M. Vahl, Martin Vahl, 15.4.1869-11.7.1946, geograf. Født i Århus, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). W. blev student 1887 fra Herlufsholm, tog teologisk embedseksamen 1895 og begyndte derefter at studere naturhistorie og geografi, blev cand. mag. 1900, foretog to studierejser til Madeira og blev 1904 dr.phil. på en afhandling om Madeiras vegetation. Senere har han foretaget videnskabelige undersøgelsesrejser til de fleste europæiske lande og Nordafrika. 1900-21 var han lærer ved N. Zahles skole og seminarium, 1921-39 professor i geografi ved universitetet, 1921-40 medlem af kommissionen for videnskabelige undersøgelser af Grønland og af redaktionskomiteen for Meddelelser om Grønland, 1922-40 2. vicepræsident i Det kgl. danske geografiske selskab, 1922-41 censor ved lærereksamen. Æresmedlem af Royal geographical Society og flere andre geografiske selskaber.

V. har især givet sig af med plantegeografiske og klimatologiske studier, og hans arbejder der bringer mange nye synspunkter udmærker sig ved at give en mere eksakt på statistiske data grundet behandling af stoffet end der sædvanlig var blevet de pågældende videnskabsgrene til del. Særlig må mærkes afhandlingen om Madeiras vegetation der giver et på tabellariske sammenstillinger grundet billede af planteverdenens afhængighed af de forskellige ydre forhold. I afhandlingen Zones et biochores géographiques, 1911 – et af den moderne plantegeografis betydeligste værker – har han opstillet formler der angiver forholdet mellem et steds sommer- og vintertemperatur på den ene side og vegetationens karakter på den anden. I forskellige afhandlinger om skandinaviske og mellemeuropæiske vegetationer har han givet billeder af plantesamfundene på meget forskelligartede lokaliteter. I et arbejde om de vigtigste kortprojektioner har han givet en udmærket gennemført matematisk udledning af disse. I 1930erne beskæftigede han sig især med danske bebyggelsesgeografiske studier. Sammen med Gudmund Hatt skrev han det store fire-binds værk Jorden og Menneskelivet, 1922-27, den hidtil største videnskabelige håndbog i regionalgeografi i Norden, et værk der danner grundlaget for talrige senere arbejder, også hvad navneskrivningen angår, idet de to forfattere i videst mulig udstrækning benyttede de navne som de enkelte lande selv anvendte. Yderligere kan nævnes at V. har været medarbejder ved Eug. Warmings Oecology of Piants, 1909 og hovedredaktør af samleværket Greenland I–III, 1928-29. Sammen med C. C. Christensen og P. A. Andersen udgav han lærebøger i geografi for mellemskole, gymnasium og seminarium. Ved sin ansættelse som censor i lærereksamen i geografi fik V. stor betydning for undervisningen ved seminarierne idet han sørgede for at navnestoffet blev stærkt reduceret, mens derimod fordringerne til forståelsen af faget blev betydeligt skærpet og der især blev lagt vægt på forståelsen af samspillet mellem de geografiske faktorer.

Familie

Forældre: res.kapellan, senere sognepræst, provst Jens V. (1828-98) og Emilie M. C. Worm (1836-1912). Gift 27.10.1900 i Hørby, Holbæk amt, med Anna Ovita Treschow, født 10.12.1870 i Farum, død 18.6.1950 i Kristiansand, Norge, d. af lærer, senere overlærer Ove Guldberg T. (1825-76) og Thora Christine Hansen (1840-1921).

Udnævnelser

R. 1926. DM. 1937.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880-1911, 1913 231f. Samme: Den danske botaniske lit. 1912-39, 1940 105f (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1904 118f. Interview i Politiken 14.2.1939. – Niels Nielsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1946 144-51. [Samme] i Geografisk t. XLVIII, s.å. 1-7 (heri bibliografi). Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig