Allan R. Mackintosh, Allan Roy Mackintosh, 22.1.1936-20.12.1995, fysiker. Efter at være blevet student fra Nottingham 1954 studerede Allan R. Mackintosh fysik ved Cambridge University, knyttet til Peterhouse College, blev B.A. 1957, Ph.D. 1960 under vejledning af A. B. Pippard. Emnet for hans doktorafhandling vedrører ultralyds dæmpning i metaller og førte til originale resultater.

Bortset fra et ophold 1963-64 som gæsteforsker ved Risø, hvor Allan R. Mackintosh i kraft af sin erfaring var med i grundlæggelsen af forskningen vedrørende neutronspredning, virkede han 1960-66 som professor ved Arnes University og Arnes Laboratory under USAI (den amerikanske atomenergikommission). Under studieopholdet i Danmark fik han tilbud om en femårig forskerstilling ved Danmarks tekniske højskole som ekstraordinær professor, men modtog først dette tilbud 1966 og virkede her til 1970 hvor han blev udnævnt til professor i eksperimentel faststoffysik ved Kbh.s univ. med tilknytning til H. C. Ørsted institutet, fysisk laboratorium I. Med orlov fra denne stilling var han 1971-76 teknisk-videnskabelig leder af Risø. Endvidere var han direktør for Nordisk institut for teoretisk fysik (NORDITA) 1986-89.

Allan R. Mackintoshs forskning falder hovedsagelig inden for to hovedområder: de sjældne jordarters magnetiske egenskaber og magnetiske vekselvirkninger mellem ionerne. Hans fortrinsvis eksperimentelle forskning inden for dette område skete i nært samarbejde med afdelingsleder på Risø, dr.phil. Hans Bjerrum Møller, under brug af allerede i Arnes indledte neutronspredningsmetoder. Takket være Allan R. Mackintoshs og hans medarbejderes indsats blev Risø internationalt ledende på dette felt. Det andet hovedområde for Allan R. Mackintoshs forskningsinteresse var elektronstrukturen i de såkaldte "overgangsmetaller" i det periodiske system med særlig vægt lagt på den teoretiske side. Lige fra de unge år havde han lagt vægt på både teori og eksperiment i sin forskning. Han udviklede her et nært samarbejde med sin elev dr.phil. Ole Krogh Andersen, oprindelig ved Danmarks tekniske højskole, senere professor ved Max Planck instituttet i Stuttgart.

Udover at være en betydelig fysiker, stærkt engageret i dansk fysik og dens internationale aspekter var Allan R. Mackintosh også en meget dygtig lærer, begejstret for og inspirerende ved denne side af sit virke. Om end ingenlunde ukritisk over for sider af udviklingen inden for det nye universitetsliv - ja, endog ret skeptisk hvad angik værdien af nogle af disse - omfattede han sin lærergerning med dyb interesse og alvor. Ikke blot på grund af sine store faglige kvalifikationer, men også i kraft af sin medmenneskelige interesse og vide horisont ydede han med stor indlevelsesevne værdifulde bidrag til det danske akademiske liv og udviste en stærk optagethed af problemer vedrørende det danske samfund. Fx var han en sagligt argumenterende fortaler for indførelsen af kerneenergi herhjemme.

Allan R. Mackintosh modtog Tait-prisen i fysik 1957 og 1958, blev 1972 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, 1977 af Videnskabernes selskab, 1977-89 medlem af bestyrelsen for Novos fond. 1976-79 var han formand for Dansk fysisk selskab, 1980-82 præsident for European Physical Society, s.å. dr.h.c. ved Uppsala univ. Allan R. Mackintosh blev dansk statsborger 1971.

Familie

Allan R. Mackintosh blev født i Nottingham, England, og døde i Roskilde.

Forældre: assurandør Malcolm Roy M. (1900-74) og assurandør Alice Williams (født 1902). Gift 30.8.1958 i Birkerød med sekretær Jette Stannow, født 2.4.1938 i Kbh., d. af direktør Erik S. (født 1914) og Ida Lyng (født 1915).

Udnævnelser

R. 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig