O.E. Jørgensen

O.E. Jørgensen, Olav Eskil Jørgensen, 4.11.1875-16.5.1949, ingeniør, maskinkonstruktør. Født på Frbg, død i Hillerød, urne på Søndermarks kgd. J. tog polyteknisk adgangseksamen 1894 efter 1891–93 at have været i maskinlære på orlogs-værftet og blev 1899 cand. polyt. som maskiningeniør. Straks efter eksamen fik han ansættelse som konstruktør på Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri i Kbh. Efter 1900–01 at have været på et års studierejse i USA blev han 1901 chef for Burmeister & Wains maskintegnestue. 1908 avancerede han til overingeniør. I denne stilling kom han til at deltage i det betydningsfulde fremstød, firmaet under ledelse af sin maskindirektør Ivar Knudsen foretog ved, med støtte af Østasiatisk Kompagni, at påbegynde bygningen af store søgående dieselmotorskibe.

Firmaet havde i en del år leveret dieselmotorer til mange af de elektricitetsværker der blev bygget her i landet i slutningen af dette århundredes første tiår, og man mente nu at kunne magte den opgave at anvende dieselmotoren til skibsbrug, en opgave der tit havde været på tale, men som aldrig var ført til en praktisk holdbar løsning. For at nå en sådan skulle forskellige tekniske spørgsmål klares; der skulle fx konstrueres en starte- og omstyringsmekanisme, forskellige transmissionsanordninger oma., og flere af disse konstruktioner blev patenteret i J.s navn. Det første dieselmotorskib, det 7000 tons store Selandia med to stk. firetaktsmotorer á 1250 HK. blev en stor succes; det var på prøvesejlads 30.1.1912, og da det 26.6.s.å. vendte tilbage fra sin første rejse til Østen efter at have vakt opsigt i alle skibsfartskredse i hele verden blev det modtaget af en eskadre af flagsmykkede større og mindre skibe og af store menneskemængder. Hamburg-Amerikalinjen købte søsterskibet Fionia, og den tyske kejser lykønskede i et telegram til den danske konge de danske teknikere. Firmaet startede nu 1912 et engelsk selskab, The Burmeister & Wain's Oil Engine Company i Glasgow for hvilket J. blev administrerende direktør. Det engelske selskab gik imidlertid ikke godt under J.s ledelse; 1915 fratrådte han efter at der var lidt store tab, men allerede fra 1913 var der en del divergenser mellem Burmeister & Wains bestyrelse og J. angående dennes honorarer for de opfindelser hvormed han havde bidraget til Selandias succes, navnlig de to patenter 17342 og 17436. Der opstod herom en lang og bitter strid som først afgjordes ved højesterets dom af 6.5.1924 ved hvilken J. fik tilkendt et betydeligt beløb. Efter sin fratræden 1915 kom J. til firmaet Christiani & Nielsen og blev 1916 leder af dettes Kristianiaafdeling. 1919 rejste han til USA hvor han blev Consulting Engineer hos Worthington Pump and Machinery Corporation, New York for hvilket han konstruerede en totakts dieselmotor. 1927 blev han Consulting Engineer hos Earle Shipyard i Hull og har derefter til sin død drevet privat ingeniørvirksomhed i Kbh. Han opfandt et trykluftsystem egnet til drift af motorskibes hjælpemaskineri. Systemet blev anvendt af M/S Gorm og M/S Bjørn.