Poul Larsen, Poul Sehested Harald Larsen, 21.3.1859-10.5.1935, ingeniør, industrileder. Født i Flensborg, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). L. fik sin første skolegang i Fredericia hvortil faderen forflyttedes efter krigen. 1877 tog han polyteknisk adgangseksamen efter 1875–76 at have været i lære på C. F. Lunds Maskinfabrik i Kbh. og 1882 blev han cand.polyt. som maskiningeniør. Efter eksamen fik han ansættelse på tegnestuen på R. Koefoeds Maskinfabrik i Kbh. Januar 1883 rejste han til Skotland hvor han blev maskinkonstruktør hos Miller & Co., Vulcan Foundry Coatbridge. Juli 1884 kom han som maskinkonstruktør til det af F. L. Smidth 1882 stiftede ingeniørfirma der projekterede mølleri- og teglværksanlæg. Firmaets forhold var meget små og primitive ved L.s ansættelse og var det endnu, da Alex. Foss på L.s initiativ ansattes i foråret 1885. 1887 indtrådte L. og Foss som medindehavere; man specialiserede sig i at bygge teglværker i de nordiske lande, Nordtyskland og Rusland. Gennem teglværksindustrien kom firmaet naturligt ind i den da opvoksende cementindustri og leverede 1888 den første cementfabrik der byggedes i Limhamn i Sverige, og 1890 byggedes Ålborg Portland Cementfabrik. S.å. oprettedes kontor i London, 1893 i Paris og i St. Petersborg, og 1895 i New York. Samarbejdet mellem de tre chefer var således at det er vanskeligt at sige, hvem af dem det ene eller det andet af firmaets arbejder skyldes, men i hovedsagen var det formentlig således at Foss i det væsentlige havde arbejdet i de tysk- og russisktalende lande, mens L. særlig varetog interesserne i de engelsktalende.

Et af de fremstød, firmaet foretog i disse år, var indførelse af den af M. Davidsen opfundne rørmølle i cementindustrien, og der leveredes i de følgende år mange af disse. 1898 optog firmaet selv fabrikationen af de leverede maskiner idet man byggede den store maskinfabrik i Valby; senere byggedes der egne fabrikker i England, Estland, Tyskland og USA. Efter F. L. Smidths død førtes virksomheden videre af Foss og L. Omkring århundredskiftet indførte man fra Amerika roterovnen til cementbrænding som frembød væsentlige fordele fremfor skaktovnen. Indførelsen af denne ovn gav firmaet et overordentligt opsving, idet mange fabrikker anskaffede sådanne ovne der producerede 250–300 tons cement i døgnet. Samtidig søgte man stadig at sikre sig økonomisk og teknisk ligestilling med de øvrige cementfabrikker verden over ved i en årrække omkring århundredskiftet at opkøbe danske cementfabrikker, en bestræbelse der med grundlæggelsen af The Tunnel Portland Cement Co. i England 1911 fortsattes ud over landets grænser. I krigsårene blev Foss så stærkt beslaglagt af sit erhvervspolitiske arbejde at det blev L. der trak hovedlæsset i firmaets ledelse. Da cementindustrien, efter at være blomstret op 1918–19 og at have kulmineret 1920–22 kom ind i en tilbagegangsperiode, stod L. alene i spidsen for firmaet. 31.12.1923 udtrådte Foss. Derefter var L. administrerende direktør og bestyrelsens formand, og hans initiativ var så friskt som nogen sinde. Gennem Tunnel fabrikken i England var firmaet blevet nært knyttet til den engelske cementindustri. Fra begyndelsen af 1920erne opkøbtes aktiemajoriteten eller hele aktiekapitalen i cementfabrikker i Norge, Estland, Tyskland, Egypten, Portugal, Syrien, Irland, USA m.fl.st. Frankrig var den største kunde, og det drejede sig om millionbestillinger; også til England og dettes besiddelser, Tjekkoslovakiet, Polen og Jugoslavien var salgene meget store. Fra 1926 mærkes der en stærk tendens til udvidelser og nyanlæg inden for cementindustrien i alle lande, og dette gav sig udslag i en stor forøgelse af firmaets virksomhed og afsætning i de kommende år.

Også i rent teknisk henseende foretog man nye fremstød idet man satte et arbejde ind på fremstilling af de såkaldte kvalitetscementer, fx den af distriktsingeniør Aug. Poulsen opfundne molercement, hvid cement, farvede cementer og velocementen der "konstrueredes" af firmaets eget laboratorium. 1928–29 leverede man roterovne med en produktionskapacitet på i alt seks mio. tons cement eller en tiendedel af verdensproduktionen og møller med en samlet produktionskapacitet på ca. fjorten mio. tons. 1932 kunne det derfor med rette siges om L. at hvor i verden der skulle produceres cement, så kom man ikke uden om hans firma, og at der ikke var nogen der kunne siges at have større indflydelse på den internationale cementindustri og cementhandel end han der både var leder af den koncern der i hele verden producerede flest maskiner til cementindustrien, og samtidig leder af en gruppe cementfabrikker der tilsammen leverede verdens største produktion af cement. Unægtelig var L. også en personlighed af et sjældent format; en eksport som den han byggede op og vedligeholdt kunne ikke eksistere hvis ikke en leder af hans rang opmærksomt fulgte alt hvad der skete på det internationale marked, med et vågent øje. Han var ikke elsket alle vegne, men der stod respekt om ham, og når han på møder o.l. om erhvervsspørgsmål viste sit karakteristiske hoved med den store, hvide, gennemsigtige hårmanke og sin velkendte tunghørehovedtelefon og på talerstolen lod sin lyse, skarpe og klingende stemme lyde, så lyttede alle interesseret. L. bevarede en forbavsende vitalitet op gennem årene, og hans evne til at se sine folk an og til at inspirere sine medarbejdere og samle dem i et frugtbringende samarbejde sløvedes ikke. Til de sidste år foretog han lange rejser. Han efterfulgtes af sønnen Gunnar L. De hverv L. beklædte stod næsten alle i forbindelse med firmaets forretningsmæssige interesser. En undtagelse herfra var hvervet som formand for Dansk ingeniørforening 1930–32 som han nedlagde før valgperiodens udløb 1934, og hvori han ikke rigtig fandt sig til rette, idet han med sin autokratiske indstilling i virkeligheden stod ret fremmed over for foreningstankens parlamentariske væsen. L. var den ledende i alle til hovedfirmaets koncerndannelse hørende firmaer og selskaber i ind- og udland og var desuden formand for Nordiske Kabel- og Trådfabrikker fra 1923, og Société de Ciment Portland Helouan fra 1929. Desuden var han medlem af bestyrelsen for Dansk Akts. Siemens Schuckert 1904–19, Hedehusteglværket 1906 og blev senere formand for dettes bestyrelse, Skandinavisk Eternit fra 1906, Frbg. Jernstøberi og Maskinfabrik 1907–28, Kbh.s Handelsbank fra 1911, Sadolin & Holmblad fra 1914 (formand 1926), Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri 1912–13, Det østasiatiske Kompagni 1923–31 og Société Anonyme des Ciments d'Anatolie fra 1929. 1920–29 var L. formand for Flensborgsamfundet. 1907 stiftede han sammen med Foss Frederik Smidths legat for polyteknikere og 1923 ingeniørerne Alex. Foss' og Poul L.s legat til opmuntring for og understøttelse af polyteknisk studerende. Ved Polyteknisk læreanstalts 100-års fest 1929 udnævntes L. til dr.techn. h.c.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kaptajn i infanteriet Harald L. (1828–1900) og Birgitte Sofie Elisabeth Sehested (1824–1902). Gift 1. gang 15.10.1886 på Frbg. med Emilie Pauline Lotz, født 2.1.1864 på Ussinggård ved Horsens, død 29.1.1925 i Kbh., d. af proprietær Martin Frederik Vilhelm L. (1810–85) og Caroline Amelie Rønne (1834–68). Gift 2. gang 21.2.1926 på Frbg. med Emmy Louise Sthyr, født 25.4.1877 i Alslev ved Varde, død 15.7.1951 i Saunte (Tikøb sg.)j, d. af professor, senere biskop H. V. S. (1838–1905) og Sophie L. E. Lillienskiold (1855–88). – Far til Gunnar L.

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1927. K2. 1929.

Ikonografi

Mal. af L. Tuxen, 1910 (F. L. Smidth). Skitse af L. Find, mal. af samme 1930, 1932 (Fr.borg). Mal. af O. Matthiesen, 1932 (Da. ing.foren.). Tegn. af Otto Christensen, 1934 og af Ivan Opffer. Mal. af A. Tørsleff, 1955 (F. L. Smidth). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 24.12.1934. – Berl. tid. 20.3.1919, 1.1.1922 og 11.5.1935. Knudåge Riisager: F. L. Smidth & co. 1882–1922, 1921. Poul Sørensen m.fl. i Ingeniøren, 1932 189–200. G. E. Hartz sst. 1935 VI 107f. Povl Drachmann: F. L. Smidth & co. 1922–32, 1932. Samme i Tidsskr. for industri, 1935 129–31. Povl Vinding: Dansk teknik gennem 100 år, 1939 149–68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig