Ellen Louise Mertz

Ellen Louise Mertz, 20.7.1896-29.12.1987, afdelingsgeolog. Født i Engestofte. Efter en kort tid som lærer på en gård i Himmerland 1913-14 og efter opnået adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt 1916 blev M. ansat som medhjælper på Danmarks geologiske undersøgelse samme år. Instituttets daværende direktør, Victor Madsen, foreslog hende, med tanke på et fremtidigt samarbejde mellem geologer og ingeniører, en kombineret uddannelse af seks års geologisk universitetsstudium og dele af bygningsingeniørstudiet som M. allerede havde tilbagelagt. Denne utraditionelle uddannelse kunne ikke resultere i en anerkendt embedseksamen, men blev et fortrinligt grundlag for de ingeniørgeologiske arbejder som skulle blive M.s særlige arbejdsområde.

Tidligt blev M. betroet selvstændige opgaver. En af de forste blev en skildring af de niveauforandringer, Danmark har gennemgået siden sidste istid, og som foreligger i afhandlingen Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark, udkommet 1924. - Supplerende uddannelser hos svenske ingeniørgeologer og forskellige studierejser i udlandet øgede M.s modenhed som geolog på det dengang endnu ikke etablerede geotekniske område. Da De danske statsbaner i 1920erne påbegyndte forundersøgelser til bygningen af Lillebæltsbroen henvendte man sig til Danmarks geologiske undersøgelse om geologisk bistand til bedømmelsen af de jordarter som bropillerne skulle hvile på. Victor Madsen lod M. prøve kræfter på den store opgave som på grund af sin vellykkede løsning betød et slags gennembrud ikke alene for M. personligt, men tillige for geoteknikkens introduktion i Danmark. - Samarbejdet med statsbanerne fortsatte med M. som Danmarks geologiske undersøgelses repræsentant, også efter at der 1930 var blevet oprettet et geoteknisk laboratorium i statsbanernes administrationsbygning i Sølvgade. M. blev på denne måde instituttets første og eneste geotekniker i egentlig forstand. 1958 udnævntes hun til afdelingsgeolog. - M. var den første som fremkom med forslaget om at oprette et geoteknisk institut. Det blev 1943 etableret under Akademiet for de tekniske videnskaber. Selv blev hun det faste bindeled mellem Danmarks geologiske undersøgelse og det nye institut hvor hun havde regelmæssig arbejdstid. Det er derfor med fuld berettigelse at Danmarks tekniske højskole i 1974 viste hende sin taknemlighed ved at tildele hende sin guldmedalje ("Ostenfeld-medaljen"), og at hun allerede i 1962 var blevet æresmedlem af Geoteknisk forening. - M. har et særligt talent for mundtlige formuleringer og mestrer at videregive sine resultater og anvisninger på en pædagogisk måde. Fra 1943 har hun afholdt talrige kurser og forelæsninger for bygningsteknikastuderende og fortsætter i sit otium stadig med efteruddannelseskurser.

I flere afhandlinger har M. formidlet resultaterne af sine undersøgelser, bl.a. om lers fysiske egenskaber (1926) og Lillebæltslerets forhold (1928). Flere broprojekter har leveret stoffet til Geologiske Profiler gennem danske Sunde og Fjorde, 1937, mens et bredere erfaringsgrundlag ligger bag skriftet Vekselvirkningen mellem Geologi og Geoteknik. 1949. - Spændvidden i M.s virksomhed dækker næsten alle områder af landet hvor der er mulighed for bygningsteknisk set problematiske bundforhold, således ikke mindst i og omkring vore byer. Det har fx været en betydelig hjælp for alle slags by- og bygningsplan-læggere at M. siden påbegyndelsen af sit otium i 1966 har udarbejdet en række bygeologier der kortlægger og beskriver udvalgte byers bundforhold.