til at koncentrere sig om stikmyggenes sværmning, et område han også havde arbejdet på i Danmark. Men da hans hustru døde forlod T. N. Amerika og forsøgte et års studier over stikmyg i Irak hvad der dog blev en skuffelse. Han vendte så tilbage til Vero Beach og fortsatte med sin datter Hedvig Tetens Nielsen (der også har publiceret alene) og amerikanske kolleger studierne over stikmyg, siden også på Grønland og i Danmark. 1960 kom han tilbage til Danmark, var 1962–73 amanuensis ved Molslaboratoriet under Århus univ., fortsatte siden med støtte fra Carlsbergfondet og rejste 1973 over til sin datter i Fort Pierce i Florida. En længere række afhandlinger om myggenes sværmning udkom i 50erne og 60erne; da denne som megen anden insektaktivitet er afhængig af tusmørket, konstruerede han 1963 en enhed crep (af crepusculum) for at kunne sammenligne tusmørkeaktiviteten på forskellige steder af kloden. I de senere år har han beskæftiget sig med græshoppesang i afhængighed af lyset, og med døgnrytmer i det hele taget, afhængig af dyrets "modtagelighed", hvad han kalder dets sensibilitet.

T. N. er biologen fremfor noget, iagttageren og eksperimentatoren. Åndeligt føler han sig i slægt med den franske insektbiolog J. H. Fabre, mere direkte er han elev af C. Wesenberg-Lund og Aug. Krogh, hvis arbejdsmetoder han har optaget og videreført. Han har altid følt pligt og trang til at popularisere sin videnskab i bøger og artikler og skriver et let sprog med meget lune, hvad der også lyser op i de videnskabelige afhandlinger.

Familie

Forældre: kontorchef i Kbh.s brandforsikring Valdemar Peter T. N. (1865–1943) og Kirstine Georgine Olsen (1865–1923). Gift 6.9.1929 i Tibirke med Astrid Sehested, født 28.9.1898 i Kbh., død 25.10.1953 i Vero Beach, Florida, USA. d. af ingeniør i søværnets bygningstjeneste Holger S. (1860–1928) og Eleonora Christine Jensen (1869–1913).

Ikonografi

Mal. af Nina Rehfeldt, 1969. Foto (Zool. mus.).

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1936 60f. – Kai L. Henriksen: Oversigt over da. entomologis hist., 1921–37 = Entomologiske medd. XV 529. Johs. V. Jensen i Politiken 1.9.1945. – S. L. Tuxen: Dansk entomologisk bibliografi 1936–77 (manus, i Zoologisk museum).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig