Arendt Nicolai Aasheim

Arendt Nicolai Aasheim, Arnold Nicolai Aasheim, 17.6.1749-10.7.1800, fysiker, læge. Født i Bergen, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). Trods hjemmets små kår skaffedes så god undervisning i Bergen at Aasheim 1765 kunne dimitteres til Kbh.s univ. hvor han n.å. tog examen philosophicum. Han studerede først astronomi, var en tid ansat som observator og manuducerede i matematik, men efter 1767-71 at have opnået Valkendorfs kollegium begyndte han at studere medicin. Han måtte dog en tid virke som kgl. landmåler om sommeren for at tjene til studierne om vinteren.

Han tog medicinsk eksamen 1776 og blev s.å. dr.med. på afhandlingen De successione morborum. 1782 blev han professor designatus i medicin og fik n.å. sæde i collegium medicum; 1777 ansattes han som vikar hos professor C.G. Kratzenstein, efter hvis død han 1796 blev udnævnt til professor i eksperimentalfysikken. Foruden de fysiske holdt han dog stadig også medicinske forelæsninger.

Aasheim har kun udgivet få og ubetydelige afhandlinger; som videnskabsmand har han ingen betydning, derimod omtales han som en dygtig lærer, dog mere i fysik end i medicin hvor han var for kritisk; mest synes matematikken at have interesseret ham. Endvidere nævnes han som en stiv latiner, meget yndet af de studerende for sin uegennyttighed og gavmildhed. Da den største del af den fysiske instrumentsamling som Kratzenstein havde skænket universitetet gik til grunde ved ildebranden 1795, måtte han ved egne midler skaffe nye instrumenter til veje. Døden forhindrede ham imidlertid i at gøre brug af dem.