Johannes Mejer, 12.10.1606-10.6.1674, kartograf. Johannes Mejer kom efter faderens tidlige død i huset hos sin morbror, herredsfoged Jüngling i Kropp. Efter nogen tid som vogterdreng der fik han lejlighed til at rejse til København og tage ophold hos farbroderen Bernhard Mejer, præst ved Petri kirke, og her lagde han sig efter matematik og astronomiske studier. Han synes at have beskæftiget sig indgående med Tyge Brahes skrifter, formentlig under vejledning af en af dennes tidligere elever professor C.S. Longomontanus, muligvis er også professor Thomas Finckes interesse for landmåling kommet ham til gode.

Efter kejserkrigens slutning 1629 synes han at have taget fast ophold i Husum hvor han levede af at undervise i regning og skrivning og ved at forfatte begravelses- og bryllupsbreve. Samtidig må han have fortsat sine studier inden for 1600-tals-matematikkens både mere eller mindre afsides discipliner, idet han på samme tid var astrolog, kalenderudgiver - fra 1640 og lige til sin død udgav han årlig en almanak der fandt betydelig udbredelse - samt kartograf.

Forholdene i de slesvigske markegne, særlig jordernes store værdi og lette overskuelighed samt de kostbare inddigningsarbejder, havde allerede i slægtleddet forud for Johannes Mejer fremkaldt en empirisk geodæsi som han ikke alene lærte sig, men ved store naturlige anlæg og snilde, støttet til Tyge Brahes, Longomontanus' og Hans Laurembergs arbejder, i høj grad udviklede; selv betragtede han sig som elev særlig af den første.

Omkring 1635 begyndte han at udarbejde kort over marskegnene omkring Husum, kom i forbindelse med den frisiske historiker Peter Sax i Ejdersted der især med hensyn til historisk kartografi øvede stor indflydelse på ham, og tillige den gottorpske hertug der overdrog ham at kortlægge Åbenrå amt og Slistrømmen med dens sildehegn og nærmeste omgivelser. Disse arbejder, et par store kortbøger i folio, fuldførtes 1640-41 og står meget højt i Johannes Mejers produktion.

1642 overdrog kong Christian 4. ham at kortlægge halvøens vestkyst fra Varde til Glückstadt, men senere udvidedes hvervet til at omfatte begge hertugdømmerne; 1647 udnævntes Mejer til kgl. matematiker, og op til 1648 fuldførtes Slesvigs og Holstens kartering. 37 af hans kort optoges i Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer, som 1652 udgaves af ham i forbindelse med Caspar og Joachim Danckwerth. C. Danckwerth skrev teksten, men den står langt under Mejers kort, og denne var endog så utilfreds med værkets politiske tendens og topografiske mangler at han i de følgende år omarbejdede den fra ende til anden. Det store manuskript på 1100 tætskrevne foliosider nåede han dog aldrig at få trykt.

Samtidig fortsatte han sit arbejde som kgl. dansk kartograf. 1650 tilstilede han kong Frederik 3. et fortrinligt kort over Danmark, 1654-55 kortlagdes Jylland, 1655-58 udarbejdedes "Skaanebogen" med 82 kortblade over de østdanske provinser, og støttet af en forbavsende arbejdsevne forberedte han tillige udgivelsen af et stort nordisk atlas i smag med Landesbeschreibung. Det skulle bestå af syv bind, omfattende Danmark med hertugdømmerne samt Oldenburg og Delmenhorst, Norge med Island og Grønland og Sverige; 1657 udgav han en trykt kortfortegnelse til værket, men krig og landets forarmelse standsede hans planer.

Som kartograf var Johannes Mejer i besiddelse af en overlegen evne til ved meget primitive midler, uden teknisk dannet medhjælp og i forbavsende kort tid at levere et efter datidens krav fortrinligt kort. Hans kystomrids, landets hovedformer, fuldstændigheden af hans topografi og i det hele og store godt lignende billede af landskabet fortjener megen ros; men da han ikke anvendte trigonometrisk måling og desuden arbejdede i hæsblæsende tempo nåede han aldrig til virkelighedstro gengivelse. Skønt ingen af hans kort således kan lægges til grund for videnskabelige undersøgelser betød han dog for sin tid et enormt fremskridt, og hans kort over hertugdømmerne - de eneste der blev trykt - afløstes først 150 år senere af bedre arbejder. Derimod har hans historiske kort over Nordfrisland, Helgoland m.m. og astrologisk-kabbalistiske gengivelser om Paradisets egne kun værdi som udtryk for tidens erkendelse og spekulation.

Efter 1660 levede Johannes Mejer i trange kår i Husum uden at kunne få sin resterende løn udbetalt af kongen, stadig trængt af nærgående kreditorer og i endeløse retstrætter med Danckwertherne; af mangel på opgaver sygnede hans kartografiske virksomhed lidt efter lidt hen.

Familie

Johannes Mejer blev født i Husum, døde sst.

Forældre: præst i Husum Johannes Meier (1573-1617) og Elisabeth Jüngling (1576-1656). Ugift. Farbror til H. Meyercrone.

Ikonografi

Stik af Matthias og Nicolaus Petersen. Posthumt relief (rådhuset, Husum).

Bibliografi

Bibliografi i Schlesw.-holst. biogr. Lex. IV, Neumünster 1976 149f. - Johannes Mejers kort over det da. rige, udg. N. E. Nørlund I-III. 1942. Die Landkarten von Johannes Mejer, udg. K. Domeier og M. Haack, Hamb. 1963. - P. Lauridsen i Hist. t. 6.r.I, 1887-88 239-402 (tysk overs, i Veröff. des Nordfries. Vereins für Heimatkunde 1903-04 21-125). R. Zöllner i Nordelbingen XXXV, Flensb. 1966 48-64. - Papirer i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig