M. Ib Nyeboe

M. Ib Nyeboe, Marius Ib Nyeboe, 25.7.1867-24.7.1946, ingeniør. Født i Koldby ved Thisted, død i Jægersborg, begravet Ordrup kgd. N. tog polyteknisk adgangseksamen 1886 og blev 1892 cand. polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen rejste han til USA hvor han fik beskæftigelse som tegner og senere konstruktør bl.a. i broafdelingen ved New York Central & Hudson River Railroad. Foråret 1898 stiftede han egen ingeniørforretning i Kbh. som fra dec. s.å. omdannedes til firmaet N. & Nissen, idet N.F. Nissen optoges deri. Nissen fratrådte 1915, og 1928 overgik virksomheden til aktieselskab. Firmaets speciale var fyrings- og bryggeritekniske anlæg. Desuden befattede det sig med rådgivende ingeniørvirksomhed, navnlig for industrianlæg, etablering af acetylen-gasværker, spildevandsrensning samt maskinhandel, herunder navnlig transmissionsmateriel. 1904 oprettede firmaet en filial i Hamburg som 1909 flyttedes til Mannheim, 1913 en filial i Petrograd og 1915 en i Moskva. – Allerede 1902 begyndte firmaet at drive tørvetilvirkning i Bodal ved Sorø. 1904 blev N. medlem af bestyrelsen af det nystiftede Åmoseaktieselskab der planlagde fremstilling af elektricitet og som overtog Bodal og Sandlynggårds moser, 1905 modtog han Den tekniske forenings førstepræmie for besvarelse af foreningens prisopgave om tørvs anvendelse til frembringelse af elektricitet, og gik derefter med liv og sjæl i brechen for en forbedret udnyttelse af Danmarks mosearealer. N.s pionervirksomhed for tørveindustriens rationalisering fik stor nationaløkonomisk betydning – ikke mindst med henblik på den rolle tørvenes anvendelse som varme- og kraftkilde spillede under anden verdenskrig.

1907 kastede N. sig over problemet angående udvinding af kobber og – nogle år senere – af grafit i Sydgrønland. Som resultat af hans forundersøgelser på stedet stiftedes 1907 på hans initiativ Grønlandsk Minedrifts A/S og 1916 A/S Grønlandsk Grafit Compagni som begge var i virksomhed indtil 1925. En årrækkes besøg i Grønland vakte hans interesse for dette lands udforskning og dets befolknings tilknytning til dansk kultur og erhvervsliv. Dette medførte hans indtræden i bestyrelsen for Grønlandske selskab og formandskabet i Kap Yorkkomiteen. 1921 blev han formand for komiteen for femte Thule-ekspedition fra Grønland til Stillehavet. Grønlandsforskeren Knud Rasmussen tilskrev N. æren for tilvejebringelsen af de til udforskningen af Kap York-området gennem Thule-ekspeditionerne fornødne økonomiske midler som blev ydet såvel fra staten som fra private interessenters side. Til erindring herom bærer et derværende landområde navnet Nyeboes Land. – N. påtog sig også en række andre hverv. Han var bestyrelsesmedlem i Moseindustriforeningen, senere Moseselskabet, Det danske hedeselskab, brændselsnævnet, Dansk brændselskontrolforening, De danske Atlanterhavsøer, Dansk samvirke, Danmarks amerikanske selskab og endvidere medlem af indenrigsministeriets tekniske udvalg 1917-21 og af den danske komité for World Power Conference. 1917-21 var N. tillige ministeriets konsulent ved statens kulbrud på Færøerne. 1922 blev han medlem af bestyrelsen for det tyske Hydrotorf konsortium, 1924 medlem af Det kgl. danske geografiske selskabs råd. I sine senere år mødte N. økonomisk modgang, bl.a. i forbindelse med afviklingen af den russiske filial hvis betydelige aktiver nationaliseredes uden erstatning.