Povl Vinding, 5.4.1886-28.8.1960, brandchef, ingeniør, forfatter. Født i Nykøbing S, død i Roskilde, begravet i Kbh. (Vestre). Efter præliminæreksamen 1901 og derpå følgende læretid som smed og maskinarbejder tog V. 1903 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og 1909 eksamen som elektroingeniør. Sin værnepligt aftjente han fra 1909 til 1910 ved fæstningsartilleriet, og under første verdenskrig gjorde han som løjtnant tjeneste som batterigruppe-chef på Kbh.s landbefæstnings nordfront. Umiddelbart efter eksamen udførte V. forskellige arbejder for professor Wm. Rung, bl.a. ved ombygningen af Frbg. elektricitetsværk, og samarbejdet fortsatte efter afslutningen af værnepligtstjenesten idet V. 1910-14 som assistent var knyttet til Polyteknisk læreanstalts elektrotekniske konstruktionsøvelser samtidig med at han assisterede Rung ved projektering af omfattende elektriske anlæg. V. viste meget tidligt sin forståelse af de planøkonomiske interesser der knytter sig til elektricitetsforsyningen, og det skyldes i væsentlig grad hans arbejde at hans fødeby Nykøbing S. var den første købstad i Danmark der blev elektrificeret uden at bygge eget værk idet V. 1913 udarbejdede byens kontrakt med Nordvestsjællandske elektricitetsværk. 1914 blev V. ansat som brandinspektør ved Kbh.s brandvæsen efter at have været løst ansat fra 1913, og 1936 blev han chef for hovedstadens brandvæsen. V. var på én gang ingeniør og organisator, og hans arbejde for bl.a. udbygningen af røgdykkertjeneste var præget af hans betydelige evner i teknisk og organisatorisk retning. 1929 virkede V. på fremragende måde som generalsekretær for Det nordiske ingeniørmøde i anledning af Polyteknisk læreanstalts 100 års jubilæum. V.s store interesse for sin stand – den videnskabeligt uddannede tekniker – gjorde ham tidligt til et interesseret medlem af Dansk ingeniørforening. 1914-17 og 1930-35 var han medlem af Dansk ingeniørforeningens bestyrelse, og 1916-24 var han formand for denne forenings elektrotekniske sektion. 1921-35 var han tillige formand for Kbh.s kommunale ingeniørforbund. Som redaktør af Polyteknisk Tidsskrift 1928-30 greb han ofte pennen for at hævde ingeniørernes interesser, og V. var en veltalende og overbevisende talsmand for teknikernes forøgede indflydelse på ledelsen af det moderne samfund. Han udfoldede en betydelig skribentvirksomhed af teknisk og teknisk-økonomisk art. 1919 skrev han i Ingeniøren (XXVIII) om vindmotorers ydeevne og foreslog her før nogen anden at forbedre denne ved anvendelse af propellerformede vinger, en konstruktion han patenterede og fik sat i produktion, særlig med henblik på elektricitetsproduktion. Om samme emne udarbejdede han et foredrag til World Power Conference's kongres i London 1924, og til World Power kongressen i Berlin 1930 udarbejdede han et foredrag om nogle på hans elektricitetsværkstatistiske arbejde baserede tanker: Über die Bearbeitung von eleklrizitälswerkstatistichem Malerial, et arbejde han videreførte ved den afhandling hvorpå han 1933 erhvervede den tekniske doktorgrad ved Polyteknisk læreanstalt, nemlig Beiträge zur Lehre der Elekthzitätstarife. 1929-31 redigerede han Brandværns Haandbogen, en af Dansk brandværnskomité udgivet fremstilling af alt vedrørende brandvæsen. 1940 kom denne bog i ny og revideret udgave. 1935 var V. medvirkende ved stiftelsen af Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi. 1937 optoges han som medlem af det da stiftede Akademi for de tekniske videnskaber. Af V.s historisk tekniske arbejder må særlig nævnes den 1939 udsendte bog Dansk Teknik gennem 100 Aar, belyst i Levnedsskildringer, i hvis 2. udgave 1941 der findes en biografi af P. O. Pedersen til hvem V. stod i et varmt venskabsforhold, og 1942 kom den store og indgående skildring af G. A. Hagemann, udsendt i anledning af 100 årsdagen for Hagemanns fødsel. V. er tillige forfatter til en række artikler i Dansk biografisk Leksikon om danske ingeniører. V.s teknisk-historiske arbejder er præget af hans indsigt og sympatiske forståelse af de problemer han skildrer, og det meget indgående kildestudium der gik forud for arbejdernes tilblivelse vil sikre hans arbejde på dette område en varig plads i dansk historie. V. var til sin afgang 1956 indenrigsministeriets tilsynsførende med brandsikringen af de kongelige slotte og medlem af Dansk brandværns komités forretningsudvalg samt formand for komiteens udvalg for regelmæssig brandvæsensinspektion, og han var den ledende i arbejdet på normalisering af brandvæsener i Storkøbenhavn fra den første luftværnslov 1935. Han var desuden dansk repræsentant i Comité technique International de Prevention et d'Extinction du Feu, medlem af Kbh.s bygningskommission og af den i henhold til saneringsloven af 1939 nedsatte boligkommission. – R. 1929. DM. 1937. K. 1955.

Familie

Forældre: dyrlæge og gårdejer Peter V. (1851-1912) og Hilma Franziska Olsen (1857-1923). Gift 5.5.1917 i Kbh. (Chr.) med Lilian Addi Claudi-Magnussen, født 19.6.1891 i Rosario, Argentina, død 19.6.1980 i Herlev, d. af afdelingschef Ricard C.-M. (1858-1945) og Ann Eliza Leudesdorff (1862-1934).

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 9.6.1936. – Opfindelsernes bog, ved Helge Holst, 4.udg.I, 1923 60-63. Politiken 9.6.1936. Socialdemokraten s.d. P, O. Pedersen i Elektroteknikeren XXXII, s.å. 135. A. Krieger i Brandfare og brandværn 15.7. s.å. Poul G. Ernst og Kj. Helweg-Larsen: Alarmklokken kimer, 1941. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig