Carl Winsløw (direktør)

Carl Winsløw, Carl Jacob Benignus Winsløw, 3.9.1852-10.3.1941, ingeniør. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Hellerup. W. blev student 1870 fra Nykøbing F., cand.phil. n.å. og 1877 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen ansattes han hos firmaet Tuxen & Hammerich hvor han var beskæftiget ved arbejder vedrørende uddybning af Nakskov fjord. 1881 optoges han som medindehaver af firmaet i stedet for Holger Hammerich, 1886 opgav han på grund af uoverensstemmelser denne stilling og blev ingeniør ved befæstningsanlæggene omkring Kbh. 1895 blev han ingeniør ved Koefoed & Haubergs maskinfabrik. 1898 blev W. teknisk direktør ved det s.å. dannede Frbg. sporvejs- og elektricitets A/S hvor han n.å. blev administrerende direktør. W. ledede elektrificeringen af de frbg.ske sporveje og anvendte det da omstridte luftledningssystem. Det var ligeledes W. der ledede bygningen af elektricitetsværket på Hortensiavej og 1907-08, med støtte af professorerne H. Bache og Wm. Rung, bygningen af kraftværket på Finsensvej hvorved man gik over fra jævnstrømsproduktion til produktion af højspændt energi der fordeltes til understationer. Da Frbg. kommune 1910 besluttede at overtage elektricitetsværket og lade det private selskab beholde sporvejen gik W. fra nytår 1911(-21) over i kommunens tjeneste som direktør for elektricitetsværket. Gennem nye tarifformer o.a. udfoldede han her en betydelig virksomhed for at skaffe elektriciteten udbredelse på nye områder, fx i husholdningen. Også det fra ca. 1915 begyndende samarbejde mellem højspændingsværkerne i Kbh., Frbg. og Nordsjælland og derigennem med svenske kraftværker havde W.s store interesse og aktive støtte. W. var en meget alsidigt interesseret ingeniør; som ung dyrkede han gasmotorens teori og fik 1882, 83 og 84 eneretsbevillinger på forskellige gasmaskinkonstruktioner. Hans indsigt i dette emne bevirkede at Burmeister & Wain, der 1897 ønskede at komme i forbindelse med den tyske ingeniør Rudolf Diesel for at udnytte hans motorkonstruktion, anvendte W. som mellemmand. 1893 fremsatte han i Naturen og Mennesket en hypotese om Marskanalerne, og i Ingeniøren (XXXI) 1922 skrev han om verdensbygningen. 1897 var han medlem af juryen for gruppe 4 ved udstillingen i Stockholm. Ved denne lejlighed holdt han foredrag om dieselmotoren, og det var første gang der i de nordiske lande holdtes foredrag om denne. 1906 var W. medlem afkommissionen til forberedelse af en stærkstrømslov.