Christen Ostenfeld (ingeniør)

Christen Ostenfeld, 27.11.1900-19.2.1976, ingeniør. Født på Frbg, død i Hellerup, begravet sst. O. blev student (Frbg. gymn.) 1918, og cand.polyt. som bygningsingeniør med speciale i statik og brobygning 1924. Han var ansat i ingeniørfirmaer i Schweiz 1924–25, var på studieophold og fik ansættelse ved den tekniske højskole i Zürich 1925-26 og var ansat i ingeniørfirmaer i Paris og Cherbourg 1926-29. O. var i disse år beskæftiget dels i praktiske ingeniørjobs og dels ved videnskabeligt arbejde. Han bevarede livet igennem en særlig sympati for disse lande hvor han fik mange venner, bl.a. E. Freyssinet, den berømte opfinder af forspændt beton. O. blev senere foregangsmand for indførelse af denne teknik i Skandinavien. I 1930 erhvervede O. doktorgraden ved Polyteknisk læreanstalt med afhandlingen Lastverteilende Querverbände, et emne han var blevet inspireret til ved en projekteringsopgave i Schweiz.

1930-34 var O. assistent i bygningsstatik og jernkonstruktioner ved Danmarks tekniske højskole. 1930 påbegyndte han i Kbh. en rådgivende ingeniørvirksomhed – fra 1946 i kompagni med civilingeniør W. Jønson, og senere blev flere medarbejdere optaget som partnere. Begyndelsen var beskeden – nogle værelser på Vesterbro; men firmaet Chr. Ostenfeld & W. Jønson, rådgivende civilingeniører udviklede sig til et i og uden for Danmark kendt og respekteret firma. Navnet var imidlertid dårlig anvendeligt i udlandet, og 1971 blev navnet Cowiconsult anvendt for en afdeling i Afrika. Det blev 1972 også firmanavn i Danmark. Firmaet påbegyndte 1956 kontor i Paris og senere i Ghana, Nigeria, Kenya, Tanzania, og har arbejdet bl.a. i Mellemøsten foruden i Finland og Sverige. Det var navnlig på grund af O.s personlige indsats at firmaet voksede sig så stort som det er blevet. Når han havde fået en idé som han mente kunne anvendes praktisk blev studieprojekter og målinger iværksat. Han havde en særlig evne til derefter at overbevise bygherrer om at ideerne burde anvendes på praktiske bygværker. O. stillede høje krav til sig selv og til medarbejderne. På grund af disse høje krav kunne han af og til være vanskelig at stille tilfreds. Dette gjaldt også entreprenørerne som fandt at firmaet som tilsynsførende kunne være lovlig nøjeregnende. O. og dermed firmaet har virket inden for næsten alle bygningsingeniørernes arbejdsområder: broer, siloer, husbygning, haller, veje, lufthavne m.v. O. var også meget velorienteret inden for geoteknik og var stærkt engageret i funderingsproblemer. O. har projekteret Aggersundbroen, Fredrikstadbroen i Norge, to hængebroer i Finland, Egernsundbroen, højbroen over Aissund, bro og dæmning ved Virksund samt den nye Lillebæltsbro. Særlig imponerende er O.s indsats ved projekteringen af landets første store hængebro: den nye Lillebæltsbro med 600 m spændvidde. Det er bemærkelsesværdigt at en dansk ingeniør gennemførte dette projekteringsarbejde der endda indebærer forskellige nyskabelser. Normalt forankres en hængebros kabler i klippen på begge sider. Da klipper ikke findes ved Lillebælt fandt O. på en ukonventionel konstruktion idet bærekablerne afleverer deres træk til en nedgravet betonkonstruktion af form som en sneplov. Et andet problem ved hængebroer er vindpåvirkningen, og det er forekommet at en hængebro er blæst ned i storm. O. lod foretage forsøg i vindtunnel og fandt frem til at udforme brobanetværsnittet omtrent som et flyvingeprofil hvilket viste sig meget effektivt. -Firmaets afdeling i Paris har særlig projekteret sukkersiloer udført af forspændt beton efter en metode der også er skabt af O. O. var i sin grundindstilling meget økonomisk -ja ofte utrolig sparsommelig. Det var medvirkende til at firmaet kunne klare den beskæftigelsesmæssige krise i 1970erne. – Livet igennem bevarede han en betydelig arbejdsevne – til trods for at han i perioder var hæmmet af sygdom der nødvendiggjorde store operationer. At han overkom meget fremgår også af at han skrev den store bog om sin far A. Ostenfeld og hans samtid, 1966, i en periode hvor han var stærkt optaget af problemer med Lillebæltsbroens fundering. 1972 udtrådte han af firmaet. O. skrev i øvrigt meget -foruden mange artikler i tekniske tidsskrifter også større afhandlinger. Han skrev desuden bøgerne: Christiani & Nielsen. Jernbetonens danske pionerer, 1976 og Franske broingeniører og videnskabsmænd, 1975. – O. var under den tyske besættelse og indtil 1947 medlem af Frit Danmarks hovedledelse og fra maj 1944 kasserer for Frihedsrådet. I Frit Danmarks Hvidbog, 1946 skrev han afsnittet om værnemagtsarbejder og industrileverancer til tyskerne. O.s betydelige samling af litteratur til belysning af teknikkens historie skænkede han til Danmarks tekniske bibliotek, hvor den blev grundlaget for dettes tekniskhistoriske samling.

Endvidere var O. medlem af bestyrelsen for Den tekniske forening 1943-49 og for Dansk selskab for bygningsstatik 1955-58, formand 1968-71; formand for Dansk ingeniørforenings udvalg for forspændt beton 1955-63; vicepræsident i International forening for forspændt beton 1956-69, livsvarigt æresmedlem 1970; member of Amer. Soc. Civ. Eng. 1950, Life Member 1972; medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber 1950.