C.K. Øllgaard

C.K. Øllgaard, Christian Krarup Øllgaard, 2.4.1841-11.4.1915, havneingeniør, borgmester. Født på Tanderup, Snejbjerg sg. ved Herning, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Ø.s skolegang påbegyndtes i Kolding lærde skole. Ved dennes nedlæggelse 1856 kom han i Metropolitanskolen hvorfra han 1858 blev student. 1859 blev han cand.phil. og tog n.å. polyteknisk adgangseksamen. Nov. 1863-sept. 1864 var Ø. mellem de polyteknikere der blev indkaldt til krigstjeneste og uddannet til skansekommandører, ɔ: værnepligtige løjtnanter. 1866 blev han cand.polyt. i ingeniørfaget. Lige efter eksamen blev han assisterende ingeniør hos ingeniørkaptajn W. A. Thulstrup ved bygningen af træbroen over Guldborgsund, den såkaldte Christian IXs bro. Senere havde han kortere ansættelser ved Hedeselskabet og Kbh.s havnevæsen. 1869 blev han ingeniørassistent ved anlægget af Roskilde-Køge banen. 1870 forflyttedes han til anlægget af de jysk-fynske baner og fik her I. W. Tegner som foresat. Han omfattede senere stadig Tegner med beundring og hengivenhed. Ø. gjorde god fyldest og blev n.å. forfremmet til afdelingsingeniør. Han var særlig beskæftiget ved projektering af Lunderskov-Esbjerg-Varde banen og som afdelingsingeniør ved dampfærgeanlæg i Fredericia og Strib og anlæg af en dampskibsmole i Nyborg. 1872 blev han havnebygmester i Kbh. efter W. Lüders. I denne stilling kom han til at udføre en række store arbejder, fx uddybning af den indre havn, nye bolværksarbejder fra Toldboden til Larsens plads, anlægget af Refshaleøen, udvidelse af nordre toldbod, udvidelse af havnen mod syd til vestre gasværk, ombygning af Langebro, uddybning af Slotsholmskanalerne og opførelse af kajmure langs disse, ombygning af Holmens bro og af havnebanebroerne over Frederiksholms kanal og Børskanalen.

Ved E. D. Ehlers' afgang som teknisk borgmester i Kbh. 1885 valgtes Ø. til hans efterfølger og kom herved ind i et meget omfattende arbejde. Det drejede sig om indførelse af elektrisk belysning og bygning af Kbh.s første elektricitetsværk og om oprettelse af et belysningsvæsen, endvidere om gennemførelse af den store kloakplan som stadsingeniør Charles Ambt forestod, om en nyordning af brandvæsenet og opførelse af en ny hovedbrandstation, i hvilket arbejde Sextus Meyer var drivkraften, endelig om boreundersøgelser i Kbh.s omegn for at sikre nye vandforsyningsanlæg som måtte erhverves ved passende ejendomskøb, samt om omordning af sporvejs-forholdene i Kbh. således at de bestående småselskaber forenedes og elektrisk drift indførtes. Som borgmester var Ø. medlem af sundhedskommissionen og formand for bygningskommissionen. Fra 1866 var han tillige medlem af Kbh.s havneråd. Endvidere var han en del anvendt ved kommissionsarbejder, 1882-87 var han således medlem af kommissionen vedrørende anlæg af udførsels- og tilflugtshavne på Jyllands vestkyst, i det nordlige Kattegat og på Bornholm, 1866 af kommissionen vedrørende ordning af jernbaneforholdene i og ved Kbh. 1897 var han medlem af kommissionen vedrørende opførelse af en ny postgård i Kbh. og 1898-1900 afkommissionen vedrørende ordning af personbanegårdsforholdene i Kbh. 1901 var han formand for Dansk ingeniørforening.

Ø. var en meget retlinet og elskværdig, men også meget grundig og forsigtig mand. Til trods for hans store energi og flid kunne derfor det stærkt krævende embede undertiden blive ham meget byrdefuldt, og han havde ikke evnen til at aflaste sig ved at anvende betroede medarbejdere. At tage et bestemt, endsige et kraftigt standpunkt faldt heller aldrig Ø. let. Trods sin saglige duelighed kom han derfor nemt til at gøre et vegt indtryk, og forretningsgangen i Ø.s magistratsafdeling blev præget heraf, den blev, som det er sagt, træg og uden humør. Da indlemmelsen af Valby og Sundby fra nytår 1902 forøgede Ø.s arbejdsbyrde kendeligt blev han så overanstrengt at han efter forgæves at have holdt en længere ferie, nervøst deprimeret besluttede sig til at søge sin afsked som borgmester med udgangen af året 1903. Efter sin tilbagetræden varetog Ø. dog stadig forskellige hverv i udvalg og kommissioner.

1903 var han blevet medlem af kommissionen angående Christiansborg slots genopførelse, 1904 blev han formand for kommissionen angående foranstaltninger til ophjælpning af Ribe bys økonomiske forhold; s.å. blev han endvidere medlem af det kirkelige udvalg i henhold til loven af 15.5.1903 til udarbejdelse af forslag til en ordning af kirkens forhold, valgt af menighedsrådene i Kbh., samt medlem af taksationskommissionerne vedrørende ordningen af Kbh.s banegårdsforhold og anlægget af Slangerupbanen og medlem af taksationskommissionen vedrørende grundafståelse til gadeanlæg. 1906 blev Ø. medlem af ekspropriationskommissionen vedrørende grundafståelser til lukkede vandforsyningsledninger og af vandafledningskommissionen; s.å. blev han formand i bestyrelsen for den gensidige hjælpeforening for kvindelige håndarbejdere og medlem af komiteen for den 1. nordiske døvstummekongres i Kbh. 1907. 1909-12 var Ø. repræsentant i Laane- og spareforeningen for embeds- og bestillingsmænd. 1911-12 var han endvidere medlem af direktionen for understøttelsesanstalt for trængende efterslægt efter medlemmer af den ophævede Civile og adskillige stænders enkekasse. – Etatsråd 1888. Konferensråd 1903.