Mogens Pihl

Mogens Pihl,  22.4.1907-17.3.1986, fysiker. Født på Frbg. P. blev student 1925; 1927-29 var han på studieophold i Göttingen hvor han bl.a. fulgte Pohls og Max Borns forelæsninger. Han blev mag. scient. 1931 (mat. og fysik), tildeltes universitetets guldmedalje 1935, blev dr.phil. 1939, adjunkt ved Kolding højere almenskole 1933, fra 1939-45 lektor sst. Fra 1940-44 var P. medlem af bestyrelsen for Gymnasieskolernes lærerforening. 1945-57 var han lektor ved Vestre Borgerdydskole, tillige lærer ved Danmarks lærerhøjskole 1945-56 og ved Søofficersskolen 1946-48. I årene 1947-48 var P. på studieophold i Cambridge og Paris og var 1948-49 UNESCO-stipendiat (England-Frankrig). Som professor i matematik under UNESCO 1951-52 fik han ved arbejdet med at oprette et matematisk-naturvidenskabeligt fakultet ved universitetet i Monrovia, Liberia, et erfaringsmateriale som senere kom til nytte i hans virke som formand for Mellemfolkeligt samvirke 1957-63 og 1960-66 i udvalg vedrørende Danmarks kulturelle og tekniske bistand til og samarbejde med udviklingslandene. P. fulgte nøje de nye pædagogiske strømninger ude omkring. Han var lige fra han begyndte sin lærergerning ved gymnasieskolen meget interesseret i at styrke dennes stilling i vort undervisningsapparat; han var imod at gymnasieskolernes mellemskoleklasser skulle nedlægges (1957), arbejdede i læseplansudvalget for gymnasiet (1959) for at undervisningen skulle give eleverne klar og eksakt viden med samtidig oplæring i selvstændigt virke, såvel teoretisk som eksperimentelt, i de naturvidenskabelige fag, var 1959 tillige medlem af prognoseudvalget for gymnasieskolen. Sammen med blandt andre S. Højby fremførte P. den idé at gymnasiet burde være fire-årigt. Han var faglig medhjælper i matematik hos undervisningsinspektøren for gymnasieskolen 1956-58.

P. var formand for Fysisk forening 1954-56. 1955 blev han lektor i de eksakte naturvidenskabernes historie og fra 1957-77 professor i fysik ved Kbh.s univ., fra 1966-70 dets prorektor. I de første år som professor var P. især optaget af - sammen med Jens Lindhard, Morten Scharff og Povl Kristensen – at planlægge fysikstudiet; den indledende del af studiet, der hidtil var blevet varetaget af Polyteknisk læreanstalt, blev fra sommeren 1961 i fuldt omfang overført til universitetet. P. var i øvrigt medlem af flere udvalg og kommissioner vedrørende undervisning, uddannelse, folkeoplysning m.v., bl.a. teknikerkommissionen 1956-58 hvori han sammen med andre slog stærkt til lyd for at man – uddannelsesmæssigt og økonomisk – gjorde en virkelig indsats for at udnytte den intelligensreserve som landet skønnedes at råde over. Han var medlem af Radiorådet og dets programudvalg 1959-65, formand for Flygtningehjælpen 1971-77, og formand for Planlægningsrådet for forskningen 1973-77. Medlem af Videnskabernes selskab 1971 og af Det norske videnskabernes selskab i Trondheim 1982.

P.s stærke interesse for historisk fysik afspejler sig i listen over hans litterære arbejder: Der Physiker L. V. Lorenz (disputats 1939), Ole Rømers videnskabelige Liv, 1944, De europæiske ideers historie (s.m. Erik Lund og Johannes Sløk), 1962 og Historisk Indledning til den klassiske Fysik I (s.m. Olaf Pedersen), 1963, engelsk udgave Early Physics and Astronomy, London 1974. Endvidere Kvantemekanikkens grundprincipper i algebraisk formulering, 1970, Betydningsfulde danske bidrag til den klassiske fysik i Kbh.s univ.s festskrift nov. 1972, Atomfysikkens grundlag i elementær fremstilling (s.m. Chr. Møller), 1964, Det uundgåelige, det uforgængelige og det uoprettelige i Søndagsuniv. LXXIII, 1966. Endvidere er P. forfatter og medforfatter til en række lærebøger i fysik og kemi for mellem-, real- og hovedskolen samt gymnasieskolen. Fra 1950 er P. redaktør, fra 1957 hovedredaktør, af Centaurus International Magazine of the History of Science.