Axel M. Hemmingsen, Axel Marius Hemmingsen, 26.1.1900-4.7.1978, fysiolog, zoolog. Født i Kbh. (Skt. Andreas), død sst., begravet Mariebjerg kgd. H. blev student fra Vestre Borgerdydskole 1918 og magister i zoologi 1924. Inden da havde han allerede gjort sig bemærket ved sin undersøgelse af "de natlige lyde" i København (flagermus, Naturens Verden, 1922) og ved nogle fysiologiske afhandlinger om blodsukkerregulationen udarbejdet hos A. Krogh. Umiddelbart efter konferensen blev han ansat på det nyoprettede Nordisk insulinlaboratorium under H. C. Hagedorn hvor han var afdelingsforstander til 1933 og siden konsulent. En række afhandlinger, delvis sammen med Krogh, over metoder til standardisering af insulinet og over det hunlige kønshormons eventuelle indflydelse på stofskiftet (bl.a. disputatsen 1933) fulgte, indtil hans skæbne pludselig ændredes 1939. Han var da på rejse i det fjerne Østen og strandede ved krigens udbrud som "krigsfange" på Tahiti, skildret i den posthumt udgivne Sydhavsliv på klippe- og koraløer, 1978. 1942 kom han over til det kinesiske fastland, slog sig først ned i Peking og levede i tre år i et lånt hus ved Pei-Tai-Ho kysten ud for Peking. Han brugte sit ufrivillige eksil til at gøre iagttagelser i naturen, ikke mindst over fugletrækket, og til at samle ind. H.s styrke som videnskabsmand lå i hans stadige undren over hvad han så og hans stædige trang til at finde forklaringen. Som fri videnskabsmand resten af livet, bl.a. på det private zoologiskbiologiske laboratorium på Strødam, fik han rig lejlighed til at dyrke denne evne, og hans følgende mange afhandlinger spænder da også vidt. Selvom H. siden 1946 først og fremmest følte sig som entomolog, har han skrevet enkelte botaniske og ornitologiske afhandlinger, deriblandt tobindsværket Observations on birds in North Eastem China, especially the migration at Pei-Tai-Ho beach, 1951–68, den systematiske del i samarbejde med Å. Guildal, og en artikel om sangrytmikken hos de forskellige arter af tyrkerduer. En lille iagttagelse over stankelbenenes (tipulidernes) æglægning genoplivede imidlertid hans gamle interesse for entomologi og igangsatte en lang række undersøgelser inden for dette emne, i J. C. Schiødtes ånd byggende på biologiske iagttagelser – i felten og i laboratoriet – i sammenhæng med organernes bygning. De sammenfattedes på dansk i Stankelbensstudier, 1976, i Entomologiske Meddelelser. 1977 sammenfattede han sst. en række afhandlinger om iagttagelser gjort på de som myreløvelarver levende fluer Vermileo, under titlen Ormeløvestudier. Hans talrige rejser til De kanariske øer gennem tyve år såvel som rejser i Argentina og Australien gav ham, foruden den hjemlige natur, grundlaget for disse velgennemtænkte og indgående studier. Hans store samling af stankelben såvel som hans indsamlinger verden over er nu på Zoologisk museum i København.

Familie

Forældre: mejeriejer Hemming Peder H. (1867–1926) og Sidsel Marie Johanne Hansen (1865–1951). Ugift.

Ikonografi

Foto (Zoolog, mus. Kgl. bibl.).

Bibliografi

Dr. A.M.H.s publications, 1963. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1934 157–60. – J. A. Guildal i Dansk ornithol. foren.s t. LXXII, 1978 227–29 (m. bibliografi). Anker Nielsen i Entomol. medd. XLVII, 1979 45f. Samme i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. CXLI 1979 163–68 (m. bibliografi). – S. L. Tuxen: Dansk entomol. bibliografi 1936–77 (manus, på Zool. museum).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig