Dansk Biografisk Leksikon

Magnus Jespersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Magnus Jespersen, Johan Peter Magnus Bohn-Jespersen,  20.5.1833-19.1.1917, geolog, lærer. Født på St. Kannikegård, Bodilsker sg, død i Nykøbing F., begravet sst. J. tog 1854 eksamen i anvendt naturvidenskab ved Polyteknisk læreanstalt. Han beklædte dernæst forskellige tekniske stillinger, ved et teglværk i Slesvig, ved en stentøjsfabrik og Sorthat kulværk på Bornholm, ved Kbh.s vandværk under udhugningen af tunnelen fra Kbh. til Christianshavn i Saltholmskalken under havnen og foretog 1857 en rejse i Tyskland, Belgien, Frankrig og England for at studere den tekniske anvendelse af ler. Efter hjemkomsten forsøgte han sig med lidet held med et mølleri ved Silkeborg, men opgav derefter sin ingeniørkarriere i det private erhvervsliv. 1858 trådte han ind i skolevæsenet og blev adjunkt ved Rønne højere realskole (nu Rønne statsskole), virkede der som lærer i 23 år og dernæst 1881–1903 ved latinskolen (nu katedralskolen) i Nykøbing F. hvor han 1886 blev overlærer. I programmerne fra de to skoler og i forskellige danske og udenlandske tidsskrifter har J. skrevet et ikke ringe antal artikler om geologiske emner. Navnlig kan fremhæves hans Liden geognostisk Veiviser paa Bornholm, 1865 (2. udg. med indledning af K. A. Grönwall 1913) og En skitse af Sorthat Kulværk paa Bornholm, 1866 der sammen med flere mindre afhandlinger vidner om J.s nøje lokalkendskab til og varme interesse for sin fødeø som kom andre geologer til gode når de besøgte øen. I disse og andre arbejder tog J. hul på beskrivelsen af Bornholms geotektoniske forhold, men de indeholdt først og fremmest oplysninger om de faktiske forhold og deri ligger deres varige betydning. Af de mange nye jordlag som J. opdagede må særlig fremhæves fosforitlaget ved Madsegrav som han stillede store forventninger til; først 1918 blev brydningen forsøgt af staten, men dog atter opgivet et par år efter.

Familie

Forældre: kammerråd, proprietær Jochum Bohn Jespersen (1800–71) og Vitta Bolette Fischer (1812–99). Navneforandring til Bohn-J. 8.10.1913. Gift 20.4.1859 i Rinkenæs med Anna Christine Boysen, født 13.12.1834 i Rinkenæs sg., død 17.10.1910 i Nykøbing F., d. af skibskaptajn Henning Peter B. (1787–1844) og Anne Catharine Thaysen (1802–77). – Bror til J. Bohn-J.

Bibliografi

Axel Garboe: Bornholmer-geologen M. J., 1931 (anm. af S. Nygård i Pers.hist. t.9.r.V, 1932 73–76). – Papirer i Kgl. bibl.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
geognostisk
(se geognosi ), vedr. geognosi. ...Artikel i Den Store Danske
naturvidenskab
den del af den videnskabelige forskning, som ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SAAnd
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki