C. Christiansen

C. Christiansen, Christian Christiansen, 9.10.1843-28.11.1917, fysiker. Født i Vostrup, Lønborg sg., Ringkøbing amt, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). C. opdroges på øen Holmsland hvorfra hans forældre stammede, og hvortil de igen flyttede. Til sit 10. år undervistes han af faderen og kom derefter i almueskole om vinteren, men vogtede kreaturer om sommeren. Tretten år gammel kom han et år i realskole i Ringkøbing, senere kort tid på højskole i Staby og 1858 til Kbh. i den hensigt at blive ingeniør. Her tog han præliminæreksamen, men besluttede efter docent N. J. Fjords råd at studere ved universitetet. Han dimitteredes fra kursus 1861, studerede fysik, fik 1865 universitetets guldmedalje for en undersøgelse af de omstændigheder der betinger dråbestørrelsen, tog 1866 magisterkonferens og ansattes derefter som assistent ved Fysisk samling på Polyteknisk læreanstalt hos professor Holten. 1873-82 var han lærer ved søofficersskolen, 1876-86 docent ved Polyteknisk læreanstalt og 1882-86 tillige docent ved landbohøjskolen. 1886-1902 var han professor i fysik ved universitetet med undervisningspligt ved Polyteknisk læreanstalt. Han har foretaget en række kortere studierejser til udlandet. - C.s videnskabelige arbejder der hovedsagelig er eksperimentale, angår fundamentale fysiske problemer som behandles ved simple apparater; ofte har de været pionerarbejder der har bragt nye grundlæggende resultater. Her skal kun de vigtigste arbejder nævnes.

C.s ry grundlagdes allerede ved opdagelsen 1870 af den anomale dispersion i opløsninger af farvestoffet fuchsin, den omstændighed at dette stof (og andre stærkt farvede stoffer) bryder spektrets farver i en anden orden end den sædvanlige. 1872 konstruerede han den første vandstråleluftpumpe og skabte derved et apparat der siden bruges i ethvert laboratorium. 1873 udgav han sammen med H. TopsøeKrystallografiskoptiske Undersøgelser der var belønnet med Videnskabernes selskabs guldmedalje, 1881 en undersøgelse over varmeledning hvori han angav sin ofte benyttede varmeledningsstøtte, 1883-84 undersøgelser over varmestråling med angivelse af det første absolut sorte legeme, således at han også på dette for nutidens fysik (kvanteteorien) så vigtige felt har været pioner, og endelig 1884 undersøgelser over hvide legemers optiske egenskaber hvormed hans optiske undersøgelser i det væsentlige afsluttedes. 1895 udkom en vigtig undersøgelse over luftarters strømning gennem snævre spalter (atmolyse). De senere år (1894-1917) optoges af en meget lang række undersøgelser over gnidnings og berøringselektricitetens oprindelse der 1912 belønnedes med Ørsted-medaljen, men i øvrigt næppe har bragt resultater som står i rimeligt forhold til det meget store arbejde der blev nedlagt i dem. De fleste afhandlinger blev trykt i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Oversigter og tillige på tysk.

C. var en frugtbar forfatter af videnskabelige lærebøger. 1887-89 udkom Indledning til den matematiske Fysik hvorved denne disciplin blev taget op ved den videregående universitetsundervisning og spiren lagdes til oprettelsen 1916 af professoratet i teoretisk fysik for Niels Bohr. Denne bog er oversat til tysk, engelsk og russisk; den tyske oversættelse kom i flere udgaver, dog stadig stærkere omarbejdet således at C.s præg mere og mere er udvisket. 1892-94 kom Lærebog i Fysik (2. udg. 1903, 3. udg. 1910, 4. omarbejdede udg. ved Martin Knudsen 1915), der foruden ved universitetet og Polyteknisk læreanstalt var meget benyttet i Norge og Sverige. Af C.s populærvidenskabelige bøger må nævnes Røntgens Straaler, 1896 og afsnit af Hverdagsfysik, 1898 sammen med Poul la Cour og K. Prytz. C. var usædvanlig belæst ikke alene inden for sit fag og dets historie, men også på flere humanistiske områder (filosofi, æstetik, historie). Hans interesse for fysikkens historie og almene samfundsmæssige betydning har sat sig frugt i flere arbejder (H. C. Ørsted som Naturfilosof, 1903; Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid, 1905; Lucretius' og Descartes' Fysik i Forhold til Nutidens, 1913; Ludvig August Colding, 1916).

C.s ejendommelige, stærke og åndfulde personlighed gav hans lærervirksomhed et særpræg. Hans undervisning var ikke systematisk, men prægedes af hans evne til at fremhæve det vigtigste gennem simple betragtninger og oplivedes af hans jyske lune og tonefald. Hans elementære undervisning af polyteknikere blev næppe påskønnet af alle, stillede vel også for store krav til selvarbejde, men hans videregående undervisning var mønstergyldig. Hans specialforelæsninger hvori der nedlagdes et meget stort arbejde også med de ledsagende eksperimenter var en oplevelse for alle der nærede alvorlig interesse for faget. C. indførte 1883 fysiske øvelser for polyteknikere, men overlod da han blev professor, arbejdet hermed til K. Prytz. 1889 søgte han forgæves at skaffe universitetet et fysisk laboratorium men opnåede 1903 udvidelse af Polyteknisk læreanstalts fysiske laboratorium og en større bevilling til dets udstyrelse til videnskabelig undervisning og forskning. Administrationen af denne bevilling overlod han dog til K. Prytz. C. var 1900-03 medlem af undervisningsinspektionen for de lærde skoler og fra 1887 til sin død medlem af Carlsbergfondets direktion. 1875 blev han medlem af Videnskabernes selskab, 1894. dr. med. h.c. ved Kbh.s universitet, 1896 dr. jur. i Glasgow. Tillige var han medlem af flere udenlandske akademier.