Johannes Rump

Johannes Rump, Johannes Christian Magnus Rump, 11.8.1861-25.1.1932, ingeniør, kunstsamler. Født i Kbh. (Frue), død i Hellerup, begravet i Kbh. (Bispebjerg). R. blev student 1880 fra Sorø og cand.polyt. 1886, var nogle år ansat ved Strandvejens damp-sporvognsselskab, Kbh.s brolægnings- og vejvæsen og hos stadsingeniøren i Kbh. og drev fra 1890 privat forretning som hygiejneingeniør i hovedstaden, var endvidere husejer i stor stil. Fra 1900 var han medlem af borgerrepræsentationen, valgt på oppositionens liste. Efter borgmester Borups død 1903 indmeldte han sig i socialdemokratiet, og hans stemme blev derved den, der gjorde udslaget ved Jens Jensens valg til finansborgmester s.å. R. forenede stor idealisme i tankegang med megen virkelighedssans og sagkundskab på en række praktiske områder. Han var gennem mange år sit partis ordfører på rådhuset i tekniske spørgsmål, vand- og kloakvæsen, sporveje, boliger og ejendomme m.m. og var en betydelig kraft i hovedstadens kommunale udvikling efter forstædernes indlemmelse og senere under krigstidens særlige forhold. Han afslog at lade sig indvælge i magistraten, men var fra 1911 medlem af havnerådet, fra 1914 af havnebestyrelsen. I 25-året for sin tilslutning til socialdemokratiet 1928 oprettede han J. Rumps rejselegat for unge evnerige socialdemokrater. R.s navn er dog først og fremmest knyttet til hans virke som kunstsamler. Han havde tidligt en levende interesse for al billedkunst der stærkt stimuleredes ved Julius Langes forfatterskab og foredrag og ved personlig omgang med Carl Jacobsen. Han var på linje med denne i sin tro på at kunsten kunne og burde komme den brede befolkning til gavn, han virkede herfor som politiker og ved den gavmildhed, hvormed han lod sine samlinger overgå til offentlig eje. Tidligt begyndte han at samle, navnlig ældre og nyere dansk malerkunst, bl.a. Fynboerne, før de endnu var slået igennem, og håndtegninger, såvel danske som udenlandske; han havde den ivrige samlers umættelighed; tvang de økonomiske forhold ham undertiden til at realisere – fx 1908 ved auktion i Tyskland en samling af udmærkede gamle tegninger – så varede det ikke længe før han igen købte ind. Under et ophold i Paris 1912 begyndte R. at samle samtidig fransk malerkunst og fortsatte dermed en årrække indtil forsøget på at skabe en "dansk Kunsthandel" efter parisisk forbillede beslaglagde hans kræfter. Snart efter genoptog han købene af fransk kunst, og samlingen voksede til en sådan betydning at kunstmuseet 1928 med glæde modtog den som gave, ledsaget af betydelige pengemidler til installation og fremtidig udvidelse. Allerede tidligere havde R. overdraget museet udmærkede kunstværker, således anselige samlinger af danske og udenlandske håndtegninger, og han havde i sine sidste leveår planer om at skænke det sine bedste danske malerier, således at de eventuelt kunne deponeres i provinsmuseerne hvis trivsel lå ham på hjerte; hans datter realiserede efter hans død denne tanke. 1900–22 var R. medlem af legatet Albertinas bestyrelse, fra henholdsvis 1916 og 1925 af bestyrelserne for Thorvaldsens museum og glyptoteket.