Rudolf Christiani, Fritz Rudolf Christiani, 8.2.1877-20.12.1960, ingeniør, politiker. Født i Sakskøbing, død på Frbg., begravet Skoven kgd., Jægerspris. C. blev student fra Slomanns skole 1894 og n.å. cand.phil. 1900 tog han polyteknisk eksamen som bygningsingeniør. 1896 havde han skaffet sig praktisk uddannelse ved i nogle måneder at arbejde på Nya mekaniska Werkstad i Landskrona, og umiddelbart efter eksamen blev han ansat hos Burmeister & Wain, for hvilket firma han bl.a. kontrollerede et stort arbejde i Tyskland. 1902-03 rejste han i udlandet og studerede bl.a. ved École des Ponts et Chaussées i Paris, hvorefter han en kort tid var ansat som ingeniør ved det dengang førende jernbetonfirma Hennebique i Paris. Det var her C. fik øjnene op for de store anvendelsesmuligheder, det nye materiale jernbeton havde. Det meste af året 1903 arbejdede han som ingeniør i firmaet Karl Brandt i Düsseldorf der var Hennebiques repræsentant i Tyskland. Efter hjemkomsten stiftede C. 1904 sammen med daværende premierløjtnant, senere kaptajn i marinen Aage Nielsen på foranledning af sidstnævntes far, der var direktør for B&W, ingeniør- og entreprenørfirmaet C. & Nielsen. Aage Nielsen var ikke uddannet bygningsingeniør, men viste sig at have et betydeligt greb om den praktiske projektering af konstruktioner og ledelsen af udførelsen af disse. C. & Nielsen fik snart en stærk udvikling og en fremskudt stilling på jernbetonområdet ved at skabe en række originale brokonstruktioner, ved at anvende jernbeton til vandbygning, hvilket muliggjorde udførelsen af kajmure og bropiller på større dybder end hidtil, og ved i det hele taget at anvende jernbeton til alle former for bygningsopgaver. Allerede 1906 åbnede firmaet en filial i Århus hvor C. opholdt sig indtil 1908, da han rejste til Hamborg for at starte en afdeling her. Først i slutningen af 1913 vendte han tilbage til hovedkontoret i Kbh. I mellemtiden havde Aage Nielsen oprettet en filial i St. Petersborg, og i de følgende årtier oprettede C. & Nielsen afdelinger over hele verden, således den første filial i Sydamerika 1917, den første i Australien 1923, den første i Asien 1930, i Sydafrika 1937 og i USA 1939. Blandt virksomhedens arbejder kan nævnes første jernbetonkajmur 1906 til cementfabrikken Norden, Ålborg, havne- og dokanlæg i Cherbourg og St. Nazaire, Frankrig, jernbetonarbejdet ved bygningen af Storstrømsbroen, Maastunnelen i Rotterdam samt industribygninger, siloer, broer, kraftværker, flyvepladser og veje over hele Jorden. Der er næppe tvivl om at samarbejdet mellem Aage Nielsen og C. voldte problemer, efterhånden som deres virksomhed voksede sig stor. C. ville gøre firmaet stort, C. & Nielsen "skulle gøre Danmark større", et synspunkt der ikke passede den mere jordbundne Aage Nielsen så godt. For ham var det mere afgørende at konsolidere firmaet. Da C. både var den teknisk dygtigste og den mest viljestærke blev det hans linie der blev den fremherskende. - C. var 1917-20 medlem af Frbg. kommunalbstyrelse som konservativ, men nedlagde 1920 sit mandat og sluttede sig til venstre og opstilledes som dette partis folketingskandidat i Svendborgkredsen 1926-29 uden at opnå valg. Ved valget 1932 valgtes han i Ebeltoftkredsen som N. Neergaards efterfølger, men blev ikke genvalgt 1935. I begyndelsen af 1939 blev C. atter kredsens folketingsmand, efter at den i 1935 valgte kandidat havde nedlagt sit mandat, og han blev genvalgt ved valget i april 1939, men faldt 1943. I sin sidste folketingstid, 1942-43, var C. medlem af det udenrigspolitiske nævn. Til billedet af C.S politiske virke hører også at han 1922-32 var formand for venstreklubben og derefter almindeligt medlem af bestyrelsen frem til 1953, at han 1934-39 var venstres delegerede ved Folkeforbundet, og at han i 1930erne og 1940-erne skrev flere små bøger med politisk-økonomiske emner, fx Verdenskrisen og Danmark, 1932, Tanker og Taler, 1934, Krisetidens "Ordninger", 1939, Laan eller Skat? Aktuelle Erhvervs- og Finansproblemer, 1940 og Valutapolitiken og Landbrugets Kaar siden den første Verdenskrig, 1945. - 1910 var C. medlem af juryen for den internationale udstilling i Bruxelles, 1914 medstifter af Hafenbautechnische Gesellschaft i Berlin (æresmedlem af selskabet 1939) og samme år medarbejder ved værket Hamburg und seine Bauten. 1927 blev han dr.ing. h.c. ved den tekniske højskole i Braunschweig for sine fortjenester på jernbetonområdet og 1942 tildelt den franske ingeniørforenings Coiseau guldmedalje. - C. var bl.a. medlem af bestyrelsen for A/S Titan, 1916-36, A/S Atlas, 1930-42, De danske Sukkerfabrikker, 1933-43, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle af C. & Nielsens udenlandske datterselskaber, og da hovedfirmaet 1958 blev omdannet til aktieselskab blev C. både direktør i og formand for bestyrelsen for dette. Desuden sad han i bestyrelsen i en række kulturelle og almennyttige foreninger som fx Alliance francaise, 1921-32, Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse 1928-51 og Vejlefjord sanatorium 1916-50.

Familie

Forældre: ordineret medhjælper i Sakskøbing, senere sognepræst i Nibe Fritz Holger C. (1848-1931) og Cecilie Ulrikke Birgitte Marie Pontoppidan (1856-1936). Gift 25.5.1909 i Kbh. (Helligg.) med Henriette Oldenburg, født 28.7.1880 i Odense, død 27.7.1953 i Jægerspris, d. af byfoged, senere overpræsident, geheimekonferensråd Valdemar O. (1834-1918) og Henriette Suenson (1839-95). - Far til Alex C.

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1928. K.2 1937. K.1 1954.

Ikonografi

Mal. af Axel Hou, 1943, og af Sierk Schrøder, 1956 (begge Christiani & Nielsen). Kopi efter Hou af D. Hvidt (folketinget). Foto.

Bibliografi

Kilder. Interview i Gads da. mag. XXIV, 1930 449-57.

Lit. Christiani & Nielsen. Twenty five years of civil engineering 1904-29, 1929. Christiani & Nielsen 1904-1944, 1944. N. ILichtenberg i Ingeniøren LXVI, 1957 168. Politiken 7.2.1927 og Søren Hansen sst. 21.12.1960.

Børsen 21.12.1960. Palle Loft i Dagens nyheder s.d. A. J. Moe i Ingeniørens ugebl. V, 1961 12f. Chr. Ostenfeld: Christiani & Nielsen, jernbetonens da. pionerer, 1976. Papirer. Privatarkiv Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig