Helge Holst, 4.7.1871-28.11.1944, fysiker, forfatter, bibliotekar. Født i Ærøskøbing, død i Gentofte, urne i Kbh. (Bispebjerg). H. blev student 1889 fra Herlufsholm og 1893 cand. mag. med fysik som hovedfag. 1894–95 var han assistent ved Polyteknisk læreanstalt (fysisk samling) og assisterede samtidig professor K. Prytz ved fysiske forsøg. De følgende års lærervirksomhed ved skoler og kursus i Kbh. måtte opgives 1898 på grund af en alvorlig strube- og brystlidelse. Efter at denne i det væsentlige var overvundet ved sanatorieophold og energisk luftkur udfoldede H. en meget omfattende virksomhed som naturvidenskabelig forfatter. Foruden en lang række mindre artikler, bl.a. i Frem, som H. 1908–18 var først medredaktør og senere eneredaktør af, har han skrevet følgende større populærvidenskabelige værker; Menneskeaandens Sejre. Opfindelsernes Historie i Omrids, 1904 (sammen med P. la Cour, men i alt væsentligt skrevet af H.), Elektriciteten. De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste, 1906 (2. udg. 1910–11, svensk bearbejdelse 1907), Luftens Erobring, 1909, Opfindelsernes Bog, 3. udg. (1912–14 endnu med André Lutkens navn på titelbladet, men besørget af H., 4. helt omarbejdede udg. 1923–26), Opfindernes Liv, 1914–15, Snurren, (artikel i Fysisk t. XVI, 1918), Vort fysiske Verdensbillede og Einsteins Relativitetsteori, 1920 (4. opl. 1923), H. C. Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen, 1920, Bohrs Atomteori, 1922 (sammen med H. A. Kramers, 2. udg. 1929 under medvirkning tillige af O. Klein, noget omarbejdede oversættelser til engelsk, spansk, tysk og hollandsk), Danmarks Indsats i Teknikkens Udvikling. 1933 og Hovedtræk af Fysikkens Udvikling, 1940 (i Alverdens Viden VI). I disse værker, hvoraf vel især 4. udg. af Opfindelsernes Bog må fremhæves, har H. med stort held søgt at lægge vægt på fremstillingens klarhed og på optrækning af hovedlinjer hvorfor han også når han har måttet benytte specielt kyndige medarbejdere i stort omfang har medvirket ved udformningen. Denne H.s indsats har utvivlsomt været af den største betydning især for mange unge som kilde til teknisk og naturvidenskabelig oplysning og som vækker af interesse for disse områder.
H. var endvidere dybt interesseret i de ved den specielle relativitetsteori bestemte erkendelsesteoretiske problemer. En interesse der bl.a. resulterede i hans afhandling Die kausale Relativitätsforderung und Einsteins Relativitätstheorie i Vid. selsk. math.-fys. medd. 1919.-1920 blev H. bibliotekar ved Teknisk bibliotek på Polyteknisk læreanstalt. Efter at biblioteksudvalget 1926 havde foranlediget at dette bibliotek blev statens hovedbibliotek for teknisk litteratur, hvormed fulgte betydelige overførelser fra andre biblioteker, ledede H. en omfattende reorganisation og katalogisering, og han tog virksom del i udarbejdelsen af planer for en ny biblioteksbygning ved læreanstaltens udvidelse 1929. Også forskellige artikler om bibliotekstekniske spørgsmål foreligger fra H.s hånd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.