H.I. Hannover, Harald Immanuel Hannover, 17.5.1861-9.9.1937, ingeniør. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. vestre). H. tog polyteknisk adgangseksamen 1877, blev n.å. student ved en tillægseksamen og 1879 cand.phil. 1884 tog han polyteknisk eksamen som maskiningeniør. Vinteren 1885-86 arbejdede han som konstruktør hos firmaet Bonnesen & Danstrup. 1886-88 underviste han om vinteren i maskinlære på det tekniske selskabs skole og studerede om sommeren særlig landbrugsmaskiner. 1887 blev H. assistent ved maskinafdelingen på den store nordiske industri, landbrugs- og kunstudstilling i Kbh. 1888 og senere inspektør for maskinafdelingen og medlem af juryen. 1888 blev han docent i teknologi ved Polyteknisk læreanstalt. Til stillingen, som krævede et stort forberedende arbejde, var knyttet det ikke mindre krævende ekstraarbejde at afgive betænkning over ca. halvdelen af de indkomne ansøgninger om eneretsbevillinger, idet disse, indtil man fik nyordningen med patentloven af 1894, blev sendt til erklæring af læreanstalten. H., der blev professor 1894, reorganiserede den teknologiske samling så den efterhånden blev en af de største samlinger ved nogen teknisk højskole; han gjorde fabriksbesøgene til et særdeles effektivt led i undervisningen og interesserede sig meget for tilrettelæggelsen af den værkstedspraksis som på foranledning af et udvalg inden for ingeniørforeningen, hvori bl.a. G. A. Hagemann havde været virksom, var blevet gjort obligatorisk for maskiningeniørerne ved læreanstaltens nye reglement af 23.7.1894. Det var ligeledes H. der i en skrivelse af 26.2.1893 til læreanstaltens direktør foreslog indførelse af materiallære som undervisningsfag, hvilket skete 1896, ligesom forarbejderne til indretning af et maskinlaboratorium overvejende skyldtes ham. Da man 1896 på initiativ af Dansk ingeniørforening oprettede en materialprøvningsanstalt, Statsprøveanstalten, forestod H. dens indretning og blev dens første direktør (til 1912). H. indførte metalmikroskopien i Danmark. I den internationale materialprøvningsforening var han Danmarks repræsentant, og han var et virksomt medlem af den kreds der forberedte den store internationale material-prøvningskongres i Kbh. 1909, hvis vicepræsident H. blev. Som direktør for Statsprøveanstalten der overtoges helt af staten 1909 organiserede H. udgivelsen af en række meddelelser fra denne og iværksatte en række undersøgelser. En af disse var undersøgelsen af molerets anvendelighed, som ingeniør H. Fischer-Møller udførte i anstaltens lerlaboratorium, og som førte til dannelsen af et molers-konsortium 1905 og senere til udviklingen af molerindustrien.

1912-22 var H. direktør for Polyteknisk læreanstalt, en periode kendetegnet ved krigstidens vanskeligheder, men også en periode med ret stærk udvikling på flere af læreanstaltens områder. Der oprettedes nye lærerstillinger, fx i matematik, fysik, fotokemi, teknisk kemi, elektroteknik, kulturteknisk vandbygning, og 1916 indførtes, oprindelig på initiativ af professor J. Hjelmslev, den tekniske doktorgrad. Der blev skaffet plads til en del laboratorier og tegnestuer, og H. påtænkte at få udvidelsesmuligheder i det gamle garnisonssygehus i Rigensgade. De store nybygninger planlagdes og påbegyndtes dog først under efterfølgeren P. O. Pedersen. H.s omsorg for og hjælpsomhed mod de studerende var utrættelig, og det er næppe tilfældigt at læreanstaltens samlede legatmasse i hans direktørtid steg fra ca. 40.000 til over 600.000 kr. 1917 blev H. formand for det såkaldte nældeudvalg der havde til opgave at anvise vej til anvendelse af brændenælder i tekstilindustrien. 1918 blev han formand for et af forsvarsministeriet nedsat udvalg til opklaring af årsagerne til de dengang ret hyppige militære flyveulykker. Arbejdet var temmelig vanskeligt og gav anledning til ikke altid blide meningstilkendegivelser fra de militære medlemmers side. H., der oprindelig ikke var sagkyndig, skaffede sig indsigt i flyvevæsenets teknik ved belæring fra de mange udenlandske flyvere der kom til Kbh. efter krigen. Inden for sit fag har H. udfoldet en betydelig litterær virksomhed. 1888 kom en bevægelseslære, 1894–1911 udkom Metalbearbejdning, autograferede forelæsningstegninger, 1899 Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse (2. udg. 1912), 1915 Mekanisk Teknologi. II Metallernes Bearbejdning, 1913 Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd., 1924 Tekstilindustri I, 1930 Tekstilindustri II, og 1934, under medvirkning af dr. Sigurd Smith, Papirfabrikation. 1931 tog H. sin afsked som professor og afsluttede dermed en mangeårig, fortjenstfuld gerning der gjorde ham til lærer for over 3000 polytekniske kandidater; som påskønnelse heraf udnævntes han s.å. til æresmedlem af Dansk ingeniørforening. Foruden af de ovennævnte bestyrelser har H. været medlem af en række andre. 1895-1924 var han medlem af bestyrelsen for den internationale materialprøvningsforening, 1907-32 for Teknologisk institut hvor han var næstformand fra 1912, fra 1909 for den Letterstedtske forening, fra 1924 for A/S De forenede Papirfabriker, fra 1914 for Selskabet for naturlærens udbredelse, fra 1916 for Historisk teknisk samling, fra 1918 for A/S Akkumulatorfabriken og fra 1928 for Selskabet for silkeavl. 1912-22 var han formand for bestyrelsen for Hagemanns kollegium, fra 1917 var han formand for bestyrelsen for Dansk kugleleje A/S, den danske afdeling af SKF. 1925 blev H. æresborger ved den tekniske højskole i Wien, 1931 ærespræsident for polyteknikerrådet der var oprettet 1919 i hans direktørtid, og æresmedlem af Ingeniørforeningen i Liége. Endvidere fra 1909 korresponderende medlem af den portugisiske ingeniørforening og fra 1932 af La Société d'Encouragement pour l'Industrie Nationale i Paris.

Familie

Forældre: professor, senere etatsråd A. H. (1814-94) og Ida S. Fridericia (1838-1920). -4.5.1893 i Kbh. (Mos.) med Laura Michaelsen, født 9.1.1871 i Kbh. (Mos.), død 16.12.1959 sst., d. af grosserer Jacob Carl Emil M. (1835-1911) og Helene (Helen) Heyman (1842-1924). – Far til Poul H. og Knud H. Bror til Emil H.

Udnævnelser

R. 1901. DM. 1913. K..2 1920. K.1 1931.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1904 (Fr.borg). Mal. af Knud Larsen, 1918. Tegn. af Alfred Schmidt, 1920 (Fr.borg). Buste af O. Stæhr-Nielsen, 1924 (Polyteknisk læreanstalt). Foto.

Bibliografi

E. Thaulow i III. tid. 3.12.1911. Akademisk ugebl. VIII 2.4.1919. M. C. Harding i Polyteknikeren III 3.2.1922. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1892-1929, 1929. P. O. Pedersen m.fl. i Ingeniøren XL, 1931 237-40. Sst. XLI, 1932 10-14. Berl. tid. 28.1.1935. C. Hurwitz i Jødisk familiebl. 1937 nr. 2 10. Povl Vinding: Dansk teknik gennem hundrede år, 1939 189-206. -Breve fra Alex. Foss i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig