Hilde Levi

Hilde Levi, 9.5.1909-26.7.2003, fysiker. Født i Frankfurt am Main, Tyskland. L. blev student 1928 fra Victoria Schule i Frankfurt, studerede fysik ved universiteterne i München og Berlin og blev dr.phil. i Berlin 1934 på afhandlingen Die Spektren der Alkalihalogenide, udarbejdet på Kaiser Wilhelm Institut für physikalische Chemie under vejledning af Hans Beutler. Hun var den sidste jødiske student ved Berlins universitet som under nazismen opnåede en eksamen. Straks efter emigrerede hun under bistand fra Foreningen af danske kvindelige akademikere til Kbh. hvor man havde sørget for, at hun kunne arbejde på universitetets institut for teoretisk fysik (nu Niels Bohr institutet) og hvor hun med legatstøtte virkede, til hun efter et ophold i Stockholm ved Wennergren institutet for experimentel biologi under anden verdenskrig blev ansat som rådgivende fysiker ved universitetets zoofysiologiske laboratorium A 1946 (amanuensis 1954, docent 1960, emeriteret 1979). - L.s videnskabelige arbejde begyndte inden for den molekylære spektroskopi, men efter hendes samarbejde med George Hevesy under deltagelse i dennes udvikling af den såkaldte indikatormetode (først anvendt på de sjældne jordarter) blev hendes arbejdsfelt isotopanvendelse ("tracerteknik") på biologiske og medicinske problemer. Hun har her gjort en betydelig indsats, også hvad angår brugen af kulstof 14 til dateringsbestemmelse. Hun indførte 1950 på zoofysiologisk laboratorium en meget benyttet og påskønnet undervisning i tracerteknik for biologer og medicinere. I de senere år har hun arbejdet med den såkaldte autovariografi til påvisning af ioniserende stråling fra isotopmærkede forbindelser på celleniveau. 1954-71 var hun konsulent for sundhedsstyrelsen og medlem af dennes radioaktivitetsudvalg, 1947-48 i Chicago hvor hun hos W. Libby studerede kulstof 14-dateringsmetoden. Senere var hun på gentagne, kortere ophold i USA. - L. fik Tagea Brandts rejselegat 1955 og George Hevesy Stiftungs guldmedalje 1975. En stor glæde og støtte for L. har været hendes mangeårige nære venskab og bofællesskab med Sophie Hellman indtil dennes død 1979.