Per Kampmann, Christian Peter (Per) Georg Kampmann, 31.5.1892-7.4.1959, ingeniør, entreprenør. Født i Kbh, død i Ordrup, begravet sst. K. blev student fra Metropolitanskolen 1910 og cand.polyt. som bygningsingeniør 1916. Efter eksamen fik han ansættelse ved Christiani & Nielsens Århus-afdeling. N.å. stiftede han sammen med Otto Kierulff og Jørgen Saxild ingeniørfirmaet K., Kierulff & Saxild der allerede i de første år efter stiftelsen udførte store jernbeton- og havnearbejder, særlig i Danmark, Island, Færøerne og England. 1923 stiftede de tre firmaet Saxild & Partners i London der 1927 blev sammensluttet med det danske ingeniørfirma Peter Lind & Co. Ltd. (likv. 1980). – 1927 fik det unge danske firma gennem entreprenørfirmaet Saabye & Lerche en henvendelse fra den svenske lokomotivfabrik Nydqvist & Holm A/B om at påtage sig projekteringen af ca. 1000 km ny jernbane i Tyrkiet hvortil svenskerne skulle levere lokomotiverne mens danskerne skulle lede udførelsen af jernbanebyggeriet. K. tog opgaven op og ledede gennem seks år det store arbejde. Fra 1933 var K. atter i Danmark og fik overdraget bygningen af 1000 km jernbane i Iran. Samtidig deltog han i projekteringen af nye store opgaver, således motorveje, Storebæltsbro og Øresundsbro og ydede her en stor indsats. Det var ham en stor skuffelse at krigen 1940 satte en foreløbig stopper for planernes udførelse. K. var medlem af den såkaldte Højgaardkreds (se Knud Højgaard) der arbejdede for etablering af en uparlamentarisk regering under den tyske besættelse, en tanke der dog blev afvist af Christian X. Under krigen var K. i øvrigt meget aktiv ved dannelsen og bygningen af Det danske stålvalseværk i Frederiksværk ligesom han ydede en stor indsats ved rekonstruktionen af Burmeister & Wain.

K.s hovedindsats er hans medvirken i begyndelsen af efterkrigsårene ved dannelsen af det skandinaviske luftfartselskab SAS, og det skyldes sikkert hans energi og forhandlingsevner at det lykkedes at etablere dette store foretagende som siden har udviklet sig til et selskab af meget betydelige dimensioner. Han blev selskabets første præsident og var tillige daglig leder 1947–50 hvorfor han i samme periode fratrådte som direktør i sit gamle selskab. – I de senere år administrerede K. forskellige større byggeforetagender, således SAS-hotellet og en række store udvidelser for B&W. 1951 udarbejdede han på statsministeriets foranledning indstilling om erhvervsmæssig udnyttelse af mineralforekomster ved Mesters Vig i Grønland. K. var i denne periode tilknyttet dansk erhvervsliv gennem bestyrelseshverv i et betydeligt antal virksomheder: formand for bestyrelsen i Det danske luftfartselskab, alternerende formand for SAS, formand for B&W, Dampskibsselskabet Vendila, Kampmann & Herskind A/S og Nordisk Mineselskab, medlem af bestyrelsen for De forenede Bryggerier, Store Nordiske Telegrafselskab, Gosch Tændstikfabrikker, Det danske Stålvalseværk, Korsør Glasværk og Atlas Copco, samt medlem af repræsentantskabet for Privatbanken. K. havde store evner til at forelægge sine ideer og synspunkter på en overbevisende måde, og var næsten altid i stand til at gennemføre hvad han troede på. Han var en af de mest fremtrædende personligheder i dansk erhvervsliv i efterkrigsårene. Medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber i 1947.

Familie

Forældre: grosserer Chr. J. K. (1858–1937) og Johanne Schmidt (1868–1951). Gift 8.3.1916 på Frbg. med Else Benzon, født 26.12.1892 i Kbh., død 27.8.1981 i Ordrup, d. af apoteker Alfred B. (1855–1932) og Johanna Bissen (1862–1930).

Udnævnelser

R. 1931. DM. 1938. K2. 1951.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag., 1942 643–50. – Ingeniørens ugebl. 2.5.1959. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig