J.T. Lundbye, Johan Thomas Lundbye, 27.8.1874-26.12.1951, ingeniør, hygiejniker. Født på Frbg, død i Kbh. (Østervold), begravet i Skibby. L. blev student 1892 fra Nykøbing F., cand.phil. n.å., samtidig med at han tog polyteknisk adgangseksamen, 1899 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen kom han som løst ansat ingeniør til stadsingeniøren i Kbh. hvor så mange unge ingeniører har begyndt deres karriere. 1899 fik han, sammen med arkitekt H. Rasmussen, 3. præmie ved konkurrencen om bebyggelses- og vejplan for Frbg. sydlige landdistrikt og 1900, sammen med ingeniør A. E. Lund og arkitekt H. Rasmussen, 2. præmie, som var den højest uddelte, for et konkurrenceprojekt til ordning af forholdene ved Lille Lungegårdsvann i Bergen.

Sommeren 1903 var han ingeniør ved Landes-kulturbureau i Dorpat i Rusland, og fra efteråret 1903 til næste forår var han på studierejse på Larssens legat i Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Schweiz og Rusland. Fra marts 1904 var han ansat som ingeniør hos Havestadt & Contag, kgl. Bauräte, Berlin. 1906 vendte han hjem for at holde en række forelæsninger over kommunalhygiejnisk ingeniørvæsen på Den polytekniske læreanstalt. Han efterfulgte her stadsingeniør C. Ambt som havde holdt forelæsningsrækker over samme emne 1885-1904. Undervisningen var ikke obligatorisk, og der var ikke eksamen i faget. 1908 blev L. efter konkurrence udnævnt til docent, og 1916 omdannedes docenturet til et professorat. Der var i mellemtiden indført eksamen i faget der nu også kunne vælges som hovedfag ved afsluttende eksamen. 1905-25 var L. tillige lærer i bygningshygiejne ved kunstakademiet. 1921 omdøbtes faget til teknisk hygiejne, og 1934 oprettedes på den nye læreanstalt på Østervold et laboratorium for teknisk hygiejne, af hvilket L. blev bestyrer til 1949.

Med forelæsningerne i 1906 begyndte L. et livs gerning i den tekniske hygiejnes tjeneste med en levende sans for hvad der fremkom af nyt på dette specielle område, fx om separate kloaksystemer og spildevandsrensning. L. tog ofte emner op i sin undervisning der lå lidt uden for den egentlige tekniske hygiejne. Han var fx sikkert den første der på læreanstalten beskæftigede sig med køle- og belysningsteknik. Byplanspørgsmål kom han også ind på, og kendt blev hans slagord: "Ingen byplan uden kloakplan". - L. var også optaget af opgaver uden for læreanstalten. Han var således teknisk sagkyndig i en lang række såvel aflednings- som vandindvindings-kommissioner. Talrige var de øvrige hverv L. i tidens løb fik overdraget af kolleger og fagfæller. Allerede året efter at han var blevet docent blev han den første leder af Ingeniørforeningens oplysningsbureau og et år formand for den gamle "Polytekniske forening"; han var desuden formand for Dansk køleforening, Dansk trafikforening, Landsforeningen til færdselssikkerhedens fremme, bestyrelsen for Lægeforeningens boliger, Foreningen af 1860 og fra 1923 til sin død for Den tekniske forening. Endvidere var han formand for Selskabet for sundhedspleje i Danmark, medlem af Arbejdsrådet i 37 år, formand for Danske hygiejnikeres fællesrepræsentation, næstformand for Dansk byplanlaboratorium, medlem af repræsentantskabet for De samvirkende boligselskaber og - i mere end 25 år - formand for den hygiejne-tekniske sektion i Dansk ingeniørforening. 1937 blev han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber.

L. var historisk interesseret og medlem af Oldskriftselskabet. Han foretog et omfattende studium af landets gamle veje. Den historiske interesse førte også til, at det blev ham der blev anmodet om at skrive Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929 i anledning af hundredårs-jubilæet. Nævnes må fra hans sidste år arbejdet som redaktør afbind III af Teknisk Leksikon om teknisk hygiejne, i hvilket han selv skrev en stor del af artiklerne, og som i høj grad er præget af hans omfattende viden. I årenes løb skrev L. også en lang række artikler om teknisk hygiejne i Ingeniøren, Månedsskrift for Sundhedspleje og andre tidsskrifter. Foruden ovennævnte festskrift har L. skrevet Forelæsninger om kommunalhygiejnisk Ingeniørvæsen 1917, og Danmarks Veje i Oldtid og Middelalder (Nordisk Kultur XVI, 1934).

Familie

Forældre: udskrivningschef, oberst Emanuel Andreas L. (1814-1903, gift 1. gang 1848 med Emilie Sophie Riedewaldt, 1819-67) og komtesse Ida Octavia Petersdorff (1836-95). Gift 25.9.1931 i Kbh. (Andr.) med Alexandra Kirstine Ludvigsen Farre, født 2.8.1896 på Christianssæde, død 18.12.1991, d. af godsforvalter Hans Peter F. (1862-1944) og Emilie Kirstine Ludvigsen (1873-1949).

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1930. K2. 1937.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Univ. årbog 1905-06 654f. - Poul Bredo Grandjean: Studenterne fra 1892, 1917. i. E. E. Engel i Ingeniøren LXI, 1952 127f. - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig