• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Vedel

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peter Vedel, Andreas Peter Vedel, 16.8.1862-2.3.1922, havneingeniør. Født i Kbh. (Frue), død i Århus, begravet i Kbh. (Vestre). V. blev student 1879 fra Metropolitanskolen, n.å. cand.phil. og 1885 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen opholdt han sig til 1886 i London hvor han uddannede sig på forskellig måde, bl.a. i Det Store Nordiske Telegrafselskabs tjeneste, og stiftede bekendtskab med de første elektricitetsværker. 1886 blev han assisterende ingeniør ved Kbh.s havnevæsen. 1889 fik han sammen med H. C. V. Møller og arkitekt V. Dahlerup en af de fem udsatte næsthøjeste præmier i skitsekonkurrencen til et frihavnsanlæg i Kbh. 1889 rejste han til Sydamerika hvor han arbejdede ved anlægget af en havn ved la Plata og forarbejder til havneanlæg ved Bahia Bianca. 1891 kom han tilbage til havnevæsenet. 1892 rejste han til USA hvor han først fik ansættelse på Missouri-River kommissionens kontor i St. Louis. Senere var han beskæftiget med projektering af en by og havn ved Michigan søen, hos American Hydraulic Dredging Co. ved kloakeringsarbejder i Chicago og hos private entreprenører i Chicago. 1897 blev han havneingeniør i Århus efter Th. S. Hornemann. I denne stilling kom han til at udarbejde planerne for havnens udvidelse til omtrent dobbelt størrelse.

1899-1901 byggede han en ny bro over Århus å. V. var en udpræget videnskabelig begavelse. Det praktiske arbejde lå hans ejendommelige natur noget fjernere, og navnlig kunne samarbejde med parlamentarikere falde ham vanskeligt. V. har skrevet en række værdifulde afhandlinger. I Ingeniøren 1905 offentliggjorde han således en indgående bearbejdelse af de under stormfloden 31.12.1904 foretagne hydrometiske og meteorologiske observationer fra Danmark, Sverige og Tyskland. Endvidere har han skrevet om bølgedannelse og luftdannelse og om De mindste Virksomheders Princip. Et interessant arbejde er Ø-Havns Princippets Teori, hvori han fremsætter nye synspunkter med hensyn til den af bølgeslaget fremkaldte materialevandring langs kysterne. V. har endvidere skrevet om Århus havn og om administrative spørgsmål, særlig om havneadministration, idet han ikke fandt at de lokale havneudvalg var den rette løsning. Ved C. Ph. Tellers død 1909 blev professoratet i vandbygning tilbudt V. der dog foretrak at blive i Århus. V. var fra 1907 formand for Jysk forening for naturvidenskab og fra 1917 for Dansk ingeniørforenings afdeling for Århus og omegn. Fra 1921 blev han formand for Århusbugtens dampskibsselskab, i hvis bestyrelse han havde haft sæde fra 1902. V. døde ret uventet som følge af en lungebetændelse han pådrog sig ved sine undersøgelser af isforholdene på Århus bugt i febr. 1922 med henblik på forsøg på ved sprængninger at skaffe frit farvand.

Familie

Forældre: departementschef i udenrigsministeriet, gehejmelegationsråd, senere direktør for udenrigsministeriet P. V. (1823-1911) og Fanny V. A. Hebbe (1833-1912). Gift 2.4.1895 i Madison, Wisconsin, USA, med Carletta Cathrina Anderson, født 4.12.1870 i Madison sst., død 22.7.1955 i Roskilde, d. af professor Rasmus Bjørn A. (1846-1936) og Bertha Karina Olson (1848-1922). – Bror til H. V. og Vald. V.

Ikonografi

Mal. af Isa Boeg, 1927, efter fotografi. Foto.

Bibliografi

Oscar Jørgensen og J. Munch-Petersen i Ingeniøren XXXI, 1922 121-23. J. Munch-Petersen i Politiken 15.3.s.å.